Stilheden i de Københavnske gader

I går var vi på cykeltur i byen. Efter endt arbejdsdag mødtes min mand og jeg og cyklede en tur til Landbohøjskolens have. Ja undskyld, det hedder det selvfølgelig ikke mere. Landbohøjskolen er nu en del af Københavns Universitet og hedder KU-LIFE, eller det Biovidenskabelige fakultet. Men det første navn var bare så meget bedre.

Gartnerne i haven var i gang med at lægge sidste hånd på en beplantning der hyldede 200 år for Darwins fødsel. Ganske imponerende! Den er opbygget af husløg og en lille blomst jeg ikke kender navnet på.


Efter rundturen cyklede vi , langs søerne, videre til botanisk have. Rart at se at man endelig har tilladt cyklisterne at cykle lovligt langs søerne på Nørrebrosiden. Medens jeg læste på universitetet kørte jeg mange gange, ad de smukke stier langs søen, ganske ulovligt. Ofte stod politiet også og uddelte bøder. Men heldigvis har man da ændret dette.
I botanisk have spiste vi sen frokost på deres lille hyggelige cafe. Priserne er alt for høje, men det er helt unikt at sidde der blandt alverdens exotiske planter, midt i Københavns centrum. Der var mange udenlandske turister på besøg. Jeg gætter på at de primært kommer for at nyde palmehuset, det smukke gamle glashus, og dets smukke beboer. Den første botaniske have blev grundlagt i 1600 tallet, dengang hed det Horus medicus, og der har været 3 haver før man i 1874 dannede den have som vi kender i dag. Stadsarkitekt Peter Christian Bønnecke tegnede palmehuset, med imput fra J. C Jacobsen, idet denne donnerede en del penge til projektet. Dengang var det en imponerende bygning, opført i stål, træ og glas. Den dag i dag er bygningen imponerende, et smuk minde om en forsvunden tid og et smukt hus hvis inspiration må være hentet i det engelske, hvor man stadig kan finde en del af disse glashuse. Jacobsens søn, Carl, fik opstillet adskillelige bronzestatuer i haven. Athene, Artemis og Narcissus skulle bidrage til haven mystiske tema. I dag er de alle irbelagte og står spredt rundt omkring i haven.
På vejen ud af haven, ligger havens sande perle, havebutikken, hvor der sælges frø og planter af specielle og ukendt planter samt havens udstillingsplakater. Og selvfølgelig fandt jeg 5-6 planter jeg skulle eje. Et lille minde om endnu en fantastisk dag i denne smukke have, hvor man kan nyde stilheden midt i den Københavnske storby.
Forude venter 3 fridage, havearbejde, middag hos venner og afslapning.

Tomater og chili

Sidste år startede jeg med at eksperimentere med tomatsorter. Jeg fik afprøvede: Black russian, black chrima og black prince. Smagen fejlede ikke noget, men det var ikke specielt kønne tomater og ikke vegnet til salat mv. De fleste gik derfor til at lave tomatsuppe, en super opskrift fra bogen "den lille røde om tomater".
Det var første gang jeg stiftede bekendtskab med Lene Tvedegaard som ejer Gartneri Toftegaard, nærmest ved et tilfælde, da det var en billig bog i Netto.
I bogen stod der en liste over Lenes andre bøger, men dengang syntes jeg ikke det lød så spændende med en bog om chili, jeg bryder mig simpelthen ikke om alt for stærk mad. Men for nogle uger siden bestilte jeg så alligevel den nye opdaterede version af "den lille stærke om chili" og nu har jeg overgivet mig. Jeg elsker folk der er passioneret omkring noget, det må man sige at Lene Tvedegaard er og det smitter.
Nu skal jeg til at dyrke chili, som jo heldigvis også findes i milde udgaver.
I år bliver der så dyrket følgende tomatsorter: Totem (busktomat), Hundreds &thousands (cocktailtomat) samt tigarella (stribet tomat) samt følgende chilisorter: Jamaican Bell (klokkeformet chili, styrke 3), Chrismaspeber (styrke 4), Plenty samt toftegaard snack peber (styrke 0-1). Man kan læse mere om styrken på chilifrugterne på gartneriets hjemmeside eller i den omtalte chilibog (som virkelig kan anbefales). Det gode ved begge frugter er at de kan dyrkes over alt, bor man i lejlighed kan de dyrkes på altan eller i stuen. Og på gartneriets hjemmeside kan man bestille planter hjem, man behøver ikke dyrke dem fra frø.

Hvad er lykke?

Lykke er mange ting og meget afhængig af
øjnene der ser. Jeg er lykkelig når jeg sidder i haven og kigger rundt på alt det grønne og de smukke farvede blomster. Eller som i morges da jeg opdagede en hel flok mini-edderkopper på vores rude. De sad i et beskyttelsesspind og bevægede sig ikke langt væk fra midten. Mor edderkop sad i nærheden, hende var jeg ikke så vild for at komme i nærkontakt med. Jeg hader store sorte edderkopper. Men de små var søde.

Køkkenhaven og højbedene er blevet beplantet (og der er kommet sneglehegn hele vejen rundt). I år er der: Basilikum, kartofler, timian, dild, persille,purløg, ærter, bønner, gulerødder, 4 slags tomater, jordbær (Jeg fik nogle planter fra naboen) og jordskokker. Jeg har dyrket andre grøntsager, f.eks rosenkål. Det år rendte jeg konstant rundt og fjernede larver fra planterne. Selvom rosenkålen smagte vidunderligt, gider jeg nu ikke at bruge min tid på at dræbe larver. De planter jeg har nu er dem jeg har gode erfaring med, de kræver ikke alt for megen pleje.
Kattene har været sløve her til eftermiddag, Missan prøve at spise katteurt. Men et rovdyr er ikke skabt til at spise planter, så de så noget komiskt ud. Frøken slappede som sædvanlig af og nød solen, de to andre var ude at gå tur.

Og så fik jeg den nye bærbare leveret lige til døren. Herligt. Det hele virker som det skal, alt gik nemt og smertefrit, så nu er jeg klar til at bruge den i haven. Eller måske siddene på min chaiselong, med en kop te og et lille tæppe. Glæder mig allerede.

Hvad skal vi med alle de computere?

Vi har to computere her i huset, begge stationære. Den ene er placeret i arbejdsværelset og er kun til arbejde, den anden er en gammel oldsag som min mand bruger til spil. De spil han spiller er så gamle at de ikke virker på nye computere. Men nu er den ved at dø. Det tager 15 minutter at starte den op, i opstarten skriver den at nogen har ændret på et eller andet (hvem og hvad, ved vi ikke?), så man skal sidde ved siden af maskinen for at trykke på de rette taster når den laver alle sine fejlmeddelser. Jeg tror den er 8 år gammel og fra Zitech computere hvor vi før hen har købt alt vores it udstyr.
Medens vi begge læste på Universitetet købte vi en såkaldt Pc-pakke. En stationær pcer, skærm og printer til 14.500 kr. Det var utrolig billigt dengang for 15 år siden. Maskinen holdt i 4 år og jeg husker tydeligt at der ofte var noget galt med det indbyggede modem. Det var dengang med windows 95 og DOS systemerne. Sidstenævnte var min mand specielt glad for, idet mange spil kørte rigtig godt med dette styresystem.
Siden har vi haft 2 pcere fra samme firma, men for 2 år siden var jeg så kontroversiel at bestille en stationær fra Dell. Den er nu 2 år gammel og virker stadig fint.
Men den gamle Zitech computer er altså ved at dø, så jeg syntes vi måtte have en ny, og en bærbar en.
Jeg har en bærbar fra mit arbejde, men bruger den ikke så tit hjemme da jeg ikke gider slæbe den frem og tilbage hver dag. Men hvor er det dejligt med en sådan. Man kan sidde i haven og arbejde, i sofaen , i dækstolen osv. Herligt, det føles næsten ikke som arbejde.
På mandag/tirsdag ankommer vidunderet på adressen, den er bestilt på nettet. Her kan man spare mange penge, helt op til 1000kr for den model vi har valgt. Jeg tror muligvis at den mangler den danske manual, men jeg læser jo sjældnt manualerne (hvilket ikke altid er særlig heldigt), og så har man vel altid en engelsk version.

Sagde du mad?

Når man hedder Missan tror man at alt har noget med mad at gøre. Kommer der et menneske gående med en kop kaffe, kunne der jo godt ligge en skjult godbid på bunden af koppen.

Andemor med ællinger

For øjeblikket er landet fuldt med andemødre og deres ællinger. Mange er ude på lange vandreture for at finde vand, idet mor and lægger sine æg alle vegne. Da vi boede i Valby fandt vi engang en rugende andemor tæt ved Domus Vista bygningen, midt i et bed på en stor parkeringsplads, cirka 2km til vandet og tæt på meget trafikerede veje. En anden gang så vi en andemor på æg 1m fra motervejen. De lever livet farligt de små.
Tirsdag eftermiddag kom jeg cyklende forbi denne lille familie ved Damhussøen, de var heldigvis tæt ved vandet, så de små ikke skulle gå så langt. Men igår måtte min mand i "redningsaktionstrøjen" , da en andefamilie vandrede langs Ballerup byvej. Kender vil vide at denne vej er uhyre trafikkerede og sørgeligt nok, prøvede mor and hele tide at få ungerne med over vejen. Min mand samt en anden venlig forbipasserende, sørgede for at følge den lille familie 3km ned af vejen, blokkerede andemor når hun prøvede at komme over vejen og stoppe vandreturen, når de små ællinger blev forpustet. De mange anstrengelser tog 1½ time, men endte godt ved gadekæret i Skovlunde, hvor hele familien hoppede i vandet.
Sikken en fortælling, min søde mand kneb en tåre da hele den dramatiske rednings aktion lykkedes.

En weekend med kompost og opera

Lørdag var der kompostdag på genbrugsstationen.
Jeg har flere gange rykket kommunen for tiltag over for haveejer mht kompostering. Det er der jo mange fremsynet kommuner der gør. Her på Vestegnen er de lidt langsommere. Men bedre sent end aldrig og lørdag var det så at jeg fik, en dejlig ny kompostbeholder, kompostorme, dækflis og blomsterfrø. Vi var mange der stod i silende regn for at købe en billig kompostbeholder. Super initiativ
Søndagen bød på en tur i Tivoli for at se (og selvfølgelig høre) Cecilie Bartoli. Vi benyttede chancen til at spise på Divan2, dejligt dansk og friskt mad. Der blev også tid til en lille rundtur, vi kommer jo så sjældnt derind. Og selv Tivoli har taget tiltag til at minske "brug og spid væk samfundet" .
Kigger man godt efter på ovenstående foto, ses det at man nu betaler pant for plastbæger. Når man så aflevere det i de specielle automater, får man panten retur. Ganske smart.
Vestas havde fået lov at opstille en model af en vindmølle samt reklamere lidt for deres produkter.
Tivolis ældste forlystelse hedder Grand Prix og er et spil om chokolade hvor man satser på de cyklende postbude. Jeg kan huske da jeg var lille pige og min mormor tog mig med ind for at spille på postbudene, vi vandt noget næsten hver gang. Nu er det blevet en fast tradition, når vi er i tivoli skal vi spille på postbudene. Og vinder chancerne er stadig gode.
Og et tivoli besøg er selvfølgelig ikke komplet uden Tivoli garden.
Cecilie Bartoli sang forrygende, hendes stemme favnede meget bredt og det var en meget stor fornøjelse at opleve hende synge, (for mig) ganske ukendte operastykker.
Weekenden havde været perfekt, havde det ikke været for, de to (og her er idioter vist et for mild udtryk) unge fyre der (med alkohol og stoffer i blodet) havde kørt med omkring 200km i timen ind i en holdende bil. Vi så heldigvis ikke selve ulykken på Roskildevej, kun det der var tilbage efter alle var blevet kørt på hospitalet. Og det var ikke et kønt syn!
I dag fandt jeg så ud af at en 8 måneder gammel pige var omkommet i ulykken.

Søren Ryge

I går, onsdag, var der Søren Ryge på programmet på DR1. Jeg elsker simpelthen hans programmer, og primært dem fra hans egen have. Han har sådan en dejlig rolig facon og fortæller om gode og dårlige oplevelser fra haven.
For år tilbage fortalte han om alt det uventet der dukker frem f.eks mellem fliserne. Og i år er netop dette sket for mig. Nemlig det som Hr Ryge fortalte om i lange baner, valmuer mellem fliserne på terassen. Jeg har fået gule valmuer på terassen. Og de er smukke, selvom jeg næppe selv ville plante gule valmuer. Men det er nu sjovt at se hvad der dukker frem, de steder man ikke selv regnede med. Ja lige bortset fra skvadderkålen, padderok og alle de andre "ukrudtsplanter" som ikke burde være der, og som er så svære at komme af med. Men jeg gider ikke lade mig kue af ukrudt. Det er hvor det er, og nogle gange bliver det fjernet, andre gange ikke. Og hvis det går helt galt, ja så går det galt. Det er vigtigere at nyde haven og naturen!

Drivhusdrømme

Jeg har selvfølgelig fulgt med i tv programmet "Drivhusdrømme" hvor man følger Claus Dalby og andre drivhusejere. Uhyre spændende! Desværre er der ikke plads til et stort drivhus i vores have, så jeg må nøjes med et lille vægdrivhus. Her er ikke megen plads, men det er bare så dejligt at jeg har plads til de fleste af mine forspirringer.
Kigger man nøje på billederne kan man f.eks se 3 slags tomater, peberfrugter, auberginer, chilli, utallige ærteblomster og min agapantus. Sidstenævnte kan ikke tåle frost og har hvert år overvinterede i gæste/arbejdsværelset. Krukken fylder bare så meget, så i efteråret satsede jeg og stillede den i drivhuset. Og den overlevede!
Jeg har faktiskt været så heldig at være på en rundttur i Claus Dalbys have, den er utrolig smuk og ligger i Risskov ved Århus op til selve skoven. Nu lever han også af sin have, sådan professionelt, det gør jeg dog ikke, men hvor er hans orangeri dog flot!

Nej vi har ikke en Weber grill

Firmaet der producerer Weber grillen har været rigtig gode til at markedsføre sig. Det må jeg konstatere efter at havde været rundt i alle mulige tænkelige butikker for at købe en Dancook grillrist. "Nej den har vi ikke", var beskeden alle steder. Men det de havde var meter lange reoler med Weber tilbehør!! Og alle mulige og umulige Weber grill modeller.
Hmm.................. Her i huset bor der en der er totalt modstander af alt der har med Weber at gøre (og det er faktiskt ikke mig), så en sådan en får vi aldrig.
Vi har istedet en fantastisk Dancook kassegrill, måske som de eneste i Danmark? Det er lige før jeg tror det, for er vi på besøg hos venner og familie står der ALTID en weber grill på terassen. Og selvom man kan få utallige efterligninger er det altså den originale der trækker!
Men vi har altså en dansk produceret grill (og er stolte af det) og vil helst bruge almindelig trækul og ikke briketter, hvilket altså gør os til et mindretal i den danske befolkning. Igen er det næsten umuligt at opdrive trækul, der sælges åbenbart kun briketter. Og grill-mesteren (igen, ikke mig) i huset foretrækker altså almindeligt kul.
Nå men mht grillristen, så har jeg også støvsuget nettet og risten kan kun opdrives i tyske netbutikker der ikke gider sende til DK, øvøvøv!!!
Nu er det vist på tide at jeg skriver en mail til Dancook og klager min nød. Tænk hvis vi bliver nød til at skifte vores fantastiske grill ud pga vi ikke kan få en ny grillrist? Skal vores næste grill virkelig hedde Weber? Det må Dancook firmaet da sætte en stopper for!! :-))

Mandagstema: mønster

Jeg er helt pjattet med arkitekten Norman Foster.
Det er ham der har designet elefanthuset i Zoo, men også en del bygninger i London og Berlin. Han viser meget godt hvad mønstre kan betyde for arkitekturen.
I Berlin har han lavet glaskuplen på den tyske rigsdag, i glas og metal, meget bombastiskt men alligevel elegant. Det virker som om kuplen svæver. Han har lavet en spiralstruktur i kuplens indre og man kan se ned i rigsdagen hvor de tyske politikker sidder og arbejder.
I London har han blandt andet lavet glasoverdækningen på British Museum, man bliver helt bjergtaget når man træder ind i rummet, som domineres af det smukke glastag. Man kan simpelthen ikke tage øjnene fra det.
Det er så smukt og passer så fint ind med den gamle bygning.
Jeg kan virkelig anbefale at kigge ind på Fosters hjemmeside, her finder man de smukkeste mønstre og former der er så karakteristiske for firmaets design.

Sommerferien er lige om hjørnet!!

Vi skal en tur til Schweiz i juli og syntes at vi, i god tid, ville bestille ferien. Vi ville med nattoget til og fra Basel og henvendte os til eksperterne på området, DSB´s rejsebureau. Men magen til inkompetance skal man da lede længe efter. Der var fejl i alt, priser, togtider, reservationer , you name it! I denne uge gav vi dem så besked om at vi altså ikke gad at bruge mere tid på at dobbelttjekke alle de informationer vi fik, så vi afbestilte hele molevitten.
Derefter vi gik ind på Deutsche Bahn´s hjemmside og bestilte alt, nattog, hotel, togkort til hele schweiz og reservation til Glacier Expressen. Det tog godt og vel 2 timer (alt skulle lige dobblet tjekkes) og i går vik vi tilsendt alle billetterne mv. Nemt og hurtigt, noget DSB åbenbart ikke kunne finde ud af?
Baghaven ligner et byggerod, men vi er næsten færdige med højbedene. En af plantekasserne ved solterassen,skulle flyttes, men det fik en brat ende da vores tudsen åbenbart boede under den. Tja, hvad gør man ikke for en tudse. Hvis den tager dræbersnegle, kan den bo hvor den vil. Så plantekassen bliver stående. Vores lille dam er færdig, den er faktisk primært til tudsen, men det er nu altid dejligt med rislende vand.
Tirsdag skal jeg på kursus. Tænk at jeg får løn for at gå til vinsmagning.