torsdag den 28. maj 2009
Tomater og chili
Sidste år startede jeg med at eksperimentere med tomatsorter. Jeg fik afprøvede: Black russian, black chrima og black prince. Smagen fejlede ikke noget, men det var ikke specielt kønne tomater og ikke vegnet til salat mv. De fleste gik derfor til at lave tomatsuppe, en super opskrift fra bogen "den lille røde om tomater".
Det var første gang jeg stiftede bekendtskab med Lene Tvedegaard som ejer Gartneri Toftegaard, nærmest ved et tilfælde, da det var en billig bog i Netto.
I bogen stod der en liste over Lenes andre bøger, men dengang syntes jeg ikke det lød så spændende med en bog om chili, jeg bryder mig simpelthen ikke om alt for stærk mad. Men for nogle uger siden bestilte jeg så alligevel den nye opdaterede version af "den lille stærke om chili" og nu har jeg overgivet mig. Jeg elsker folk der er passioneret omkring noget, det må man sige at Lene Tvedegaard er og det smitter.
Nu skal jeg til at dyrke chili, som jo heldigvis også findes i milde udgaver.
I år bliver der så dyrket følgende tomatsorter: Totem (busktomat), Hundreds &thousands (cocktailtomat) samt tigarella (stribet tomat) samt følgende chilisorter: Jamaican Bell (klokkeformet chili, styrke 3), Chrismaspeber (styrke 4), Plenty samt toftegaard snack peber (styrke 0-1). Man kan læse mere om styrken på chilifrugterne på gartneriets hjemmeside eller i den omtalte chilibog (som virkelig kan anbefales). Det gode ved begge frugter er at de kan dyrkes over alt, bor man i lejlighed kan de dyrkes på altan eller i stuen. Og på gartneriets hjemmeside kan man bestille planter hjem, man behøver ikke dyrke dem fra frø.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Politikens undervisningspris?
Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...
-
Men indenfor er der dejligt varmt og nye amaryllis sorter kigger frem. Gemalen købte en julebuket til sin kone, den er rigtig sød. Vi har fø...
-
Lige for øjeblikket er der stort fokus på den nye folkeskolereform. TV2 sendte næsten live fra første skoledag på udvalgte skoler og min abs...
-
Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...
Det var rigtigt spændende at læse! Når jeg en dag får mere tid, vil jeg prøve som dig at dyrke flere sorter af tomat og chili - jeg synes, det er en stor glæde selv at frembringe noget, man kan spise. Engang havde jeg drivhus med tomater, agurker og melon, men det var et et stort arbejde at holde.
SvarSletTak for anbefalingen af Lene Tvedegaards bøger - det lyder virkelig spændende ...
Det lyder meget sjovt og spændende med alle dine tomater og chili. Jeg har prøvet at dyrke mange forskellige ting på altanen. Krydderurterne vil ikke, men både ærter og jordbær var en succes. Det er bare ikke lige så sjovt, som hvis man har en rigtig have at gå og rode i.
SvarSletMadame: Mit drivhus er jo som bekendt meget lille, så min dykrning af diverse planter er begrænset. Tomaterne dyrker jeg på terassen i selvvandingskasser, det er bare så nemt, de skal vandes 1 gang om ugen. Chilierne bliver nok i drivhuset, evt i stuen. Har ikke helt bestemt mig.
SvarSletJens:da jeg boede i Valby dyrkede jeg alle tænkelige planter på min franske altan. Der var lige plads til et par altankasser. Det er selvfølgelig slet ikke det samme som at dyrke det i sin have, men alligevel.....
Du er da en rigtig haveenergiker. Nyt ord :-) men det er da vist meget dækkende for dig.
SvarSletJeg kom engang én enkelt cm2 Scotch Bonnet-chili i en gryderet, og flammerne stod os ud af munden. Vi kan ellers godt lide stærke sager, men denne her var godt nok slem. Jeg tror, det er en 10'er :-)
Ellen: ja det er vist met dækkende ord: haveernergiker.Men styrke 10 er slet ikke noget for mig, man kan jo slet ikke smage selve maden hvis den er så stærk. Men lad os se, måske bliver jeg så grebet af hele chilidillen at jeg må opgradere styrkerne næste år.
SvarSletGod pinse til alle.
Så ville det jo være en fordel at have et stykke ubeboet jord i haven :-)
SvarSletMen jeg skal nok få styr på det meste i week-enden her og efter 1. Juli - så har jeg tid igen.
Donald: et bart stykke jord ville være dejligt. ALT i vores have er begroet
SvarSlet