fredag den 29. maj 2009

Stilheden i de Københavnske gader

I går var vi på cykeltur i byen. Efter endt arbejdsdag mødtes min mand og jeg og cyklede en tur til Landbohøjskolens have. Ja undskyld, det hedder det selvfølgelig ikke mere. Landbohøjskolen er nu en del af Københavns Universitet og hedder KU-LIFE, eller det Biovidenskabelige fakultet. Men det første navn var bare så meget bedre.

Gartnerne i haven var i gang med at lægge sidste hånd på en beplantning der hyldede 200 år for Darwins fødsel. Ganske imponerende! Den er opbygget af husløg og en lille blomst jeg ikke kender navnet på.


Efter rundturen cyklede vi , langs søerne, videre til botanisk have. Rart at se at man endelig har tilladt cyklisterne at cykle lovligt langs søerne på Nørrebrosiden. Medens jeg læste på universitetet kørte jeg mange gange, ad de smukke stier langs søen, ganske ulovligt. Ofte stod politiet også og uddelte bøder. Men heldigvis har man da ændret dette.
I botanisk have spiste vi sen frokost på deres lille hyggelige cafe. Priserne er alt for høje, men det er helt unikt at sidde der blandt alverdens exotiske planter, midt i Københavns centrum. Der var mange udenlandske turister på besøg. Jeg gætter på at de primært kommer for at nyde palmehuset, det smukke gamle glashus, og dets smukke beboer. Den første botaniske have blev grundlagt i 1600 tallet, dengang hed det Horus medicus, og der har været 3 haver før man i 1874 dannede den have som vi kender i dag. Stadsarkitekt Peter Christian Bønnecke tegnede palmehuset, med imput fra J. C Jacobsen, idet denne donnerede en del penge til projektet. Dengang var det en imponerende bygning, opført i stål, træ og glas. Den dag i dag er bygningen imponerende, et smuk minde om en forsvunden tid og et smukt hus hvis inspiration må være hentet i det engelske, hvor man stadig kan finde en del af disse glashuse. Jacobsens søn, Carl, fik opstillet adskillelige bronzestatuer i haven. Athene, Artemis og Narcissus skulle bidrage til haven mystiske tema. I dag er de alle irbelagte og står spredt rundt omkring i haven.
På vejen ud af haven, ligger havens sande perle, havebutikken, hvor der sælges frø og planter af specielle og ukendt planter samt havens udstillingsplakater. Og selvfølgelig fandt jeg 5-6 planter jeg skulle eje. Et lille minde om endnu en fantastisk dag i denne smukke have, hvor man kan nyde stilheden midt i den Københavnske storby.
Forude venter 3 fridage, havearbejde, middag hos venner og afslapning.

11 kommentarer:

  1. Det lyder så dejligt med jeres tur, Havehyrde, og jeg får lyst til straks at besøge Botanisk have igen. Jeg var der for et år siden, men det er jo et sted, man kan besøge igen og igen. Dine billeder er forførendee smukke ...
    Rigtig god lørdag til dig!

    SvarSlet
  2. Madame: Det var en rigtig dejlig tur, man kan besøge Botanisk have i det uendelige. Og fortsat god dag til dig også

    SvarSlet
  3. KU-LIFE? Jamen hvorfor dog ikke, det er i det mindste noget, udlændinge kan udtale, i modsætning til 'Landbohøjskolen', som nu godt nok også lyder meget bedre i mine ører.
    Og ups... yderst pinligt...jeg har aldrig været i Københavns botaniske have.
    Det lyder som om, det var noget, jeg burde ændre på :-)

    SvarSlet
  4. Det var en dejlig tur i to af byens dejlige haver :-)

    Det er nogle år siden, jeg har været i Botanisk Have. Den var lidt for trimmet efter min smag. Syntes, at der manglede skyggefulde træer og bredbladet vegetation. Jeg må ind og se, om det har ændret sig.

    Jeg var stærkt imod de nyanlagte cykelstier langs Søerne. Syntes stadig som fodgænger, at det er irriterende at skulle kigge sig over skulderen efter cyklister (specielt ved Skt. Jørgens Sø), når man krydser stien.
    Men som cyklist, må jeg indrømme, at det er en god ting.

    SvarSlet
  5. Ellen:Ja navnet er fint hvis man er udlændinge, og landbohøjskolen lyder jo også lidt gammeldags, men alligevel syntes jeg nu bedre om det.

    SvarSlet
  6. Lone: jeg kan slet ikke forstå hvorfor så mange var imod at der blev lavet cykelstier langs søerne. Ved Nørrebro delen er der en kæmpe sti helt nede ved vandet og en langs lejlighedshaverne. Kæmpe områder, hvor det vist ikke genere nogen at man cykler.
    mht Botanisk have, så har de lavet en del om og gør det stadig. Det jeg syntes er sjovt er alle de mange sjove planter fra fremmede egne. Tænk at de kan vokse på vore breddegrader.

    SvarSlet
  7. Kære havehyrde
    Jeg kommer til at bevæge mig lidt uden for emnet, men jo :
    Jeg er til daglig transportabel på min cykel. Jeg bor ikke i København eller omegn, men er fra Jylland. Udenfor byen er der gangstier og cykelstier. Men ca. 2 km. fra byen, er der kun cykelstier, og det fungerer udmærket for såvel fodgængere, ryttere og cyklister. Ingen har så travlt, at man ikke kan give hinanden plads og opmærksomhed.

    SvarSlet
  8. Kære Havehyrde
    Jeg vil lige tilføje, at rytterne benytter vores naturstier, så det er kun kortere afstande, hvor der kan ses en rytter.

    SvarSlet
  9. Bente: ja alt ville være meget nemmere hvis vi alle var lidt mere fleksible

    SvarSlet
  10. Vi var mange der var imod cykelstierne, fordi gangstierne i forvejen var stærkt befærdet af fodgængere, joggere, mødre med barnevogne, hundeluftere, vuggestue-/børnehavebørn, kørestolbrugere - plus de cyklister, som benyttede stien før det blev tilladt. Grusstien tættest ved søen har kæmpe vandpytter, når det regner, så alle fortrækker til asfalten ovenfor.
    Tiden har dog vist, at alle finder ud af at komme uden om hinanden. Jeg har ikke hørt om nogen uheld.

    Ved Skt. Jørgens Sø har man simpelthen fjernet bænke og affaldsbeholdere langs søen. Det blev der ikke plads til på den meters bredde fodgængerne har fået tildelt pga. cykelstien. Til gengæld bliver haveejernes hække klippet jævnligt af kommunen for ikke at fodgængerne skal få grene i øjnene. Man skal nemlig gå klos på hækken ved den ene af de to søer.

    Men bortset fra det, er det godt at cykelforældre har endnu et trygt sted, de kan færdes med børnene.

    Jeg må ind at besøge Botanisk Have denne sommer :-)

    SvarSlet
  11. Lone: Det bliver vi nok ikke enige om. :-)
    Som sagt har jeg aldrig forstår det med at der ikke skulle være nok plads til alle, og jeg har da brugt stierne flittigt, både på cykel og som fodgænger. Men lad det nu ligge!
    Nu kan vi alle nyde udsigten til de smukke søer.

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...