tirsdag den 12. maj 2009

Drivhusdrømme

Jeg har selvfølgelig fulgt med i tv programmet "Drivhusdrømme" hvor man følger Claus Dalby og andre drivhusejere. Uhyre spændende! Desværre er der ikke plads til et stort drivhus i vores have, så jeg må nøjes med et lille vægdrivhus. Her er ikke megen plads, men det er bare så dejligt at jeg har plads til de fleste af mine forspirringer.
Kigger man nøje på billederne kan man f.eks se 3 slags tomater, peberfrugter, auberginer, chilli, utallige ærteblomster og min agapantus. Sidstenævnte kan ikke tåle frost og har hvert år overvinterede i gæste/arbejdsværelset. Krukken fylder bare så meget, så i efteråret satsede jeg og stillede den i drivhuset. Og den overlevede!
Jeg har faktiskt været så heldig at være på en rundttur i Claus Dalbys have, den er utrolig smuk og ligger i Risskov ved Århus op til selve skoven. Nu lever han også af sin have, sådan professionelt, det gør jeg dog ikke, men hvor er hans orangeri dog flot!

9 kommentarer:

  1. Hvor ser det godt ud - og et stort arbejde at forspire og senere plante ud - har dog fornemmelsen, at du ikke betragter det som en sur pligt :-)
    Vi har desværre ikke plads til så meget som et mikro-et, men jeg savner meget et sted til overvintrende planter.

    Stort drivhus - i bund og grund er det vel et spørgsmål om prioritering? Min niece og hendes mand har en meget lille have, men et meget stort drivhus :-D

    SvarSlet
  2. Ellen: alt med haven er en fornøjelse. Næste år skal jeg vist have et par reoler på væggen, så kan jeg have flere planter derinde.
    Og mht overvintring, er det tit endt med at jeg har smidt planter ud fordi de fyldte op i huset. Nu ser det ud som om at de kan overleve. Herligt! :-)

    SvarSlet
  3. Hvor må det være dejligt med sådan et lille drivhus. Har selv en slags havestue/drivhus, men mangler denne mellemstation hvor planterne kan bliver hærdet lidt inden de plantes ud.

    Spændende at se hvad der kommer ud af alle spirer i løbet af sommeren. Mon der både er noget til ganen og øjet?

    SvarSlet
  4. Karen: Jeg er rigtig glad for mit drivhus og der er både noget til ganen (f.eks tomater) og øjet (ærteblomster)

    SvarSlet
  5. Uh, sådan et kunne jeg også godt tænke mig, Havehyrde! Det må være dejligt, og så man kan få forspiret mange flere ting, end jeg har plads til i vores entré - tak for dejlig inspiration. Jeg glæder mig til at se dine planter vokse op :-)

    SvarSlet
  6. Madame: det ser nu ellers ud til at være fint med din forspirring i entréen, der er vist sol/lys nok.

    SvarSlet
  7. Jeg har også nydt Claus Dalby's udsendelser. Du er heldig, at du har oplevet hans have - og drivhuse. Han har en vidunderlig, rolig måde at formidle planternes verden på.
    Man får lyst til selv at få et drivhus, som det damen i udsendelsen fik bygget.
    Alligevel tror jeg, at jeg ville vælge et som dit, som ikke kræver så meget arbejde. Haven udenfor skal jo også passes.
    Du har utrolig mange vækster i dit. Det er en rigtig god idé at få sat hylder op :-)

    God dag til dig Havehyrde!

    SvarSlet
  8. Desto større et drivhus desto nemmere er det at holen stabil temperatur. Men jeg kan se at der er et træ ved siden af, skygger det for den værste middagssol, eller hvordon holder du temperaturen nede.

    Claus Dalby gør et stort arbejde for haveinteressen, men de dersens nybyggere gør det altså ikke nemmere eller billigere end det behøver at være. Man kan altså godt selv klare at samle et drivhus, og i den blå avis og lign kan man finde drivhuse til en pris der ikke udelukker ferie og andre aktiviteter.

    Hjemmedyrkede tomater, der er ikke noget der smager bedre end tomater der er blevet solmodnet uden at skulle udsættes for transport mv. Det er smagen af sommer.

    SvarSlet
  9. Lone: Det var fantastiskt at se Claus have, men hans orangeri var dog ikke bygget da jeg var der.
    Karen: Når det er høj sommer har jeg kun tomater eller chilli el. lign i drivhuset. Og så står døren helt åben. Drivhuset er af polcarbonat, jeg tror at de skygger for den værste UV stråling og temperaturen bliver ikke så høj, når dør + vindue står åbent

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...