søndag den 1. november 2009

Mormors lille café



I efterårsferien var vi et smut hos svigermor i Sønderjylland og da det var lang tid siden vi havde været i Møgeltønder, gik turen et smut her forbi. Vi ankom omkring frokosttid og fandt mormors lille cafe, midt på den smukke "hovedgade". Hovedgaden i byen består udelukkende af gamle huse med stråtag. Meget charmerende.
Mormors lille cafe var ingen undtagelse.
Charmerende cafe indrettet som mormors egen spisestue, men gamle møbler og en masse malerier. Sidstnævnte tror jeg nok at ejeren selv havde malet.
Meget stemningsfulde billeder, naivistiske i udtryksformen men meget interessante.
Spisekortet bestod af gammeldags dansk frokost. Svigermor og jeg fik tarteletter med kyllingefyld og min mand fik et stjerneskud. Det smagte dejligt.

Til frokosten kunne man bestille hjemmelavede snaps. En hel hylde fyldt med en masse snaps med forskellige smag. Jeg faldt over en limesnaps. Den måtte jeg hjem og lave.
Som sagt så gjort. Jeg har nu en limesnaps stående sammen med alle de andre "anderledes" snapse jeg har fået lavet i år: Myntesnaps, Æble/kanel, Æble/rosmarin, Timian, Tranebær, blåbær, brombær og solbær.
Jeg serverer dem til julefrokosterne i december, iskolde. Mange af vores gæster der normalt ikke kan lide snaps, er rigtig glade for mine udgaver. Hvem siger at det skal være den traditionelle kommen snaps man finder på julebordet? Æble/kanel snaps smager meget bedre.

13 kommentarer:

  1. Kære Havehyrde

    Det var utroligt stemningsfuldt, at få lov til at kigge med på dit besøg i Mormors lille cafe´.
    Lavt til loftet og med hvidmalede bjælker – og ikke mindst det gamle stråtagshus.
    Det er så vidunderlig skønt, at gamle huse, ikke kun i Møgeltønder, bliver fredet og bevaret, så vi alle kan få en oplevelse fra bl.a. mormors hus.

    Nu læste jeg om din store interesse for hjemmelavede snapse, er der ikke noget om, at slåen skal plukkes efter den første nattefrost ?

    SvarSlet
  2. Du er da en rigtig snapsekender/elsker :-)
    Hvor mange forskellige slags laver du egentlig?

    Det var hyggeligt lige at være med en tur i Møgeltønder - sjovt som man gratis kommer rundt i verden, når man ellers kun er i 'Blogland'...

    SvarSlet
  3. Det ligner et sted hvor jeg spiste frokost i Graasten. Nej hvor ser det hyggeligt ud. :)

    SvarSlet
  4. Bente: Der var rigtig hyggelig i mormors lille cafe. Jeg er vild med hjemmelavede snapse, men den med slåen ved jeg intet om. Men der er vist noget med at nogle bær først danner visse stoffer ved bestemte temperature. Jeg forestiller mig at slåen er en bærtype??men aner det ikke.
    Ellen: Ja det er det der er så dejlig ved bloglandet. Man kommer gratis rundt i alle verdens dele. Her Møgeltønder, hos dig: steder i afrika, Nord jylland og området nær jeres sommerhus. Man får gode tips til en gang, når man selv kommer på de egne.
    Tine:
    Velkommen til. Der ligger sikker andre "mormors cafeer" rundt om i det danske land. Og der var bare så hyggeligt og stemningsfuldt.

    SvarSlet
  5. Sikke nogle spændende snapse du laver! Du kan nemt overbevise mig om, at de er meget bedre end dem med kommensmag :)
    'Mormors lille café' ser utrolig hyggelig ud! Den måtte gerne ligge her i hovedstadsområdet - så ville jeg straks aflægge den et besøg!

    Ha' en dejlig dag, Havehyrde :)

    SvarSlet
  6. Madame: Den slags hyggelige cafeer ligger der rigtig mange af i Skåne, de har dog primært åben i sommermånederne. Vi prøver at komme nye steder hver gang vi er der. Men Ninas cafe i Kirkelte er jo også et godt bud, den er også ganske hyggelig, også selvom den ikke er så personlig som mormors cafe.
    God dag til dig også.

    SvarSlet
  7. Det var da en skøn café. Sådan et hjemligt 'mormor-sted' har jeg også besøgt, men det var i Tallinn. Her var alle møbler dog forskellige, og bedstefars gamle hat hang på væggen. Det var ret charmerende ;-)

    SvarSlet
  8. Bente: Lyder spændende med den cafe i Tallin. Der har jeg aldrig været.
    Hav en god dag.

    SvarSlet
  9. Tallinn kan godt anbefales, fx til en forlænget weekend. Manden og jeg var der i januar (ikke helt ideelt tidspunkt) - hvis du har lyst kan du se mere på min blog.

    SvarSlet
  10. Det bedte ved Mormors lille cafe er egentlig kagerne. Specielt "brötorten", som den hedder på sønderjysk. Bundene er lavet af rugbrød!

    SvarSlet
    Svar
    1. da indlægget er skrevet i 2009, dvs for 3 år siden tror jeg at du taler om cafeen med de nye ejere? Den var nemlig tilsalg da vi var dernede, så....

      Slet
    2. Det er stedets oprindelige ejer - og mormor - der igen har overtaget stedet, og faktisk nu også bor i huset. Der er ikke længere faste åbningstider. men om vinteren er cafeen lukket, og resten af året er der åbent, når "mormor" har lyst og overskud til det. Og på sommerdage, hvor solen brager ned, er der næsten garanti for servering udenfor i den lille have.

      Slet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...