fredag den 23. marts 2012

Vidste du? og tranerne er her

At Danmarks Miljøundersøgelse siger at den totale udledning af dioxin i DK er 28g, hvorfor 18 g kommer fra Privates brændeovne? Og med tanke på at det nok er de færreste der opvarmer vha brændeovn, er det et stort bidrag. Kun 10g kommer fra store anlæg som f.eks vestforbrændingen.
Hvad er dioxin? Det er et kemisk giftstof
som man mener det har et utal af virkninger i den menneskelige organisme, blandt andet er det et mutagen, det forstyrrer immunsystemet, A-vitamin omsætningen o.s.v.
I den nye klimaaftale, som er et stort skridt på vejen til et bedre miljø og en uafhængighed af fossile brændstoffer, har man "glemt" at medtage dioxin udledningen fra private husstande. Og det er, efter min mening, katastrofalt. En del af grunden til privat udleder mere dioxin end forbrændingsanlæggene er at man afbrænder ting der indeholder organisk bunden chlor samt at temperaturen i ovnen er for lav. Nyere brændeovne er betydelig bedre end de gamle, men stadig ikke gode nok. Jeg er helt uforstående overfor, hvorfor man ikke har skrappere krav til private brændeovne, når de, påviseligt, har så skadelig effekt på andre menneskers helbred. Iflg DMU kan forureningen fra disse ovne være lige så stor som forureningen fra biler i myldertiden på en af de store indfaldsveje til København. De fleste forbrændingsreaktioner bidrager nemlig til dioxin forureningen.
En af de mest kendte eksempler på dioxinforurening var ulykken ved Seveso i Italien i 1976. 30 år efter har man gjort status over de menneskelige omkostninger. Og omkostningerne er mange.
Og medens jeg sidder dybt begravet i dette alvorlige indlæg høre jeg den velkendte trompetlyd. TRANER. Jeg springer ud i haven og ganske rigtigt. Over huset, langt opppe, flyver en flok på 26 traner. De er sikkert på vej til Hornborgasjön nær Göteborg. Har du ikke været deroppe er det virkelig en tur værd.
Jeg har skrevet flere indlæg om vores ture til traneland:
http://havehyrden.blogspot.com/2010/03/traner-ved-hornborgarsjon-april-2009.html
http://havehyrden.blogspot.com/2008/01/traner.html
http://havehyrden.blogspot.com/2010/03/tranerne-kommer.html
http://havehyrden.blogspot.com/2009/03/sa-er-tranerne-her.html
 Afslutningsvis et billede af mit plantebord fra sidste år.
Jeg har ikke fået ordnet det  i år. Men i morgen tager jeg revance. Gemalen har lovet at tage med i Bilka og slæbe blomster mv med hjem. Vi får besøg af nogle venner lørdag aften, så det er en god begrundelse for at komme i gang med potterne.
God weekend til dig der læser med her ;)

10 kommentarer:

  1. Det må været et fantastisk syn at opleve tranerne. Tænk at du har set en hel flok over jeres hus.
    Rigtig god weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror vi ligger i en god traneflye rute, så vi ser hvert år mange flokke ;)

      Slet
  2. Ja, så er jeg da endnu mere glad for at jeg ikke har brændeovn og heller ikke vil have det. Jeg synes at naboernes lugter grimt nok :-)
    Øv, jeg hørte slet ikke tranerne idag. Men nu skal jeg da lytte efter de næste dage. De flyver nemlig også ind over os, og det er det rene tegn på forår for mig.
    God fornøjelse med jord og planter imorgen, jeg er sikker på at dit bord bliver ligeså flot igen i år :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg ville oprindelig meget gerne have en brændeovn, men efterhånden er jeg glad for at vi ingen har.
      Det var vist en af de første flokke jeg så i år og det var da vist i samme retning som du bor. Men hold øje de næste par dage, der kommer sikker mange flere.

      Slet
  3. Jeg har længe været HARM over, at forurening fra brændeovne ikke bliver taget alvorligt. Når nu den ene rapport efter den anden, beviser hvor sundheds skadelige stoffer de udleder. Jeg bor selv i et område med mange brændeovne og lider meget vinteren igennem. Det er f.eks umuligt at lufte ud om aftenen, eller gå i haven i weekenderne - i fyrings sæsonen :(

    Skønne forårs blomster på dit plantebord :-)

    God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er faktisk ganske underligt, men mon ikke det er pga de mange stemmer der ligger i disse områder, som jo typisk er i områder hvor folk har penge??
      Der er også en del i vores område, men det virker som om at folk bruger deres brændeovn mindre end da vi flyttede herud. Det er selvfølgelig godt, men en lovgivning på området ville være bedre.

      Slet
  4. Tak fordi du gør opmærksom på vores miljø.

    Hils tranerne, de smukke fugle. Jeg har set dine billeder men har kikket på dem igen. De er helt vidunderlige. Jeg har ofte været i Nordjylland hvor vi altid forsøger at "indkredse" tranerne, men de gemmer sig i nogle fjerne søer i det store område, hvor man skal gå i flere timer for at komme ind, og så er de forsvundet når man kommer. Jeg har kun et billede fra en regnvejrsdag i Vejlerne, hvor de fløj over mit hoved. De er smukke og magiske, der er noget helt specielt ved de fugle, og det må være skønt at have lejlighed til at se dem, hvor du bor. Dine fotos er meget smukke.
    venlig hilsen
    Grethe

    SvarSlet
    Svar
    1. De er så smukke og majestætiske. Og det er en stor fornøjelse hver gang vi ser dem, også langt oppe i himmelrummet. Du må en tur til Hornborga, så får du skal du se hvor mange traner der kan være på dette lille område. Vi så omkring 14000 stks sidst vi var der :)

      Slet
  5. Ja, jeg synes dine fotos og din video af tranerne er helt fantastiske. Jeg kan huske dine fotos fra 2010, men nu har jeg beundret dem allesammen, og jeg har lige fortalt det til min søn, der er biolog og ornitolog, at han skulle lige se det hér. Jeg kan godt forstå at det er en meget stor oplevelse, man aldrig glemmer.
    Venlig hilsen
    Grethe

    SvarSlet
  6. Jeg har aldrig tænkt på, at brændeovne kan være skadelige for omgivelserne, men gælder det også pillefyr? Det er jo lidt noget andet. Jeg kunne i hvert fald ikke forestille mig et liv uden mit pillefyr og mine træpiller.

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...