Sidste år troede jeg

at en påskelilje var en påskelilje. Men næ nej, da jeg fik sæsonkataloget fra zimtrade blev jeg meget klogere.
Så klog at jeg valgte at bestille et hav af narcissus og det er dem jeg kan nyde synet af i haven i disse dage.
På ovenstående billede kan man se Pinseliljen samt to dobbeltblomstrede som jeg ikke lige kan huske navnet på.
Her kan man se en af mine absolutte yndlings narcisser, nemlig thalia som er flerblomstrende. De hvide har fået lov at komme i en vase, de andre narcisser står så fint i haven og pynter.
Den lille fugl i redekassen er vist en musvit. De sidste par dage har den ordnet reden og kun sovet der inde om natten. MEN i går så jeg 4 æg. Og her til morgen var der sørme 6. Jeg skyndte mig selvfølgelig at tage et billede.

Bær lige over med billed kvaliteten, det er den gamle mobiltelefons kamera, men æggene er da vist helt tydelige.
Og nu sidder lille mor og ruger oppe i kassen, medens vi andre vente spændt på resultatet.
Jeg læste at fugle vender æggene i reden, for at holde temperaturen  ensartet. Lyder som en god ide. Desuden starter rugningen først når det sidste æg er lagt, og det kan måske tage et døgn eller mere.
Frøken og de andre små primadonnaer her i huset, har fået strenge ordre på at holde sig væk fra musvitten og dens afkom. Overtrædelse medfører hårde straffe! Om de gider høre efter er nok en anden sag, på det området adskiller de sig vel ikke meget fra børn.
Håber ellers at andre nyder lørdagen, derude i blogland.
Opdatering 2 maj: der er nu 7 æg og fuglen er nok alligevel en sort mejse. Hannen har fodret hunnen i dag, men lækre insekter. Det er jeg jo yderst taknemmelig for, det kan jo havde været et af de mange skadedyr der ødelægger mine planter.

Kommentarer

  1. Sikke nogle skønne narcisser - det er bare noget helt andet end den almindelige gule - den har jeg dog også en del af jeg synes de hører til.
    Spændende med de små æg og om frøken og de andre har forstået beskeden:o)

    SvarSlet
  2. Vakre narcisser og pinseliljer:D

    SvarSlet
  3. Lisbeth: De er så smukke de mange narcisser og en del af dem dufter ganske fantastisk.
    Jeg tror vi gentager beskeden for de små et par gange endnu. Måske hjælper det :-).
    Furulunden: Ja de er virkelig smukke narcisserne

    SvarSlet
  4. Hvad søren ...
    Er sortmejsen blevet udskiftet med en musvit?! De første billeder havde ellers tydelig hvid nakkeplet og lignede derfor sortmejse. Men de er åbenbart blevet jaget på porten af et musvitpar, but anyway så ser vi frem til børnenes ankomst :D

    SvarSlet
  5. Nydelige narcisser! Og pinseliljen er min favoritt - den har så vidunderlig duft:))

    Hyggelig med så mange egg i kassen, skal bli artig å se når de klekkes!

    SvarSlet
  6. Hvor er blomsterne smukke. Jeg holder især af den enkle pinselilje. Vi har et par grupper af den gamle sort i vores have.

    Hvor er det altså spændende, at I kan følge med i redekassen derude - og at du deler med os :-)

    Misserne har heldigvis ikke så nemt ved at tage musvitunger, som holder sig oppe i højderne. Det er værre med solsorteunger, som sidder på jorden og ikke flytter sig, når der kommer nogen - heller ikke mennesker desværre...

    Rigtig god weekend til dig :-)

    SvarSlet
  7. Per: jeg troede også det var en sort mejse, men er blevet i tvivl da fuglen er lidt gullig i farven. Det er en sortmejse jo ikke. Jo den der lever i tyrkiet.
    Men nu er kameraet jo i sort hvid. Men det er den samme fugle.

    Marit: det er så spændende med de små fugle og æggene :-)

    SvarSlet
  8. Lone:Pinseliljen kunne også godt gå hen og blive en af mine yndlinger. Den dufter helt fantastisk. Moderne tulipaner dufter jo f.eks slet ikke og er der noget mere dejligt end dufte?
    Jeg tænker nu mere på hvis de små falde ud af kassen, så er kattene der sikkert med det samme. Men solsorten må bare være den mindst intelligente fugl der findes. Både mht placering af reden men også flugt taktik. Sidste år blev alle ungerne spist af skaden, da reden var placeret på hegnet, helt tydelig for enhver. Ganske forfærdeligt. :-(

    SvarSlet
  9. Hvor er det spændende at følge livet i jeres redekasse, Havehyrde! Jeg glæder mig meget til at læse mere.
    Dine narcisser er noget af det yndigste, og jeg anede ikke, at de findes i så mange varianter :-)
    God søndag aften til dig!

    SvarSlet
  10. Madame: Vi syntes også selv det er enormt spændende. Lige nu ligger den lille vordende mor og sover, oven på sit afkom. Hun er bare så kær! :-)

    SvarSlet
  11. Herligt at følge med i fuglelivet i kassen :-)
    Jeg husker de gammeldags, enkle og meget smukke pinseliljer fra min mors gamle have. De var sartere end de andre narcisser, så de uddøde undervejs. Jeg fik 'organiseret' et par løg engang, men de kunne heller ikke overleve.

    Du har et skønt og bredt udvalg af narcisser - tror du ikke, at man nyder dem så meget mere, fordi de dukker frem på et tidspunkt, hvor man i den grad savner blomster?

    SvarSlet
  12. Ellen:Jeg tror bestemt at man nyder narcisserne og de andre forårsblomster så meget mere, pga tidspunktet .-)

    SvarSlet
  13. De er dejlige, de hvide...jeg har også frygtelig lyst til at købe et ordentligt læs..
    de tulipaner, jeg har- de dufter , men der er også nogle af de mere holdbare (og måske gamle) sorter.
    Tak for kigget til de små fugle - det er en gave til haven!

    SvarSlet
  14. Har siden dine nyeste billeder fra reden kontrolleret de lokale musvitter. Der er faktisk nogle, der har lys nakkeplet, så vi er nok blevet snydt begge to ;-)

    SvarSlet
  15. Lavendel: dejligt med duftende tulipaner. De nye dufter desværre ikke, tilgengæld er de en fryd for øjet mede den mange former og farver.

    SvarSlet
  16. Per: Ok, så er vi tilbage ved musvitten igen :-)
    Sortmejser er også noget mindre og ikke helt så normale i haver. Ja som yngle fugl altså.

    SvarSlet
  17. Before designing your poster, dine egne t-shirts,egne banner,egne flag,logo,USB stick,banner etc spend time planning ahead,You can get the best tips by visiting our website, Check out please: Navneskilte design

    SvarSlet
  18. Do you want to design your own Roller banners, your own logo, your own t-shirts, own banner, own flag, logo, USB stick, banner,Door etc? What if I tell you that you can make better,so that you can learn more what makes design the best, and how you can make your design better. visit us: Navneskilte design

    SvarSlet

Send en kommentar

din mening:

Populære indlæg