søndag den 15. april 2012

Her er det altså gratis så kom bare og hent

Så er der skvalderkål og brændenælder tilsalg i butikkerne.
Men før i tiden brugte man ofte disse planter i madlavningen, så måske er det i trend med at vi har en økonomisk krise? Vi skal spare og vender tilbage til det basale? Ja hvad ved jeg....
Ind i mellem lidt sjovt at læse hvad der sker på "mode" fronten indenfor fødevare og sundhed. Man kan læse om komplet modstridende kostråd. "Husk at spise kulhydrater", "hold igen med kulhydraterne". Om at man kan få livsstilssygdomme hvis man ikke spiser sund, samtidig med at en ny undersøgelse af unge mænd med usunde kostvaner  viser at de er ganske sunde inden i, hvis de blot dyrker motion samtidigt. Det er ikke let af blive klog på. Og dog. Hvis man lige gider læse alle de andre informationer der følger med, så som at undersøgelsen af de unge mænd er foretaget på en gruppe med 50 medlemmer. Dvs noget der ikke giver grundlag for en videnskabelig konklusion. Og den med kulhydraterne, her er der tale om at holde igen med dem der påvirker blodsukker balancen meget, dvs man skal holde sig til fødevare med lavt Glykæmisk index (GI). GI er kort, et udtryk for hvor hurtig de kulhydrater der findes i fødevaren optages i blodbanen. Man har lavet mange undersøgelser der viser at et lavt GI giver en lang mæthedsfornemmelse og et højt omvendt giver en kort mæthedsfornemmelse. Hvedemel har f.eks et højt GI og bønner et lavt.  Hvis man er interesseret i emnet kan jeg anbefale bogen "verdens bedste kur", og som ikke er en bog om en slankekur (som titlen desværre antyder), men en grundig indføring i hvorfor og hvordan det er mest hensigtsmæssigt at spise hvis man vil holde den slanke linje og måske lige tabe sig lidt.  Men det gode ved bogen er at den rent faktisk er videnskabelig dokumenteret. Modsat uhyre mange andre bøger der er udgivet om samme emne.
Nå men tilbage til Skvalderkål, brændenælder og ramsløg. Jeg siger bare "kom og hent". Især skvalderkål er der meget af på min matrikel. Så har du lyst er det gratis at hente skvalderkål, frisk fra min have. Brændenælder er her også en del af og ramsløg vokser vildt oppe på Vestvolden og skulle du have lyst til en vinbjergsnegl, ja så er vi også leveringsdygtige
Jeg har faktisk set et ægtepar af ikke-etnisk dansk oprindelse rende rundt og samle vinbjergsnegle ind. Jeg gik ud fra at de skulle spises, og havde næsten ondt af den smukke snegl.
Men noget andet der kan undre er så hvorfor vi er gået bort fra at spise disse danske planter? Nu spiser vi i stedet planter der oprindelig ikke voksede i den danske natur. Eller planter der ikke er egnet til det danske klima, men som fremavles ved hjælp af kunstige forhold, pesticider og gødning. Måske er det på tide at vi kommer tilbage til det oprindelige? Til igen at spise de planter der vokser naturligt i vores jord, til at dyrke varieret i stedet for de store arealer med monokulturer man ser rundt omkring i vores landskab. Det er måske det vi er på vej til igen?

12 kommentarer:

  1. Tusind tak for invitationen, men jeg er selv leveringsdygtig i skvalderkål, såeeeh jeg begynder her:) Brændenældesuppe lavede mine børn både i historie i folkeskolen samt til spejder og jeg har aldrig følt mig fristet til at spise nogle af delene, tror jeg har et for stort hadforhold til dem.
    Men spøg til side det er netop urter fra vores land der er så populære i gastronomiske kredse i disse år og det er lidt morsomt at nogle mennesker så mener at de må købe det i supermarkeder frem for selv at tage en tur ud i naturen hvor det findes i rigelige mængder og samle dem.
    I går kom min ældste søn (25) forbi med en stor pose ramsløgblade, han havde været på besøg hos en kammerat og hvad er så mere naturligt end at gå i søndermarken og samle ramsløg til en god pesto? Det må jeg altså smile af for hvor meget jeg var i nærheden af ramsløg da jeg var 25 (og gartner) så var det altså de dødsyge kinakål man spiste i begyndelsen af 80-erne. Hurra fordi vi igen kan bruge egne vilde urter:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, de der Kinakål kan jeg godt huske. De smagte af ingen ting. hvorfor i alverden blev de så moderne dengang i 80erne??? Jeg viste ikke der var ramsløg i Søndermarken, men den plante var altså også ganske ukendt for mig, indtil for 4 år siden....
      Men mon ikke også at populariteten består i smagen? Det taler de jo hele tiden om, de gode kokke? Smag smag smag. Måske skulle man alligevel vove sig ud i en brændenælde suppe? ;0)

      Slet
  2. Du har så ret - det er ikke nemt at blive klog på alle de kostråd. Jeg selv bruger mest min sunde fornuft og mærker efter i kroppen og hjertet om det nu er det rigtige for mig.
    En veninde og jeg, udveksler ideer til lækre opskrifter med alt godt for haven. Forleden fik jeg ros af hende for min blandede salat som jo var såre enkelt lavet men smagte så godt. En blandet salat fra supermarkedet tilsat fra min have; ramsløg, svalderkål, mælkebøtteblade og brændenældeskud overhældt med dressing af olivenolie fra økoolivenglasset og æbleeddike. Den tog ingen tid og lave. Så nemt er det og bruge det gratis grønne fra haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. det lyder dejligt, at du bruger det der vokser i haven naturligt, i din mad. det kunne være at jeg skulle prøve det ;)

      Slet
  3. Jeg har en veninde som spiser alt godt fra haven: ramsløg, skvalderkål, brændenælder, mælkebøtteblade, så hun sparer meget på kostbudgettet i denne tid.
    Da jeg i 1975 flyttede til Samsø var skoven fyldt med ramsløg, vi kendte det ikke og undrede os over den stærke duft, der var i skoven, da vi var på tur derned.
    Tja tiderne skifter.

    SvarSlet
    Svar
    1. dejligt at din veninde bruger det er der.............vi oplevede som dig en skov der lugtede kraftigt at løg.......ramsløg kendte vi ikke dengang, men nu er vi jo klogere ;)

      Slet
  4. Ja, jeg er godt nok også leveringsdygtig i meget af det. Hvordan mon man kan blive leverandør til Irma :-)
    Jeg kan godt finde på at gå og nippe af de friske skvalder-skud i haven, når jeg plukker til kaninerne. De smager godt, men familien nægter at spise dem til middag :-)
    Ramsløg har jeg desværre ikke endnu. Men mon ikke de sniger sig ind en dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. måske skal du bare lade være med at sige at der er skvalderkål i salaten? bare servere det og se hvad de siger??
      Jeg har plantet ramsløg i et bed der er forurenet med skvalderkål.......for at se om de kan udkonkurerer det ;)

      Slet
  5. I søndags læste jeg i Politiken, at Irma er begyndt at sælge brændenælder og skvalderkål. Først blev jeg forbløffet, men det er nok et godt tilbud til travle mennesker, der ikke har en have eller mulighed for at komme ud i naturen så tit.

    SvarSlet
    Svar
    1. det var nok den samme artikel jeg også læste. Men de er altså gratis i min have ;)

      Slet
  6. Det er så fint, at det gode, gamle er kommet ind i billedet igen - jeg elsker at opleve sæsonvarer - efterhånden kan man ellers få alt hele året: jordbær, tomater, agurker osv. Husker vi ikke barndommens fryd over de første af alle tingene? Min mor lavede faktisk brændenældesuppe, da jeg var barn.
    Jeg kan nu vældig godt lide at kunne købe de eksotiske ting, som vi ikke kan dyrke herhjemme, men fx jordbær køber jeg aldrig uden for den danske (eller svenske) sæson.
    Og dine betragtninger over tidernes slankekure kan jeg kun være enig i: De er forvirrende ... æggekuren - men man må ikke spise for mange æg pga. kolesterolindholdet. Kartoffelkuren (altså ikke den politiske) - uh, pas på, for kartofler bør helt undgås osv., osv. :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke til at blive klog på alle de kostråd............jeg husker faktisk en veninde der var på æggekuren. Hun lugtede ikke godt......og tabte sig heller ikke, trods lidelserne ;)
      Det med at grøntsager har sæson er en god ting at vende tilbage til. For selvom vi kan få f.eks asparger mv hele året, smager de bare ikke så godt som dem i sæsontiden.

      Slet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...