fredag den 5. april 2019

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den skulle være med til at sætte fokus på de mange lærere der knokler hver dag for at give eleverne den bedste læring. Den skulle hædre de mange dedikerede lærere der findes i DK og give dem et boost på selvtillidskontoen, især efter politikere i årevis har prøvet at underminerer dem.
Ideen er rigtig god, i teorien. Rigtig god.
Men i virkeligheden syntes jeg slet ikke den fungerer. Lad mig fortælle dig hvorfor.
Elever kan nominerer deres lærere. De skal begrunde deres nominering og der er mange rigtig gode begrundelser. "Hun er inspirerende", "han er sjov", "hun lærere os utrolig meget" og det er virkelig dejligt at nogle elever tager sig tid til at skrive sådan noget om deres underviser.
MEN fælles for mange af dem er at læreren er sød og hjælper alle og bruger ekstra tid. Men virkeligheden er bare at der ikke er tid, man ikke kan hjælpe alle og man ikke altid er "sød". Det ville være dejligt hvis verden var sådan at vi fik arbejdsvilkår der gjorde at vi altid kunne være der for eleverne. Men det er den ikke. Der er blevet skåret benhårdt i alle uddannelse, 2% hvert år. Det eneste man kan spare på et lærerene, det er dem der er den store udgift og dem er der fyret cirka 1500 af i gymnasiesektoren (uden at elevtallet er faldet). Det kan kun betyde en ting. Ringere betingelser for undervisning.
Og det betyder så at en del arbejdere mere end de får løn for. Det ved jeg fordi en af mine kollegaer (der netop er indstillet af en del elever til den omtalte pris) er en af dem. Hun kan ikke andet, fordi hun elsker sit job så meget. Hun elsker eleverne og er en fantastisk kollega og underviser. Intet mindre. Hun har elever der får gode karakterer og som elsker hende. Og det forstår man virkelig godt. Men desværre er det ret uheldigt det hun gør. Hvorfor? Jo fordi ens arbejdsbelastning i dag er flydende og måles i forhold til andre. Det betyder at når hun underviser ekstra (ud over hendes arbejdstid), så måles dette som normal tid. Og dette kan sætte standarden, som andre må følge. Det er der mange der ikke kan indenfor en 37 timers arbejdsuge.
Det var den ene ting. Den anden ting er at elever kan have forskellige bevæg grunde for at nominere en lærer. En er at få en højere karakter. Ja desværre er der så meget fokus på karakterer at en del elever ikke tænker på andet. Om de skal yde noget for at få den er ikke i fokus, de skal bare have en høj karakter.
For at blive udvalgt til finalen skal en masse elever stemme på dig, jo flere jo bedre. Det øger dine chancer. Og det er klart. En af vores venner var nomineret for nogle år tilbage og han elever fandt ud af at jo flere der stemmer jo bedre og lancerede facebook grupper for at få folk til at stemme på ham. Han kom i finalen.
Og når man er der er det så andre kriterier der gælder. Nu skal man være innovativ og nytænkende. Og selvfølgelig skal man det. Man skal være et forbillede for andre undervisere.
Man skal gå nye veje og vise hvordan man også kan være lærere. Man skal være en inspiration. Og det er bestemt også vigtigt.
MEN undervisning er mange ting og en af de helt centrale er at man har et godt forhold til eleverne. Hvis man har det kommer selve undervisningsformen i anden række.
Det er lærerens tilstedeværelse, eller en bedre ord "Presence" på engelsk (som er meget mere sigende)
der gør forskellen.
Man kan være nok så innovativ, nyskabende og nytænkende, hvis man så samtidig mangler "Presence", ja så kommer man ingen vegne.
Man kan lave gammeldags tavleundervisning (som er meget umoderne i dagens undervisningsmiljø), men have en stor "Presence". Og være en fantastisk underviser.
Og sidstnævnte ville aldrig kunne vinde politikens undervisningspris. Ham jeg omtalte, der kom i finalen, er sådan lærer. Eleverne elsker HAM, hans "show" ved tavlen, hans kæmpe viden, hans humor. Og fordi de elsker ham, er han en god underviser. Ligegyldig hvordan han underviser.
Han bruger ikke ekstra tid på eleverne, han gør sit arbejde, elsker det og holder fri når han har arbejdet de 37 timer.
Undervisning er mange ting, Politikens undervisningspris måske være med til at give undervisere en boost. Men der mangler fokus på hvor stor forskel der er på præmissen for undervisningen. Der er så store geografiske forskelle på gymnasier og folkeskoler og de elever der går der at man ikke kan sige at nogen er gode undervisere og andre er ikke så gode undervisere.
De udfordringer man møder i hver dagen er jo ikke nødvendigvis en masse elever der er helt vilde for at få undervisning. Som kun komme fordi de vil lærere noget. Som møder til alle timer. Som læser deres lektier. Som laver deres opgaver.
Så de lærere der startede med at ville forandre verden, være de gode undervisere, vise nye veje. Ja de kan i løbet af en årrække brænde fuldstændig ud. For det er ikke altid undervisningen er det der er i fokus. Det kan være andre udfordringer. At få ro i klassen, at få eleverne til at arbejde seriøst med fagene, at sætte sig i respekt overfor udfordrende elever.
De lærere der startede med at være "gode" undervisere. Som kunne havde vundet Politikens undervisningspris, men som blev mødt af den barske virkelighed.
Det er ikke dem man hædre, langt fra. Det er dem der måske føler sig endnu mere som en fiasko når andre kan det de ikke magtede.
Hvor er jeg selv som underviser?  Ja jeg er hende den skrappe, der holder på at der skal være ro i klasserummet og man har respekt for sig selv og andre. At man fordyber sig i det faglige og gør sit bedste. Jeg er elsker at lave ny undervisning, men det tager tid og der er ikke så megt nyt på skemaet som der plejer. Jeg har simpelthen ikke tid.
Jeg har elever der elsker mig og min undervisning, jeg har også elever der syntes jeg er for skrap og sikkert også en dårlig underviser. Jeg holder på de meget få regler der er, og at reglerne gælder for alle. Man får fravær når man møder for sent, alle som en. 
Jeg bliver utrolig glad når jeg får en besked fra en gammel elev om at den undervisning de fik hos mig, virkelig betød meget for dem. De siger det sjældent direkte til en, selvom det er sket. Men det betyder rigtig meget. For det er jo for dem jeg gør det. Så de kan komme videre i verden, på en uddannelse.

3 kommentarer:

  1. Godt indlæg. Jeg ville ikke kunne definere "en god lærer" - men jeg har intet problem med at identificere de bedste lærere, jeg har haft gennem mit eget skoleforløb. Der var en helt fantastisk og to lidt mindre fantastiske, men stadig eminente, og det var ikke nødvendigvis de fagligt mest dygtige. I øvrigt har jeg kun haft én, som jeg uden tøven vil benævne "dårlig lærer".

    SvarSlet
  2. Thank you for sharing, please visit
    Visit Us

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...