søndag den 22. april 2012

Aktiviteter i have og rundt omkring

Jeg har haft 2 dage hvor jeg har arbejdet hjemme og vejret var godt. Og hvad skal der så ske, jo man skal da i haven. Jeg må dog erkende at mit aktivitetsniveau i haven ikke bliver som før diskusprolapserne, det er bare ikke risikoen værd at knokle derude og derefter få endnu en prolaps som sidste påske. Så min gøren og laden i haven er sat betydeligt ned. Jeg har arbejdet derude i ½-1 time de to dage jeg havde tid, så skvalderkål og brændenælder er der mange af. Ukrudt fjernelse af jo ikke det mest interessante arbejde. At gøre højbedene klar til grøntsager er lidt mere interessant. Men hvor er det dejligt at se hvor meget der er kommet frem. Mange af narcisserne er udsprunget, de er nok mine yndlings forår løgplanter. De er robuste og afgiver en fin delikat duft. Tulipanerne er også smukke, men de flotte lilla og rosa farvet holder ikke lang tid. De får ofte svamp og lever måske en sæson. De gule og røde tulipaner, som jeg ikke er helt så vilde med pga farven, er langt mere robuste. Jeg har et par stykker der har overlevet mange år. Men Queen of Nights overlever normalt kun 1-2 sæsoner. Desværre, den er ellers uhyre smuk.
 Læste lige på tekst tv at man har vedtaget totalt rygeforbud på uddannelses institutioner. Endelig. Ude på mit gymnasium har eleverne måtte ryge flere steder. Ja, jeg syntes faktisk det er skandaløst, fordi man i den alder er så påvirkelig overfor hvad kammeraterne gør.  Ved en folkeskole på Frederiksberg har jeg set lærerene står foran indgangen til skolen og ryge. Efter min mening, helt skandaløst. Fred være med rygere, bare det ikke går ud over andre. Den nye regel med at man ikke må ryge i enkeltmands kontorer, er nok lige i overkanten. Men igen, det koster samfundet uhyre mængder af penge når de samme rygere, og passive rygere for den sags skyld, skal bruge sundhedsvæsenet. Og det kommer de til, før eller siden.
I går var vi forbi min far til morgenmad. Efter gik turen forbi kirkegården for at besøge min mor og her lagde jeg mærke til den meget smukke Magnolietræer, der udgør en allé langs den ene side af Kirkegården. Vejret var lidt kedeligt og mørkt, så det var lidt svært at få gode billeder.
I dag har vi været ude og samle affald. Danmarks Naturfredningsforening arrangerer hvert år en sådan dag for at sætte fokus på al det affald der ligger og flyder i vores natur. I år mødte vi, for første gang, andre der også samlede affald. Det var nogle spejdere, med deres leder. Friske unge menneske.
Sådan en Ikea shoppingvogn er god at have til at samle affald. Vi fandt f.eks en barbermaskine, 3 tallerken slæder og en masse plast. Egentlig lidt tragisk at vi skal rende rundt og fjerne affald for alle dem der smider det i naturen.
Her på vores vej er der 3 huse tilsalg. Det er sjældent nogen sælger deres hus, her i området, men så er der pludselig 3 tilsalg. De kan ikke få dem solgt, for, desværre har de ikke fundet ud af at boligmarked er på købers præmisser.  Naboen har desværre købt sit hus i 2005 og for dyrt, så  han prøver så på at sælge det til en pris tæt på det hans selv betalte.  Men nu har det været tilsalg i 7 måneder uden salg. Ja godt det ikke er os der skal sælge hus. Det må være deprimerende at opleve at man taber en masse penge på noget der skulle være en god investering.
Fortsat god søndag til dig der læser med her.

8 kommentarer:

  1. Det er godt, du passer på din ryg! Efter at jeg fik en Fiskars mælkebøttefjerner med langt skaft, og hvor man træder på en pedal for at få ukrudtet op, går dets om en leg - ja, det er nærmest sjovt. Uha ja, det er så trist med alle de huse, man ser til salg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den mælkebøttefjerner havde jeg helt glemt. Sådan en må jeg da have. Har en lang løglægger. Den er bare god

      Slet
  2. Jeg har også mælkebøttefjerneren, den kan anbefales.
    Er helt enig med dig i det med rygepolitikken.
    Magnoliatræerne og narcisserne er smukke.

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg husker at for mindre end 10 år siden røg mine kollegaer på vores fælles kontor. Og man kunne slet ikke komme igennem med rygeforbud derinde, Tiderne har heldigvis ændret sig:)

      Slet
  3. Jeg kan også anbefale mælkebøttefjerneren. Jeg har nærmest udryddet mine :-)
    Narcisser er også noget af det bedste jeg ved, og jo gulere jo bedre.
    Det er et smukt træ som står ved din mors grav.

    SvarSlet
    Svar
    1. jamen jeg må da have fat i sådan en. Alt er letter havearbejdet er jo dejligt ;)

      Slet
  4. Godt du passer på din ryg :-) - og alligevel har du overskud til at indsamle skrald - det kan jeg kun have respekt for. En barbermaskine! Altså ...
    Godt man ikke længere er ryger - det er godt nok blevet besværligt - men jeg synes det er helt i orden at forbyde det på uddannelsesinstitutioner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også selv røget, netop i den alder hvor man er meget modtagelig over for "moden" og ens kammeraters vaner. Hvis det havde været forbud dengang var jeg nok aldrig startet. Men nu er rygere jo nærmest et truet folkefærd, det er måske også lidt lidt i overkanten. Men det er jo pga det kommer til at koste samfundet penge. Og så mener man så at alle kan blande sig, da vi jo alle betale skat. Tja, det er svært at hitte rundt i ind i mellem....

      Slet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...