søndag den 29. januar 2017

Vi har 4 katte, to af dem ses på billedet. De elsker at sove og dase. Og ingen er så gode til sådan noget som dem. Begge er reddet fra andre der ikke kunne passe dem mere. Stribe (den mørke) er fra Dyreværnet i Rødovre. Det var en gammel gård kat hvis gård var blevet solgt og hvis foderværter var så søde at mene at den nok ikke kunne klare sig selv, når de flyttede.  Nu er den nok mere en sofa kat. Det med at være ude i den frie luft, er lidt opreklameret.
Der er desværre mange, også i DK, der har et lidt besyndeligt forhold til katte. Mange tror at de sagtens kan klare sig selv, når man ikke gider dem mere så det er ok at dumpe dem i en skov, eller dumpe killinger i en kasse et eller andet sted. Eller selv prøve at drukne dem.  Jamen det er helt utroligt hvad mennesker kan finde på.
At behandle dyr som affald er bare ikke ok og har man ikke mulighed for at sørge for dem kan man altid aflevere dem hos Dyreværnet. De har en NO KILL policy.
Så er der de borger i landet der har kæledyr men som pga omstændigheder så som arbejdsløshed eller sygdom, ikke har råd til at købe foder. Ja de kan få hjælp i næstehjælps grupper som findes på facebook. I min kommune er jeg frivillig i en sådan (i princippet kan man søge hjælp til alt) og har været rundt med foder til flere der er ramt af kontanthjælps loftet.
Vi stiller ikke spørgsmål om hvorfor de ikke har råd, men regner som udgangspunkt med at folk er ærligt og kun beder om hjælp hvis der er et behov.
Her møder jeg utrolige søde mennesker som har meget ringe livskvalitet fordi pengene er så små.
Men er det ikke sørgerligt at vi, i vores rige samfund, ikke kan give disse mennesker et bedre liv. At de skal mistænkeliggøres fordi der er nogle andre der udnytter reglerne?
Er det ikke utroligt at vi har så mange der lever på gaderne, som er hjemløse af den ene eller anden grund.
Det kan ske for os alle. Man kan blive ramt af sygdom der gør en uarbejdsdygtig, man kan blive fyret. Livet er uforudsigeligt.

4 kommentarer:

  1. Her bliver katte lukket ud fra biler. Jeg vil tro, familien er blevet træt af katten, og så bliver der opfundet en historie til børnene at katten nu skal ud og bo på en dejlig bondegård. Den dejlige bondegård findes ikke, og katten ender i ens have, frysende og sulten, bedende om hjælp.

    SvarSlet
    Svar
    1. men er det ikke underligt at nogen kan finde på sådan noget? er det uvidenhed? er det blot den måde mange ser på katte? De kan sagtens klare sig selv?

      Slet
  2. Det er nok en kombination af ligegladhed og uvidenhed, men trist er det at vide, at det sker ret tit.
    Fire katte er ret mange! Jeg kan huske, da vi havde to, hvor mange kattehår der altid var over alt og i store mængder. Det er godt nok af anden årsag, vi ikke længere har katte, men det er en fin sideeffekt ikke at have alle de hår allevegne :-)

    SvarSlet
  3. det er helt klart den eneste ulempe ved at have katte....de fælder. Men det gælder jo nok alle dyr.
    4 er helt fint, huset er stort, så her er plads til alle :-)

    SvarSlet

din mening:

Vi har været en tur i lapland. Vi har været der før, både om sommeren og om vinteren. Der er smukt deroppe. Lapland er ikke et land, men e...