mandag den 7. november 2011

Dejligt

Jeg var i haven i lørdag. Det er umuligt at beskrive den glæde det var at rende rundt og plante løg og fjerne blade fra græsplænen. Når et havemenneske som jeg har været afskåret fra sin have i næste 3 måneder opstår der abstinens lignende symptomer. De blev heldigvis dulmede i lørdags.
Et af de bedste haveredskaber jeg har købt er absolut min løgplanter, en Joseph Bentley long handled bulb planter. Fantastisk redskab, man behøver ikke lægge sig ned på jorden for at få løggene i marken.
Søndag var jeg til jule arrangement hos blomsterbinder Elsebeth. Hun laver de fantastiske blomsterarrangementer, så jeg glædede mig til at se hvad de havde fundet på op til jul. De smukke dekorationer blev udloddet som præmier, men jeg vandt desværre ikke noget. Men jeg kunne jo ikke gå hjem uden noget fra butikken, så det blev til 2 smukke før-jul dekorationer, en med lys og en til døren. Smuk og enkel.
Jeg skal lige huske at reklamere for en tur i rådhus haven. Sidste weekend hvor vi så Gaugain udstillingen på Glyptoteket, kom vi forbi Københavns Rådhus. Et lille skilt pegede ind i rådhusets have der var åben hver dag. En lille perle i al trafikken, ok, den ville nok se smukkere ud om foråret eller sommeren. Men man fornemmede straks et dejligt sted med smukke planter.
Det var også i sidste weekend at der igen var tåget. Det er bare så smukt, det gælder om at få skudt en masse billeder, mange motiver kommer til at se lidt mere mystiske ud når man ser dem igennem tågen.


 De sidste tågebilleder er udsigten fra Dronning Louise broen, ud over søerne. Vores Københavner rundtur endte i Valby, med en stor kop kaffe på sommerfuglen, en cafe på Valby Langgade.

9 kommentarer:

  1. Skønt for dig at være tilbage i haven. Uha, jeg ville også have slemme abstinenser efter så lang en adskillelse.
    Rådhushaven er en skøn lille oase. Jeg har et blogindlæg om den fra starten af maj, hvis du har lyst til at se den i forårsstemning :-)
    Link: http://signesvals.blogspot.com/2011/05/radhushaven.html
    Ha' en dejlig aften!

    SvarSlet
  2. Signe: jamen det lyder da spændende at se rådhus haven fra maj måned. Jeg er straks omme på din blog ;)

    SvarSlet
  3. Sikke nogle vidunderlige billeder, du har taget - tågen gør dem næsten endnu smukkere end i klart vejr. Jeg var slet ikke klar over, at Københavns Rådhus har en have, man kan besøge. Den må jeg og kigge på, næste gang jer er i København.
    Spændende med blomsterbinderen og dine før-jul-dekorationer.
    Ha' en god aften!

    SvarSlet
  4. Uh Lone det må bare være skønt igen at få egen jord under neglene........har dog aldrig set en løglægger med langt skaft - den kan jeg godt forstå du er glad for, for det kan godt være lidt anstrengende at lægge mange løg på endag :0)

    Tak for tippet om rådhushaven.....så godt et skilt ude på Hc. Andersens Boulevard da jeg var der ovre med min søster i Juli......men kom aldrig derind. Nu er det skrevet bag øret :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  5. Jeg kan godt forstå, at du har været ved at gå til af abstinenser efter din have!
    Hvor er den smart, din løglægger, sådan en har jeg heller aldrig set før.
    Det er smukke billeder fra København, med mystik fra tågen :-)

    SvarSlet
  6. Madame: rådhushaven er bestemt et besøg værd.
    Dorthe: Signes vals har besøgt haven i maj, så lige hendes blog indlæg. Der er den virkelig smuk, så det er nok det bedste tidspunkt at besøg haven. Det kan vi så begge skrive os bag ørene ;)

    SvarSlet
  7. Hanne: Ja er den ikke smart min løglægger, jeg elsker den virkelig. Den gør løglægning til en (næsten) leg. Ellers får jeg ondt i ryggen og knæerne, så jeg er overlykkelig for den

    SvarSlet
  8. Jeg er tit gået forbi skiltet som henviser til rådhushaven, men jeg har faktisk aldrig været der. Det er egentlig lidt dumt, for jeg har hørt så meget om den. Næste gang må jeg hellere lige stikke hovedet ind gennem porten! :-D

    SvarSlet
  9. Jens: ja det bliver du nød til. Der er smukt derinde, men nok mest i foråret ;)

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...