onsdag den 2. november 2011

Irriterende

I dag skulle jeg havde været rundt i bilen og ordne en masse små ting, men Golfen hoppede lige lovligt meget i 2gear og i tomgang var den ved at gå i stå. Jeg vendte hurtig retur, biler der ikke virker 100% er bare ikke lige noget jeg gider køre i. Og hjemme ringende jeg til Falck. Det er så dejligt med et abonnement på bilafhentning, så behøver man ikke bekymre sig over om man overhovedet kan få bilen på værksted. De kom ret hurtig efter min opringning og selvfølgelig virkede bilen helt perfekt da de lige skulle afprøve den. Det er bare mærkeligt med nogle fejl på bilen, de optræder kortvarigt og  selvfølgelig ikke når der er en bil sagkyndig i nærheden. Vi har prøvet det før, med den gamle Golf. Pludselig ville bilen ikke trække, midt i en overhaling på motorvejen. Da Falck ankom og afprøvede den, ja så kørte den fint. Fejlen kom dog igen, men først efter ½ år og efter en tur på værkstedet hvor vores mekaniker ikke kunne finde noget.
Jeg tror næsten at andre må havde prøvet noget lignende, kom frem med historien. Jeg har lidt ondt af mig selv, for jeg kunne godt se at Falck manden tvivlede lidt på mine evner som chauffør ;). Nej, det passer ikke, han var nu så sød og rar, som de altid er, og vi blev enige om at det måtte havde været en fejl der var sket fordi motoren var kold ;)

7 kommentarer:

  1. Efter over 36 år i autobranchen kan jeg berolige dig med, at det er et helt almindelig fænomen. Vi kalder det tandlægesyndromet ...

    SvarSlet
  2. Det er så ærgerligt med periodiske fejl, som du var ude for - man kommer nemt til at fremstå som en uvidende kvinde. Jeg kender det fra mit job med teknisk udstyr, der også kunne finde på at virke perfekt, når en servicetekniker trådte ind ad døren :-)

    SvarSlet
  3. Per: aha, det lyder jo godt. Eller...........heldigvis ringede vores mekaniker og sagde at det var den dims der skulle sørge for forbrændingen (eller benzintilførslen)der var noget galt med. Så helt uduelig er jeg da ikke ;)
    Madame: nu ser det heldigvis ud til at det er fikset...

    SvarSlet
  4. Periodiske fejl er næsten umulige at finde enten det er bilen eller strømmen i huset det er galt med. Vi har prøvet det sidste indtil flere gange. Rigtig træls.
    Forøvrigt et rigtig godt billede.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  5. Landbohaven: nu fandt de heldigvis fejlen. Men på vores gamle golf var der mange af sådanne fejl som de så pludselig fandt årsagen til, år senere ;)

    SvarSlet
  6. For det første: Det er et helt fantastisk billede, du har sat på i dag.

    Det fremgår tydeligt fra de andre kommentarer, at periodiske fejl kender vi alle, og at fanden har skabt dem - godt at mekanikeren fandt ud af, hvad årsagen var.
    Min bil opfører sig perfekt (bank under bordet), men min arbejds-pc har lidt de samme tendenser som din bil, og det tager gerne lidt tid for it-afdelingen at finde en forklaring.
    Meget irriterende...

    SvarSlet
  7. Ellen: sådan en pcer har jeg også.............den tænker af sig selv og vil ikke slukke igen før jeg fjerner batteriet ;) God weekend.

    SvarSlet

din mening:

OK 18

Jeg er gymnasielærer og er netop blevet lockout varslet af Sophie Løhde. Man kan sige at det er et forventet modtræk af moderniseringsstyrel...