Det er en hemmelighed

men jeg vejer for meget. Ja desværre er der, med to diskusprolapser, røget for meget på sidebenene. Det første år efter min første prolaps var bevægelse ikke en del af ordforådet. Min krop var så stiv og utilpas efter tilløbet til prolapsen, selve prolapsen og genoptræningen efterfølgende. Da det endelig begyndte at lysne, ja så fik jeg nr 2. Lyder det som om jeg har ondt af mig selv? Jamen så er det rigtigt. Det har virkelig været en hård kamp at få min krops bevægelighed tilbage. MEN nu er jeg gået i skrap træning (igen igen). Jeg har fået en personlig træner, der hjælper mig med træning i det lokale fitness center og går til ryg stabilitetstræning hos fysioterapeuten, sammen med andre i samme situation. Og så har jeg omlagt kosten til små portioner mange gange om dagen, ingen kulhydrater (eller så få som muligt) og  meget grønt og fedtfattigt mad. Det har givet pote. Jeg har tabt en masse kilo og flere skulle gerne samme vej. Men hvor er det egentlig uhyggeligt, at man kan tage så mange kilo på, på så kort tid. Det nytter ikke meget at tænke tilbage på de "gode gamle dage", i mine 20ere, hvor jeg kunne spise alt uden at tage et gram på. Nu er det nærmest som om at kiloene jagter mig og sætter sig fast uden at jeg egentlig spiser det helt store. Hvor uretfærdigt ;(
Hmm, sådan er det er blive ældre, ens metabolisme sænkes og det der før røg af lige så hurtigt som det satte sig, ja det bliver i dag siddende.
Jeg ønsker alle der læser med her en god weekend. DMI har lovet sol, så for os haveentusiaster er det vist obligatorisk med en tur i haven

Kommentarer

  1. Det er ski da noget skidt med din ryg. Men jeg kender det desværre kun alt for godt. Jeg er født med en ryglidelse, der har krævet 4 rygoperationer :-/ Rigtig nedern. Og som du har erfaret så ryger der nogle kilo på sidebenene når man ikke kan klare for meget bevægelse. Men hvor er det flot, at du nu er gået i krig med at få has på dem. Husk på havearbejde giver faktisk også masse af god motion (mange glemmer sikkert at tælle det med i motionsregnskabet)Jeg er i gang med at prøve at øge min gangdistance (jeg kan nemlig ikke gå så langt)også roder jeg lidt ude i haven. Det må det blive ved indtil videre.
    Men forsat held og lykke med motionen, og vægttabet. Jeg hepper på dig :-D
    Hilsen Marianne i Hvam.

    SvarSlet
  2. Marianne: Velkomme til. Det lyder da ikke godt med dine ryglidelser. Jeg er heldigvis ikke blevet opereret, man prøver altid, i første omgang, at træne ryggen op igen.

    SvarSlet
  3. Øv noget skidt med din ryg, og ja det er utroligt hvor hurtigt kalorierne sætter sig på sidebenene, det er ligesom de slet ikke mere behøver at komme ind gennem munden før de sætter sig på hofterne...Men flot at du er gået i gang med træning og allerede har tabt dig, fortsat held og lykke med det..;D

    SvarSlet
  4. Det er sørme fair at have ondt af sig selv, når der er fornuftig grund til det. Basta! Nogen gange er livet uretfærdigt og så er det altså helt okay, at beklage sig. Der er jo ingen grund til at opføre sig som Job. Mon det er en del af vores kristne kulturarv, at man aldrig må have ondt af sig selv? Ja, det skulle da aldrig undre mig.

    God søndag!

    SvarSlet
  5. Du må gerne have ondt af dig selv. Der er al mulig grund til det.
    Bortset fra, at du er oven i købet er hårdt ramt med din stakkels ryg, så har du vist mange lidelsesfæller mht. de irriterende kilo, der sætter sig, bare man ser prisskiltet i supermarkedet.
    Jeg var en slank sild, til jeg var omkring de 50. Så skal jeg da lige love for, at der skete ting og sager.
    Men det er smadderflot, at du er så ihærdig nu med at få gjort noget for at få smidt nogle kilo. Hatten af for det :-)

    SvarSlet
  6. Jens: Jeg tror nu ikke det er en del af nogen arv at man ikke må have ondt af sig selv. Jeg må sige, at mange af de unge i dag har utrolig ondt af sig selv, uden en særlig grund. Det er nu nok derfor at jeg skriver som jeg gør, jeg bruger så meget tid samme med disse unge mennesker, som på mange måder er uhyre dejlige. Men ikke lige på det punkt ;)

    SvarSlet
  7. Ellen: Ja det er noget mærkeligt noget det med vægten og alderen. Jeg har altid været meget slank, men stille og roligt er vægten begyndt at stige. Først da jeg holdt op med at ryge og siden da jeg så fik mine 2 prolapser. Men nu skal det være slut med det, både vægt og prolapser skal væk. Kiloene rasler af (herligt)
    og konditionen og styrken vender langsomt tilbage. Dejligt, selvom det nok var noget tid før jeg er 100% kampklar igen ;)

    SvarSlet

Send en kommentar

din mening:

Populære indlæg