søndag den 31. juli 2011

Så er vi ved at være der.

Fredag havde vi travlt. Snedkeren kom forbi og gennemgik huset samt hvad der skulle laves. Forsikringen skal have et tilbud på arbejdet før vi kan komme videre. Desuden kom flytte firmaet forbi for også at se hvor meget habengut vi har. Det meste skal sendes til opbevaring men noget skal med hen det nye sted.  Taksatoren måtte vi også have fat i. Han skal jo godkende alt og vi var f.eks lidt i tvivl om hvor meget vores midlertidig bolig måtte koste.
Efter flere timer med alt dette mente vi det var tid til sen frokost i byen, så vi tog toget med cyklerne og cyklede til Cafe Charlottenborg, Nyhavn 2. Super dejligt sted i Charlottenborgs indergård og super lækkert hjemmelavet mad. Jeg fik en cæsar salat og det var nok den bedste jeg nogen sinde havde smagt. Gemalen fik en sandwich som han også var meget tilfreds med. Cafeen ligger jo på den "Forkerte" side af Nyhavn, den hvor turisterne ikke kommer og lige den rigtige for os. Vi kunne kigge over til en virvar af mennesker på den anden side.


Men ok, der er smuk derovre på turist siden.
Efter frokost cyklede vi forbi Kongens have som vi ikke har været i i cirka 15 år. Så vi tog et smut indenfor.
Her var der opstillet en masse elefanter, en del af elephant parade som afholdes i København til og med den 25 august. Udstillingen sætter fokus på den Asiatiske elefant som er udrydningstruet.
Ved broen før Nørrebrogade stod der endnu en.
Lørdag var vi ude og se på et hus hvor vi kunne bo i 3 måneder. Første stop var et hus i Herlev. Vi var noget overrasket over den uhyre dårlige stand, for ikke at tale om lugt der var i huset. Udlejer ville have 12000kr pr måned, men vi skulle undgå altanerne som var pilrådne. Efter min opfattelse var huset saneringsmoden, evt kunne man blot rive huset ned og bygge et nyt og selvom vi kun skal bo et andet sted i 3 måneder, så syntes hverken jeg eller gemalen at det var stedet for os. Så vi drog videre til den næste og her fandt vi et dejligt parcelhus , godt nok lidt længere fra København end vi egentlig gad, men vi kan slet ikke tillade os at være kræsen. De fleste udlejere gider nemlig ikke leje ud for 3 måneder. Men vi fik en aftale med udlejer og alt skal nu godkendes af taksator, så flytter vi onsdag. Der kommer en grim lugt op fra gulvet i vores elskede hus, så det gælder om at komme ud så hurtig som muligt. Vi har købt et brugt villa telt og har sat det op i baghaven. Her sover vi, man får ondt i hovedet af at sove i huset. Sådan noget er næppe sundt. I går aftes, da teltet skulle op, blev vi angrebet af en kæmpe flok myg. Hvis ikke du har bemærket det, så er der mange af disse små bæster i år. De har haft det rigtig dejligt i det fugtige vejr.
Fortsat god dag til dig der læser med her.

8 kommentarer:

  1. 12.000/mdr. for en saneringsmoden ejendom. Der er vist nogen, der strammer skruen. Tillykke med at have fundet noget mere brugbart, så håndværkerne kan komme i gang :-)

    SvarSlet
  2. Per: jamen jeg var rystet, hun ville have 2.500.000kr for huset, som står tilsalg. Alt hvad der var lavet var af værste "gør-det-selv skuffe". Hvis det havde været i sønderjylland hos svigermor havde huset koster 350.000kr. Det var vel også hvad det var værd :)

    SvarSlet
  3. Sikke nogle smukke billeder, du har taget, Havehyrde! Men uha, I har mange ting at tænke på i øjeblikket, og at sove i et hus med fugt og måske også skimmelsvamp er helt sikkert ikke sundt. Godt at I allerede kan flytte på onsdag og til et hus, I synes om!

    Tak for anbefalingen af Cafe Charlottenborg - den har jeg aldrig hørt om før, og jeg savner netop et spisested nær Nyhavn til et blogtræf om en uges tid. Elefanterne i København er dejlige at se på, og forleden dag fik jeg Bruun Rasmussens katalog, der fortæller om alle kunstværkerne. God søndag aften til dig!

    SvarSlet
  4. Madame: Cafe Charlottenborg kan huse en masse mennesker, og ville sikkert være et rigtig godt sted at holde blogtræf. Fortsat god aften til dig :)

    SvarSlet
  5. Det gik da vist forholdsvis smertefrit at finde et hus, selv om det første var noget klamp?
    Jeg håber, at håndværkerne kan overholde deadline, så der vitterligt kun går de tre måneder, som sikkert godt kan blive lange nok.

    SvarSlet
  6. Ellen. Tja smertefrit er måske så meget sagt, det var de eneste 2 der reagerede på vores henvendelser. Men nr 2 hus er fint, så det kan kun gå for langsomt med at flytte.

    SvarSlet
  7. Årh nej - stakkels jer. Det lyder ikke morsomt med vandskade og genhusning. Og stakkels misser - de vil sikkert helst være hjemme i vante omgivelser.

    Jeg håber gulvene bliver skiftet hurtigst muligt, så I kan flytte hjem igen!

    SvarSlet
  8. Jens: ja det er virkelig ikke særlig sjovt. pt render vi rendt og pakker. I morgen kommer flyttefirmaet og pakker resten og onsdag flytter vi så. Det er virkelig en masse spildt arbejde, først pakkes alt ned og om 3 mdr skal alt pakkes ud igen. Men vi får nye gulve og muligvis nyt køkken, så noget positivt er der da;)

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...