søndag den 3. april 2011

Blomster og dejligt vejr

I går var det jo fantastisk vejr. Det tog lidt tid før solen tittede frem, men da den endelig var der nåede vi de 18 grader. Vi tog en cykeltur og kiggede på forårs blomster, dem var der rigtig mange af.


Foran rådhuset har kommunens gartnere plantet en masse forårsløg i snoede rækker. Det ser så flot ud når de kommer frem. Krukker har de også fået tilplantet og sørme om ikke en sommerfugl havde vovet sig ud i det varme vejr. Bier og humler er også aktive, desværre er Vigga helt vild med at fange dem. De er lidt langsomme når vejret ikke er så varmt, så jeg render rundt for at redde de stakkels bestøvere fra katte gab.
Torsdag og fredag var jeg på kursus sammen med 100 kollegaer fra andre gymnasier. En del af disse var mine ex-kollegaer. Det er selvfølgelig sjovt at tale sammen når vi sjældent ses. Der var også et fagligt program, noget var spændende, en del uinspirerende. Sådan er det, det er svært at ramme så mange menneskers smag og interesser. Lørdag var der den traditionelle gallafest på gymnasiet, jeg er ellers ikke vild med at bruge min fritid sammen med eleverne. Men denne gang deltog jeg og mine elever var så glade for at jeg gad komme. Det blev nu også meget hyggeligt, men jeg husker ikke at vi var så vilde for at få lærerene med til fester, da jeg selv var gymnasieelev. Selvom det var dejligt at de unge mennesker syntes om ens selskab, ja så tror jeg ikke jeg deltager igen næste år.
I dag brugte vi 1½ time på Danmarks Naturfredningsforenings store årlige affald indsamling dag. Det var vel 6. gang vi deltog og i år var der heldigvis ikke så meget affald som de forrige. Men gevinst er der hver gang.
I påske skal vi til Berlin og vi er blevet enige om at min far er for gammel til at passe kattene medens vi er væk. Så derfor får vi en kattesitter til at komme forbi og give mad o.s.v. Jeg er stadig lidt skeptisk over at få en fremmede ind i huset medens vi er væk, men der er ikke så mange andre muligheder på nær kattepension. Naboerne er normalt heller ikke hjemme i ferierne, så den mulighed har vi heller ikke.
Men jeg krydser fingre for at det går godt, har undersøgt firmaet på nettet og har ikke kunne finde andet end positiv omtale.
Lige om lidt vil jeg gå ind og tænde for tvet. Jeg følger med i serien
Downton Abbey en engelsk serie lige efter min smag.
Der er ikke mange tvprogrammer der er værd at se, men den og så "Gintberg på kanten" , ja dem skal jeg se.
God søndag aften til dig der læser med her.

15 kommentarer:

  1. Så fine blomster:) Ligger litt etter her hos oss! Ha en finfin uke!!

    SvarSlet
  2. Der er noget meget bekendt ved de rækker med krokus. Jeg arbejder på den anden side af vejen, og står på bussen ved stoppestedet, så jeg nyder dem også hver dag :-D

    SvarSlet
  3. Furulunden: god uge til dig også
    Ina: Velkommen til. Sjovt at du genkender mine fotos. Det er dejligt når kommuner gider gøre noget ved beplantningen:-)

    SvarSlet
  4. Lone: dejligt med forårsblomster, det hjælper på humøret...Vi er også lidt på den hvis min søn ikke kan passe vores katte, de har aldrig været på pension så det skal de så ikke prøve i en høj alder...;-D

    SvarSlet
  5. Ja, hvor har det dog været dejligt vejr - smukke bileder du har taget! Vi følger også med i Downton Abbey, og den er jo ved at udvikle sig lige så sindsoprivende som en krimi. Engelsk serie, når det er allerbedst :-)

    SvarSlet
  6. Rejen:Blomster hjælper altid på humøret:-)
    Vi har nu ellers kattene i pension om sommeren, det kan de godt lide. De går frit sammen med andre katte og stortrives.

    SvarSlet
  7. Madame: ja i går skete der da virkelig ting og sager. Søskende jalousi er altid godt for en god historie:-)

    SvarSlet
  8. Det ser enormt smukt ud med de snoede krokus-bede. Gid der var mere af den slags rundt omkring, for man bliver så glad.......

    Held og lykke med jeres kattesitter. Jeg glæder mig til at høre lidt om jeres erfaringer, for jeg overvejer selv at prøve det. Siden jeg fik katte for 7-8 år siden, har jeg aldrig været hjemmefra mere end 18 timer af gangen. Efterhånden synes jeg godt, at jeg kunne have lyst til en enkelt weekend et eller andet sted!

    Jeg håber I får en rigtig god tur til Berlin!

    SvarSlet
  9. Jens: Jamen det er da vist på tide at du kommer på en længere ferie, va?
    Der findes et firma der hedder den rene bakke inde i byen. det er dem du skal have fat i. De skulle være gode:-)

    SvarSlet
  10. Downton Abbey skal vi også se - engelsk serie, når den er bedst - det er bare et 'must' :-)
    Jeg håber du får held med kattesitterne - det var bl.a. fordi vi mistede vores faste ditto, at vi valgte at stoppe med at have katte... vi er også for meget hjemmefra til at kunne tillade os at have dyr i huset, synes vi.

    SvarSlet
  11. Ellen: jeg læste lige at del 2 af serien også skulle være produceret, det vil jeg glæde mig til.
    Kan sørme godt forstå at I ikke har katte,når I rejser så meget som I gør. God tirsdag til dig:-)

    SvarSlet
  12. Det er riktig flott med alle krokusene! Ha en fin uke! Hege

    SvarSlet
  13. Hege: Jo tak og i lige måde:-)

    SvarSlet
  14. Sikke et smukt syn af forårsblomster, som snor sig ind og ud mellem træerne. Det ser ud som om, de fortsætter meget langt fremad.

    Det må være meget hyggeligt for både lærere og elever sammen at deltage til middagen ved gallafesten. Men det er nok en god idé at lærerne fortrækker, når musikken spiller op.

    De to udsendelser, du nævner, følger jeg også - plus alle de krimier, som sendes i øjeblikket :-)

    Jeg er spændt på at høre, hvordan det går med kattesitteren. Det er forhåbentlig en meget bedre løsning end at sende kattene på pension.

    Rigtig god torsdag, Havehyrde :-)

    SvarSlet
  15. Lone: Det er nogle meget lange snoede rækker, de er vel 10-20m. Flot ser det ud.
    Åh krimier er jo også lige mig, jeg er bare ikke så vild med f.eks Barneby. Mere til Morse og Lewis og psykologiske krimier:-)
    God torsdag aften til dig.

    SvarSlet

din mening:

OK 18

Jeg er gymnasielærer og er netop blevet lockout varslet af Sophie Løhde. Man kan sige at det er et forventet modtræk af moderniseringsstyrel...