Godt jeg var syg

Ja det er ikke så tit man kan sige det, men det var heldigt for fru solsort at jeg lå hjemme i min seng i dag.
Kl 11.00 knaldede hun nemlig ind i vores rude. Den så åbenbart ikke de skræmme fugle vi har på ruderne. Alle kattene troede at huset faldt sammen, men det var blot den karakteristiske lyd af en fugl mod ruden. Jeg styrtede ud for at lokaliserer hvilket vindue den havde ramt og fandt en meget omtumlet fugl i forhaven. Den lå fladt på jorden med vingerne helt udstrakt og jeg troede først at den havde knækket halsen og var død. Ved nærmere eftersyn kunne man se at den trak vejret, så jeg bestemte mig for at lade den komme til sig selv.
MEN efter 10 minutter hvor den stadig lå i samme position blev jeg bekymret, det er jo frostgrader derude og mon ikke den ville fryse til døde. Så redningsaktion solsort startede. En passende papkasse blev fundet, tæppe lagt i kassen og solsorten blev håndteret med handsker. Ikke at den gjorde megen modstand. Kassen med fuglen blev placeret på arbejdsværelset og døren blev lukket. Man ved jeg aldrig hvad sådanne katte kan finde på.
Jeg tjekkede den løbende og efter et par timer så den noget bedre ud, så jeg tog den med ud i haven for at se om den ville ud af kassen. Det ville den rigtig gerne, men jeg kunne ikke få den til at flyve, så jeg jagtede den lidt gennem haven for at få den til at lette, men først efter en  længere jagt (der er en del gemme steder i vores have) fløj den endelig.  Nu krydser jeg selvfølgelig finger for at den overlevede, jeg har gjort det jeg kunne.
Men jeg tror helt sikkert ikke den havde overlevet i den kulde hvis jeg ikke havde været hjemme i dag.