Hvad man dog bringer med hjem

Fra rejser. Det har ændret sig en del i årenes løb.
En af mine første, mere eksotiske rejser gik til London. Min moster gav mig en rejse i Konfirmations gave, virkelig en meget stor ting dengang i 80erne. Vi så mange spændende ting der over, men det mest spændende for mig var altså at shoppe. Jeg hjemvendte med mange plastposer fyldt med LPere, mascara, dufte og bøger. Det var dengang at overvægt var et ukendt begreb i flybranchen. Men jeg fik vist brugt alle mine konfirmationspenge i London. Fra turen til Harzen med min familie hjembragte vi vandrestokke med vandreemblemer fra de steder vi havde været. Min far har vist både min søsters og min vandrestok stående et eller andet sted. Ja dengang syntes vi de var rigtig seje!

Fra Grækenland tog jeg et håndlavet tæppe med hjem, samt kopier af nogle græske vaser. Men fælles for alle rejserne er at alt det hjembragte ikke findes i mit hjem i dag. Meget af det var uhyre tids typisk og noget jeg helst ikke vil have stående nogle steder, i dag.
Det vi nu tager med hjem fra vores rejser er noget man kan spise eller drikke. Der findes nemlig så mange spændende udenlandske produkter indenfor dette område, og meget af det er noget man kun kan købe i de aktuelle lande eller byer vi besøger.
Vi plejer altid at tage noget lokal vin (eller spiritus) med hjem, og tit holder vi efterfølgende en gæstemiddag med et lande tema. Vi har f.eks haft Ungarsk, Irsk og Russisk middag, og selvfølgelig Italiensk, Fransk, Tysk og Hollandsk. Altid med "originale" vine samt andre små delikatesser. Det er selvfølgelig min mand der står for maden, men det er normalt meget spændende og altid noget gæsterne syntes er meget interessant.
Så vores souvenirs er spiselige, hvilket er en fordel. Så slipper man da for at de fylder på hylderne eller at de er så grimme at man senere bliver nød til at give dem til frelsen hærs genbrugsbutikker (man må håbe at de kan få dem solgt!!).
Turen til Lübeck bragte te med hjem, mit lager var alligevel ved at være forsvunden, så selvfølgelig var det påkrævet med en tur i Lübecker Tee Kontor.

Der var uhyre mange forskellige teblandinger, men Lübecker Literaten tee, skulle jeg have med hjem. Den skulle være god til boglæsning,  det kan jeg kun bestemt bekræfte, ja det er ikke en Thomas Mann bog jeg læser, men en super spændende svensk krimi "Manden der ikke var morder".
En Lübecker Rotspon skulle vi selvfølgelig også have med hjem. Det er en Bordeaux rødvin fra Frankrig som Hanserne tog med hjem fra deres rejser (vinen var på fad) og puttet dem på flaske i Lübeck. Pga et 

andet klima i Lübeck smagte vinene anderledes end almindelig Bordeaux vine. Traditionen har man så valgt at bibeholde. Der er en del butikker som sælger disse vine og flere af dem går langt tilbage i tiden. Vi købte f.eks vores hos H. F. von Melle, hvis butik dateres tilbage til 1853 og i over 150år har man drevet vinhandel i den samme gamle bygning i Lübeck.

Men spiselige souvenirs er altså et hit her i huset, derfor er det rigtig vigtigt at have en guide bog med på rejserne. Her står der nemlig altid noget om lokale spise specialiteter.