lørdag den 23. oktober 2010

Hvad man dog bringer med hjem

Fra rejser. Det har ændret sig en del i årenes løb.
En af mine første, mere eksotiske rejser gik til London. Min moster gav mig en rejse i Konfirmations gave, virkelig en meget stor ting dengang i 80erne. Vi så mange spændende ting der over, men det mest spændende for mig var altså at shoppe. Jeg hjemvendte med mange plastposer fyldt med LPere, mascara, dufte og bøger. Det var dengang at overvægt var et ukendt begreb i flybranchen. Men jeg fik vist brugt alle mine konfirmationspenge i London. Fra turen til Harzen med min familie hjembragte vi vandrestokke med vandreemblemer fra de steder vi havde været. Min far har vist både min søsters og min vandrestok stående et eller andet sted. Ja dengang syntes vi de var rigtig seje!
Fra Grækenland tog jeg et håndlavet tæppe med hjem, samt kopier af nogle græske vaser. Men fælles for alle rejserne er at alt det hjembragte ikke findes i mit hjem i dag. Meget af det var uhyre tids typisk og noget jeg helst ikke vil have stående nogle steder, i dag.
Det vi nu tager med hjem fra vores rejser er noget man kan spise eller drikke. Der findes nemlig så mange spændende udenlandske produkter indenfor dette område, og meget af det er noget man kun kan købe i de aktuelle lande eller byer vi besøger.
Vi plejer altid at tage noget lokal vin (eller spiritus) med hjem, og tit holder vi efterfølgende en gæstemiddag med et lande tema. Vi har f.eks haft Ungarsk, Irsk og Russisk middag, og selvfølgelig Italiensk, Fransk, Tysk og Hollandsk. Altid med "originale" vine samt andre små delikatesser. Det er selvfølgelig min mand der står for maden, men det er normalt meget spændende og altid noget gæsterne syntes er meget interessant.
Så vores souvenirs er spiselige, hvilket er en fordel. Så slipper man da for at de fylder på hylderne eller at de er så grimme at man senere bliver nød til at give dem til frelsen hærs genbrugsbutikker (man må håbe at de kan få dem solgt!!).
Turen til Lübeck bragte te med hjem, mit lager var alligevel ved at være forsvunden, så selvfølgelig var det påkrævet med en tur i Lübecker Tee Kontor.
Der var uhyre mange forskellige teblandinger, men Lübecker Literaten tee, skulle jeg have med hjem. Den skulle være god til boglæsning,  det kan jeg kun bestemt bekræfte, ja det er ikke en Thomas Mann bog jeg læser, men en super spændende svensk krimi "Manden der ikke var morder".
En Lübecker Rotspon skulle vi selvfølgelig også have med hjem. Det er en Bordeaux rødvin fra Frankrig som Hanserne tog med hjem fra deres rejser (vinen var på fad) og puttet dem på flaske i Lübeck. Pga et 
andet klima i Lübeck smagte vinene anderledes end almindelig Bordeaux vine. Traditionen har man så valgt at bibeholde. Der er en del butikker som sælger disse vine og flere af dem går langt tilbage i tiden. Vi købte f.eks vores hos H. F. von Melle, hvis butik dateres tilbage til 1853 og i over 150år har man drevet vinhandel i den samme gamle bygning i Lübeck.

Men spiselige souvenirs er altså et hit her i huset, derfor er det rigtig vigtigt at have en guide bog med på rejserne. Her står der nemlig altid noget om lokale spise specialiteter.

8 kommentarer:

  1. og den kan sagtens drikkes ;-)
    altså Rotsponen!

    SvarSlet
  2. Ho ho. Sådan en stok importerede jeg også fra Østrig, men jeg havde kun et mærke på min.

    SvarSlet
  3. Per: ja vi smagte den der nede i en billigere udgave, den smagte skam fint.
    Mutter: Åh vi havde mindst 7 stks mærker på vores, blandt andet en kronhjort med gevir der stak en smule ud fra stokken :-)

    SvarSlet
  4. Spiselige souvenirs er en rigtig god ide.
    Men nogen må jo købe alt det der souvenirjunk, for det findes så sandelig da i rigelige mængder over alt i verden.
    Vi tager som jer spise og drikke med hjem fra det store udland - og en del andre ting ;-)
    Når du så har en mand, der kan og gider frembringe spændende ting af det hjembragte, er du en heldig kvinde :-)

    SvarSlet
  5. Ellen: vi tager godt nok også andre ting med hjem, end de spiselige. Men ikke så meget som som da jeg startede med at rejse. Men jeg er heldig, med en mand der elsker at lave mad ;-)

    SvarSlet
  6. Nej hvor sjovt.....sidder stadig og smiler.....vi kunne næsten være stødt ind i hinanden :0)

    Er netop vendt hjem og må sige at det ikke er sidste gang jeg sætter mine ben i Lübeck.

    Der duftede helt fantastisk inde på te-kontoret.....ville ønske jeg var til te for duften er da helt himmelsk....tilgengæld købte jeg mig fattig i marcipan og chokolader, da jeg har en helt ufattelig sød tand :o)

    Historiske vingesus
    Dorthe

    SvarSlet
  7. Hvor har du hygget dig på din konfirmationsrejse:o) Skønne stokke:)) Vi har godt nok også sådan én stående som min yngste søn arvede efter mine forældre - han var så glad for den, men nu 13 år efter står den ikke mere på hans værelse... Det lyder fantastisk med al den dejlige mad!

    SvarSlet
  8. Solhat: nej hvor sjovt at I lige har været i Lübeck. Vi fik også købt marcipan hos Niedegger. Uhmm hvor smager det godt.
    Lisbeth: Jeg tror faktisk stadig at disse souvenir stokke er et stort hit i visse områder af tyskland. Min søster og jeg var rigtig glade for vores, kønne var de dog ikke :-)

    SvarSlet

din mening:

OK 18

Jeg er gymnasielærer og er netop blevet lockout varslet af Sophie Løhde. Man kan sige at det er et forventet modtræk af moderniseringsstyrel...