søndag den 14. februar 2010

Sådan skal det gøres!

I går var vi i det nye skuespillerhus for at se Holbergs Ulysses von Ithacia. Det var ganske underholdende, der var en del hentydninger til nutiden og dets politik. Jeg er vild med Holberg, specielt hans humor. Syntes det er imponerende at man i 1700 tallet kunne skrive komedier der syntes stadig at passe på samfundet den dag i dag.
Stykket blev spillet i portscenen, en lille intimscene med elendige stole. Jeg syntes godt nok det er urimeligt at betale 250kr for at sidde på klapstole som står meget tæt. Jeg havde heldigvis min kilepude med.
MEN jeg er bare vild med skuespilhuset. Det er bare flot og selv om det var tusmørkt da vi ankom til teateret nåede jeg lige at tage to fotos med mobilen. Det første man får øje på når man går mod teateret (af en promenade af egetræs planker) er operaen på den modsatte side af havnen. Det er tydeligt at se, at taget er helt forkert på den bygning, medens selve den runde bygningen under oser af elegance. Operaen er helt klart smukkest indefra.
Men tilbage til skuespilhuset. Facaden er helt i glas og det giver en meget luftig fornemmelse, samtidigt med at man kan se hele havnen både fra terasen med også inde fra foyeren.
I går var det næste helt vindstille og området var så magisk i tusmørket og en fantastisk stilhed.
Jeg glæder mig allerede til at besøge stedet igen til sommer. De har en cafe som jeg tror man kan sidde på i timevis og blot kigge ud over havnens vand.
Indenfor var teateret også rigtig smukt. En del var holdt i sort og rødt, vovede, men det så godt ud. Fra loftet hang diode belysning som en stjernehimmel. Igen let, luftigt og uhyre smukt. Selve indgangspartiet var stort og rummeligt, med stole placeret således at man kunne nyde den fantastiske udsigt. Portscenen var dog ikke noget at råbe hurra for. Tilskuerpladserne var bygget op på et stålstativ og adgangsforholdene var elendige. Unummererede pladser og døre der først blev åbnet 5 minutter før stykkets start, gjorde det noget kaotisk at finde en plads.
Men efter stykket glemte vi alt om vores klager. Så så vi kun havnen ligge badet i stilhed, med frossent vand og skæret fra belysningen ved operaen. SMUKT!

8 kommentarer:

  1. Jeg er forbavset over at du beskriver glaspartiet på operaen som elegant. Jeg synes det virker tungt og klodset. Men ellers ved jeg egentlig ikke hvad jeg synes om operaen.

    Til gengæld glæder jeg mig til at opleve skuespilhuset en dag - det lyder rigtig spændende. Men jeg kan godt forstå, at du ikke var helt tilfreds med stolene. Jeg tror også at jeg ville blive lidt øm i kroppen!

    SvarSlet
  2. Jens:ja du har ret mht operaens ydre glasdel, jeg mente nu mere den indvendige del. Men glæd dig til skuespilhuset. Det er virkelig flot.
    Jeg tror den store sal har bedre stole. Håber det sørme.

    SvarSlet
  3. Jeg synes nu, det er en fantastisk bygning, men jeg har endnu til gode at se den indefra.

    Læste også om tehuset - det lyder meget spændende. Jeg blander såmænd bare min egen te nede i brugsen... men den smager faktisk ret godt - jeg håber, de bliver ved med at have bland-selv-te :-)
    Hvis jeg havde Tante T i overkommelig afstand, ville jeg dog helt sikkert aflægge hende et besøg.

    SvarSlet
  4. Ellen: Jeg regner med at du taler om operaen??? Jeg syntes ikke den er særlig pæn udefra og det under mig at man sætter en arkitekt som Henning Larsen til det når man så vil ændre så meget i hans design. Jeg håber på, at når operaen om mange år skal renovere den, at man overvejer at bygge den som den oprindelig var tænkt. De har man jo siden gjort med mange bygninger. Det plejer at give de bedste resultater.

    SvarSlet
  5. Det var meget spændende at læse din beskrivelse og se billederne, Havehyrde! Måske især fordi jeg ikke har været der selv. Men 250 kroner for at sidde på en klapstol lyder godt nok dyrt!

    SvarSlet
  6. Madame: selve pladserne var ikke noget at råbe hurra for. Men det var ikke den store scene vi var på. Jeg håber sørme standarden er anderledes høj der. Men bygningen i sig selv er virkelig et besøg værd.

    SvarSlet
  7. Det var spændende at læse om dine oplevelser i skuespilhuset. Jeg har kun været inde i foyeren lige efter åbningen af huset. Det er nogle smukke materialer, som er valgt. Jeg var imponeret over kobberarbejderne ved dørpartierne især.
    Men jeg havde ikke fornemmelsen af at stå i en teaterbygning. Da foretrækker jeg den gamle stil med store prismekroner og dybrøde plysstole :-)

    SvarSlet
  8. Lone: jeg syntes det er super flot både udvendig og indvendig. Gammel scene har sin charme, men jeg syntes nu det nye skuespilshus er flottere.

    SvarSlet

din mening:

OK 18

Jeg er gymnasielærer og er netop blevet lockout varslet af Sophie Løhde. Man kan sige at det er et forventet modtræk af moderniseringsstyrel...