mandag den 4. januar 2010

Finn Juhl


I går var vi til for premiere på filmen "the men who stares at goats" i Dagmar. Kl 9.45 startede filmen, heldigvis fik vi en kop kaffe og en croissant med ind, udenfor var der jo hundekoldt. Filmen var komplet skør men lige noget for mig.
Efterfølgende drog vi ud på Ordrupgård for at se Edward Munch udstillingen. Den var rigtig smuk og en stor oplevelse. Denne gang fik jeg endelig set Finn Juhls hus, som Ordrupgård arvede for år tilbage. Huset er åbent i weekenderne, og da vi ofte er der  på hverdage i ferie, så vi fik det først set i går. Gammel og slidt men de er nu smukke de mange Finn Juhl møbler som der selvfølgelig er i huset. Desuden havde han Lundstrøm malerier hængende på væggene. En af mine yndlings malere, som jeg drømmer om engang at eje et maleri af.

Jeg måtte desværre ikke tage fotos indendøre, men blev anbefalet at købe bogen "Finn Juhl og hans hus", som netop er udgivet. Den er bestilt og kommer om 1 uges tid. Glæder mig.

Ellers var vejret jo bidende koldt, så vi var ude så lidt som muligt. Den ene bildør var frosset fast, så gemalen måtte ind via "min" dør for at komme frem til "førersædet". Ja gamle biler har mange særheder. I flg manden fra "det periodiske syn" er det nu stadig en god bil. VW er nu bare lidt bedre. Ja det syntes vi jo også her i huset, men jeg er nu stadig tilhænger af at den snart bliver skiftet. Den har lige rundet 250.000km, de fleste kørt før vores tid og der er altså en del reperationer. Pt er der et eller andet med det elektriske kredsløb, så nummerplade belysningen virker nogle gange og andre gange ikke. Hmmm, ja det er sikkert en simpelt lille dims der mangler, men ingen her i huset aner særlig meget om biler. Så det er afsted til vores mekaniker!
Ellers byder den kommende uge blot på arbejde. Det er jo hårdt at komme i gang igen efter 2 ugers ferie. Jeg skal forbi min boss i morgen og tale med ham om min lænd og hvordan vi håndterer det hele. Jeg har 150 timers afspasering fra 2009 og noget af det kan jeg vel bruge indtil min lænd er i orden igen. Han er en venlig mand så det finder vi nok ud af.

8 kommentarer:

  1. Nu har jeg set forfilm på The Men Who Stare At Goats to gange - og jeg må bare se den! Den virker ganske rigtigt bare for skør ;-). Var den også god?
    Munch-udstillingen ville jeg også gerne have set - men den missede vi, for jeg har lige opdaget, at den sluttede i går. Øv.

    Håber du får en god aftale med din chef, så der også bliver plads til at passe på din lænd!

    SvarSlet
  2. Bente: filmen var totalt skør og meget sjov i starten. Hvis man er til skøre mærkelige film er det en man skal se, jeg syntes den var god.
    Vi opdagede også at søndag var sidste dag med Munch udstillingen. Men vi nåede det jo lige. Og den var som sagt rigtig god og Munchs malerier var utrolig flotte. Det var vist ikke "skriget" perioden, for de fleste malerier var lette og lyse.
    Jeg regner med at min boss er fleksibel. Det er vel bedre at jeg arbejder end at jeg må sygemelde mig!! Men vi skal tale sammen onsdag. Hav en god dag!!

    SvarSlet
  3. Finn Juhl - var det ikke fra hans hus, der var en 'Hvad er det værd?' fra for nogle måneder tilbage? Hvis ja, er det et meget spændende hus.

    Ja, gamle bilers skavanker er vi jo p.t. ude over, men de skal såmænd nok komme, problemerne. Så er jeg lykkelig over at have en mand, der ved mere end gennemsnittet om biler og deres mystiske indretning. :-)

    Jeg håber, du får en ordentlig aftale med bossen, men ja: Det må da være bedre at arbejde end at sygemelde sig.

    SvarSlet
  4. Smukt sted, det vil jeg gerne over at se til sommer!
    Og flotte fotos du fik tager dér!

    SvarSlet
  5. Ellen: det ved jeg faktisk ikke, jeg har ikke set den udsendelse. Men det var det sikkert. Og hvor er du heldig at din mand ved en del om biler.
    Hav en god dag

    SvarSlet
  6. Vi var inde at se Finn Juhls hus for nogle måneder siden - det var en dejlig oplevelse. Der ligger nogle meget smukke billeder på nettet af hus fotograferet indvendigt for dem, der nu er blevet nysgerrige :-)

    Rigtig god bedring med din lænd, Havehyrde, det lyder godt, at du kan bruge af din afspadsering.

    SvarSlet
  7. Elin: velkommen til. Finn Juhls hus er bestemt et besøg værd.
    Madame: Det er bestemt et smukt hus, meget enkelt, men alligevel smukt.
    Hav en fortsat god dag

    SvarSlet
  8. Det lyder spændende og jeg kunne godt tænke mig at se udstillingen med Edward Munch. Jeg har heller aldrig været på Ordrupgaard og det vil jeg jo også gerne.

    Desværre er der nogen som har stjålet min cykel og det er jo ikke så nemt at komme til Ordrupgaard med det offentlige! Øv!

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...