søndag den 11. oktober 2009

Oplevelser




Bær lige over med billedkvaliteten, det er taget med mobilen, uden blits. Så alt taget i betragtning er det da ok billeder.
Men vores kulturnat gik fantastiskt. Vi spiste på L´Education Nationale i Lars Bjørnstræde. Kors hvor er det mange år siden jeg har været på de kanter. Men der er stadig meget hyggeligt, selvom en del butikker er lukket. Min veninde og jeg havde to yndlingsbutikker, Janus på hjørnet og Guf i kælderen. Ingen af dem eksistere i dag. GUF har netop drejet nøglen om. Man kan åbenbart ikke leve af at sælge musik cdere mere.
Vi fik dejlig mad på restauranten, så der kommer vi helt sikkert igen. Fransk landkøkken er jo lige så godt som italiensk. Efterfølgende cyklede vi ned forbi Petri kirken for at se udgravningerne i kælderen. Der var som sædvanlig en kæmpe kø, så vi cyklede videre til rundetårn. Også her var der proppet med mennesker. Der var en meget lang kø til toppen og observatoriet. Forståeligt nok! Men vi fik da set både kirken og ringerloftet. Turen gik videre til Statens museum for kunst for at se Nicolai Abildgaard udstillingen. Og det var virkelig en interessandt udstilling. Hvor har vi mange gange været på udstillinger med flotte malerier med kedelig opsætning og "fortælling". Men her havde man virkelig gjort noget ud af at fortælle om personen, ikke kun vise hans kunst. Der var opsat flere fjernsynsskærme hvor hele Abildgaards livshistorien blev fortalt.
Man havde tegnet livslinier på væggende, hvor årstal,  og store begivenheder var koblet med hvad der skete i Abildgaards liv. Den ene væg indeholdt en livslinie på dansk, den anden en på engelsk. Han elskede bøger, så disse var placeret i store glasmontre, så man kunne få et indtryk i hvorledes hans arbejdsværelse havde set ud og hvor han hentede inspiration. Desuden var han en slags multi kunstner, noget der gjorde ham lidt mere spændende en alle de andre malere på 1700 tallet. Han tegnede blandt andet et palæ incl. interiør, herunder stole som sidenhen var inspiration for andre stoledesigner. Udstillingen portrætterede en uhyre spændede mand, som jeg aldrig har hørt om før. Den formåede at gøre Abildgaard til et meget interessant bekendtskab.
Efter denne pragt udstilling gik turen til Den Hirchspurngske samling, lige i nærheden. Og selvom man blot havde en bygning med en masse malerier, var der så meget atmosfære i den gamle bygning, at de smukke malerier passede fint ind. Her er gratis adgang om onsdagen, hvis nogen skulle få lyst til at se det.
Vi sluttede på Frederiksberg, på revymuseet, som vi ikke kendt til før. Ikke særlig stort, og man skulle nok havde været unge i 30-40-50erne for at syntes det var spændende. Jeg er sikker på at min far ville syntes om en gennemgang af de gamle revyer og skuespillerne. Jeg kunne kun genkende noget pga de mange fortæller fra mine forældres ungdom.
En dejlig aften, men hvor var vi dog trætte da vi rundede huset kl 23.00, og gennemfrossen. Selv med en masse tøj på krøb kulde alligevel igennem. Så det blev et dejligt gensyn med de varme dyner.

5 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Ih, hvor lyder det spændende, Havehyrde - jeg ville gerne have gået i dine fodspor :-)
    Jeg var også meget glad for butikken Janus tidligere og bliver helt ked af, at den ikke findes mere.

    Den Hirchsprungske samling besøgte vi for ikke ret længe siden sammen med min far - og han var netop en tur på revymuseet, som jeg tror, at alle lidt ældre vil elske højt.

    Ha' en dejlig dag!

    SvarSlet
  3. Madame: den Hirsprungske er rigtig flot og det var da dejligt at din far syntes om revymuseet. Jeg tror at jeg skal lokke min far forbi en dag. Han vil sikkert også syntes om det.
    God dag til dig også.

    SvarSlet
  4. Det er nogle spændende oplevelser, I havde på kulturnatten.
    Den Hirchspurngske samling syntes jeg dog er meget dyster.

    Jeg har sendt dig en lille udfordring:
    http://www.himmelogfjord.dk/?p=2977

    SvarSlet
  5. Lone: Jeg syntes da ikke at den hirsprungske er dyster. Jeg syntes netop den er enorm lys,let og dejlig. Men en del af den permanente var vist også væk. De havde fået værker fra Ribe. Blandt andet Anna Anker malerier. Som er så smukke så smukke.
    Kigger forbi din blog i morgen. nu skal jeg hygge mig med lidt læsning.

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...