lørdag den 17. oktober 2009

Efterår


er en meget smuk årstid. Jeg elsker de smukke røde og gule farver som pludselig kommer frem når bladenes chlorofyl ikke dominerer mere.
Billederne er fra det skånske landskab, Christinehof ecopark og Fyledalen ved den skånske østkyst. Her er smukt på alle årstider. I efterårsferien var vi på en tur med overnatning i Brösarp og selvfølgelig skulle vi forbi stedet med verdens bedste æblemost. Beklager, den er ikke dansk, men fra Kivikås, en æbleplantage med blandt andet discovery æbler. Og deres most smager simpelthen himmelsk.
Vores overnatningssted bød på aftensmad, 4 retters svensk landkøkken men tilhørende vinmenu. Super lækkert og forståeligt var gæstgiveriet helt fyldt op.
Hjemturen gik via Christinehof slot og Fyledalen, hvor man ikke kan undgå at se rød Glente samt hav og kongeørn. Det er en fornøjelse at tage til fuglesteder i Sverige, her ser man faktisk de fugle som man læser om i guiderne.
Og lige før broen ligger indkøbs mekkaet, Svågerstorp. Men svenske priser og alverdens butikker. Min favorit er selvfølgelig Plantagen, en butik fyldt med planter, havemøbler, krukker og fuglefoder. Her har jeg købt mig fattig mange gange, og denne gang var ingen undtagelse.

8 kommentarer:

  1. Det lyder som de dejligste oplevelser, I har haft, Havehyrde! Jeg har aldrig gjort det så meget i Sverige, mere i Norge, selv om jeg er lidt halvsvensk på min fars side af familien - og burde have heddet Jönsson.
    I er fantastisk gode til at opsøge spændende oplevelser i weekender og ferier.

    SvarSlet
  2. Jamen så må du da se at komme ud og opleve skåne. Din søn bor jo i Malmø, så mon ikke at I kan tage nogle ture i området. Der er jo også børneaktiviteter, f.eks skånes dyrepark. Dit barnebarn vil da elske det sted.
    Sjovt at du faktisk er en Jönsson. vidste du at den svenske udgange af olsen banden hedder Jönsson ligaen?

    SvarSlet
  3. Tak for æblemosttippet - det lyder som noget, vi lige må ned og undersøge nærmere :-)

    Og også Fyledalstippet. John er meget fugleinteresseret, så alt i alt kan jeg godt se, at en udflugt i området må være på sin plads.

    Det eneste jeg har set af det, du nævnede, var indkøbscentret...

    SvarSlet
  4. Ellen: ja det ligger jo ikke så langt fra ødegården. Du finder adressen til Kivikås ved at klikke på navnet i mit indlæg. Jeg er en meget stor æblemost fan, og det er bare den bedste jeg har smagt.
    Fyledalen giver gevinst hver gang.
    Men ellers kan jeg anbefale en tur med Landskapet Jo, som ligger tættere på jer. Her kan man komme på ørnesafari og det er en kæmpe oplevelse. http://www.landskapet.se/
    HUSK: varmt tøj, det er en kold fornøjelse.
    Hav en fortsat god søndag

    SvarSlet
  5. Hvor er det nogle smukke efterårsbilleder fra Skåne...
    Billedet af Christinehof slot er meget stilistisk.

    Plantagen lyder herlig. Dér tror jeg også, jeg kunne købe mig fattig.
    God dag til dig, Havehyrde!

    SvarSlet
  6. Lone: Det er et smukt slot, ikke så stor men meget stemningsfyldt.
    Ja Plantagen ligger lige over broen og så til venstre ved Svågerstorp. Den har mange ting, men specielt stueplanter. Og pt er der allerede jul på programmet, det syntes jeg er tidlig nok. Men andre butikker har vist også juleting i deres udvalg. Hav en dejlig aften.

    SvarSlet
  7. Det var da vist en skøn Sverigestur, I havde! Var det nogle spændende ting/planter, du købte i Plantagen?

    SvarSlet
  8. Bente: Ja velkomme tilbage til det lille land. Ja jeg fik købt en masse fuglefoder og en del planter til haven. Jeg skal i gang med at tilplante potter her i weekenden.

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...