Min fridag er blevet brugt på at ordne have. Der er nogle planter der står forkert eller breder sig for meget. De skulle fjernes eller flyttes og i dag tog jeg fat på det arbejde.
Mine staudesolsikker som er gule står i det lilla bed. Hmm, de måtte selvfølgelig flyttes til det gule bed. For som Claus (Dalby) siger, så skal planter med samme farvetone stå sammen. Tilsvarende var der nogle lilla/røde stauder der stod i det gule bed, og de måtte selvfølgelig også flyttes.
MEN de er nu nogle seje nogle de stauder. Jeg baksede længe med at få en del af dem op fra jorden. De sad virkelig godt fast. Kattene syntes det var fantastiskt. Solskin og megen aktivitet i haven, det var næsten sommer igen.
Det er dejligt at have så mange redskaber i skuret at man helt glemmer de er der. Meget sent fandt jeg ud af at jeg har en staudespade. Tja, det hjalp gevaldigt på det hele. Meget nemmere at skille stauderødderne fra hinanden og at få stauden ud af jorden. Og medens vi er ved det så har jeg også en langskaftet løglægger. Det er nok den bedste investering jeg har gjort. Før fik jeg altid ondt i ryggen når jeg skulle lægge løg. Nu går det som en leg og det tager ingen tid.
Havemøblerne er blevet pakket væk for denne sæson. De kan ikke alle være i skuret, så jeg benytter UV-bestandigt plastik til at lægge over dem. Så kan de godt stå ude hele vinteren.
Fredag er der kulturnat. Det er nogle år siden vi deltog. De har nemlig det samme på programmet hvert år, og vi har prøvet de fleste ting. Men I år skal vi blandt andet ind på Statens Museum og se en udstilling med Nicolai Abildgård og muligvis en tur med kanal rundfarten. Det er jo altid dejligt med en lille sejltur, blot man huske noget varmt tøj. Måske har rundetårn også åben. Her har vi tilbragt mange kulturnætter med at se på stjerner og lytte til klassiske musik. Før vi starter skal vi ud og spise fransk. Der ligger en original fransk restaurant i Larsbjørnstræde. L´education nationale, vist nok dem første parisiske restaurant herhjemme. Den åbnede i 80erne og jeg kan huske det var meget in at komme der. Men jeg har altid været lidt bagud for min tid, men nu skal den prøves.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Politikens undervisningspris?
Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...
-
Men indenfor er der dejligt varmt og nye amaryllis sorter kigger frem. Gemalen købte en julebuket til sin kone, den er rigtig sød. Vi har fø...
-
Lige for øjeblikket er der stort fokus på den nye folkeskolereform. TV2 sendte næsten live fra første skoledag på udvalgte skoler og min abs...
-
Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...
Du har da fået meget ud af din fridag.
SvarSletJeg har aldrig hørt om en staudespade, men det lyder som om det er noget godt :-)
Vi skal ikke til kulturnat, for vi skal tidligt op lørdag morgen og afsted til Nordjylland. Men rigtig god fornøjelse til jer.
Kære Havehyrde
SvarSletJeg har slet ikke orden på stauder, som i din have. Farvekombinationer og niveauer med små/mellem/høje, planter og stauder, der giver et samlet indtryk i haven.
I min kolonihave, bliver jeg vild glad over det, der gror, stauder og planter …og…. Så det er, et sjovt blandet naturindtryk.
God havedag til dig.
Ellen: Ja det lyder som et overflødigt redskab, men en staudespade er faktisk en rigtig god opfindelse. Minder om en meget spids spade.
SvarSletBente: Jamen jeg har skam slet ikke farve eller højde ordning i haven. Jeg vil meget gerne have det, så jeg flytter pt rundt på stauderne.
Og i lige måde!
Jeg er fuld af beundring over alt det, du og din mand når at opleve i løbet af et år :-) Jeg har på fornemmelsen at I også er gode til at planlægge, hvad I vil.
SvarSletDet er vi ikke... Hvis vi ikke skal andet, finder vi ud af lørdag morgen, hvad vi skal ud at opleve. Det samme søndag.
Statens Museum for Kunst besøger jeg rimelig tit. Ikke så meget pga. kunsten, mere pga. den vidunderlige trappe, der er i den nye tilbygning. Dér holder jeg meget af at sidde og kigge ud i Østre Anlæg :-)
Rigtig god kulturnat - weekend til jer :-)
Lone: Vi elsker at lave ting sammen. Og så er jeg meget iderig. Min mand elsker så stort set alt jeg foreslår. Så det er jo bare dejligt! Hvis vi ikke planlægger før tid, kommer vi aldrig afsted!
SvarSletDet er længe siden vi har været på Statens museum, den nye tilbygning er ganske flot indefra, men ude fra østeranlæg ligner den nu en klods.
Og god weekend til dig også.
Godmorgen, kære Havehyrde, jeg håber, I havde en dejlig Kulturnat - dine planer for den lyder meget spændende.
SvarSletTænk, synes Clas Dalby,at et bed kun må have én farve blomster. Min mormor have et stort staudebed, hvor planterne stod i klynger af skiftende farve - det var smukt.
Rigtig god lørdag til dig!
Madame: Vi havde en rigtig dejlig kulturnat i går. Der var mange ude og omkring i København.
SvarSletJo den er god nok. Planternes farver skal harmonere. Ja hvis man sværger til hvad Claus siger. Jeg syntes det ser rigtig flot ud. Men samtidigt har min svigermor også et kæmpestaude bed med alle mulige farver. Det kan sørme også være smukt.
Og god lørdag til dig også.