fredag den 5. juni 2009

Mit hjem er mit slot

Akkurat som sidste år var en ex-kollega og jeg til udstilling i Haveselskabets have. Der er bare så mange smukke ting at se på, man bliver helt overvældet og kan slet ikke bestemme sig for hvad man skal købe og hvad man skal lade blive. Men noget man ikke kan holde sine fingre fra er sorte oliven fra Piemonte vine og Delikatesser. De smager himmelsk. Eller lækkert brød og brie fra Helge ost.
En del af udstillerne var de samme som sidste år, men der var også nye iblandt. Mange solgte de populære duft geranier men kun en bod solgte Stevia. En plante fra sydamerika der indeholder et sødestof der stort set ikke indeholder energi. I Sydamerika (og f.eks Japan) har man i år hundrede brugt plantens blade i f.eks te eller andet der skulle sødes, men i EU er udtræk fra planten (der indeholder sødestoffet) ikke tilladt. Det er derimod alle de kunstig fremstillede sødemidler, aspartam, nutrasweet osv. Noget besynderligt kan man syntes, men måske ikke når man kender lidt til hvordan lovgivningen foregår indenfor EU. I Matas kan man dog få, både de tørrede Steviablade samt udtræk af sødestoffet. Man må bare ikke bruge det til fødevarer, kun til f.eks fodbad eller lignende. Men nu har jeg så købt en Steviaplante og planen er at prøve den som sødemiddel i min te.
Vores dejlige eftermiddag sluttede i cafeen Prindsens gård, hvor vi nød en cafe Latté og en vaffelis. Man kunne også bestille en picnic pose i cafeen til at tage med i haven. En fantastisk ide, men lækre råvare og alt tilbehør til spisningen. Måske man skulle prøve det engang til sommer.

6 kommentarer:

  1. Husbond og jeg nåede kun til den lange kø udenfor, så fortrød vi. Desuden syntes jeg, at entréen er al for høj.
    Dejligt at høre, I havde en vidunderlig oplevelse.

    Rigtig god weekend, Havehyrde :-)

    SvarSlet
  2. Det lyder som den dejligste oplevelse, Havehyrde! Når jeg læser den slags, bliver jeg ked af, at jeg bruger oplevelserne, København byder på, alt for lidt. Det er spændende med steviaplanten - jeg glæder mig til at høre lidt om dine erfaringer med sødestoffet.
    Ha' en rigtig god lørdag ;-)

    SvarSlet
  3. Lone: Torsdag var der fri passage over alt, men du har ret. 95 kr for en salgsudstilling er for meget.
    Madame: Vi havde en utrolig hyggelig eftermiddag. Min gamle kollega og jeg, ses ikke så tit, men når vi gør er der altid grin og snak i lange baner.
    En af grundene til at vi ikke ville bo så langt fra København var fordi vi gerne ville udnytte byen og dets tilbud. Kom vi for langt ud ville der nok gå lang tid imellem besøgene. Men det er jo en balance gang. Vil man bo i naturen (som du) er der jo noget længere til byen!

    God weekend til jer begge.

    SvarSlet
  4. Dyrt - men alligevel, når man har betalt, så skal man da nyde det.

    Haveudstillingen i Hillerød sidste sommer var så dyr for udstillerne, at de tabte penge på det. Vores entre hjalp ikke meget, var nærmest kun et plaster på såret.

    SvarSlet
  5. Donald: hvis du taler om udstillingen Garden fair i slotshaven, så var jeg også på besøg. Men der var meget få besøgene, og en del af boderne hørte slet ikke til. Der var salg af læderjakker, countrymusik osv. Så man kunne godt fornemme at der ikke havde været godt salg i staderne. Normalt er læderjakker mv ikke lige noget der sælges på haveudstillinger, og jeg syntes da også det var helt malplaceret

    SvarSlet
  6. Ja, det skal jeg love for var malplaceret :-)

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...