Vi har et problem med vores tilløber kat, Missan. Det skærer virkeligt i mit hjerte, men den angriber os.
Kommer man gående i haven kan den finde på at angribe vores fødder, og den bider til..............og hvis det så bare var det eneste. Nej det er faktiskt endnu værrer.
For to uger siden sad den på et af havebordene og angreb mig ved at hoppe op efter mit ansigt, med kløerne ude. Og den har virkelig LANGE kløer.
Den har gjort noget lignende mod min mand.
Man får virkelig et chok når denne, normalt meget sød og venlige, kat pludselig angriber. Vi kender jo ikke dens herkomst og tror at den muligvis ikke er blevet behandlet godt. Men det overskrider altså mine grænser når man bliver angrebet af et dyr som man virkelig har taget til sig. Vi har fundet ud af at den giver en slags klagelyd fra sig, lige før den går til angreb. Og den klagelyd kom igen i morges, så jeg var advaret. Der stod jeg så midt i haven, bomstille, for ikke at få katteklør i foden. Lige så snart jeg bevægede foden, gjorde den tegn til at ville angribe. Godt at der stod en bambuspind i nærheden. Den afværgede lige angrebet, inden jeg kunne rende indendørs.
Men ærglig talt, det er jo uholdbart.......
Vi har talt om at give den bort til en anden familie, men hvem vil dog modtage en kat der angriber ? Nok ingen. Og aflivning har jeg det helt utrolig dårligt med. Der er så mange kæledyr der bliver aflivet, for ingen ting..................men på den anden side ved jeg snart ikke hvad vi skal gøre!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Politikens undervisningspris?
Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...
-
Men indenfor er der dejligt varmt og nye amaryllis sorter kigger frem. Gemalen købte en julebuket til sin kone, den er rigtig sød. Vi har fø... -
Lige for øjeblikket er der stort fokus på den nye folkeskolereform. TV2 sendte næsten live fra første skoledag på udvalgte skoler og min abs...
-
Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...
Åh nej, hvor er det trist! Og man kan jo ikke tale fornuft til den, desværre. Men sådan noget kan I jo ikke leve med. Jeg tror, jeg ville tale med Inges Kattehjem - de har meget erfaring med katte, men jeg er bange for, jeg kender deres svar ...
SvarSletDu har ret - der er alt for mange kæledyr som bliver aflivet, fordi folk troede at det bare var et stykke legetøj de anskaffede sig!
SvarSletMen det er helt anderledes i jeres situation og jeg er ikke i tvivl om hvad jeg ville gøre. Sorry - men jeg ville få den aflivet. For det første er det jo ikke rimeligt, at I skal være bange for katten. For det andet er det måske et udtryk for at den heller ikke har det godt. Når en kat angriber på den måde, er det vel fordi at den føler sig truet, usikker, bange eller nervøs. Og det skyldes formodentlig at den har haft nogle dårlige oplevelser før den kom til jer.
Jeg sidder med sådan en arrig og fornærmet følelse i hele kroppen: hmrfff - og så siger man at katte hverken kan tænke eller huske. Den kan måske ikke tænke logisk eller huske hvorfor den angriber. Men dyrs psykologi er naturligvis lige så kompliceret som menneskers. Og der er selvfølgelig en grund til at den angriber.
Madame: ja kattens værn vil helt sikker anbefale aflivning, men det har jeg det umådeligt svært med!
SvarSletJens:
SvarSletJeg har det ligesom dig. Hvor findes der mange mennesker der anskaffer dyr som legetøj og som, når det behager dem, blot smider dem væk som var de tøj. Eller værrer: får den aflivet. Jeg kan også blive helt arrig over sådanne personer.
Men i lang den størst tid er Missan så sød og rørende, men så lige pludselig: ja så sidder den omkring ens ankel med tænder og kløer i ens ben. Og man bliver bare så forskrækket og såret. Såret fordi man bare ikke kan forstå hvorfor den reagerer sådan, når man nu har taget sig af den og givet den et hjem.
Men det forstår den selvfølgelig ikke, desværre. Man kan tydelig se at den tror at man vil den noget ondt, og muligvis fordi den er blevet behandlet dårligt et andet sted.
Men vi er ikke nået dertil hvor vi kan få den aflivet. Der er trods alt flere lyspunkter end mørke sider. Men hvis det bliver værrer, er der nok kun en vej. Men hvor er det bare svært. Jeg sidder med en klump i halsen bare at at skrive om det.........snøft
Kære Havehyrde
SvarSletDa jeg læste dit indlæg, var der to ting, som med det samme slog mig.
Kan Missan være syg, dvs. at hvis katten er syg og har ondt, bider den fra sig, selvom den ikke ønsker at angribe dig og din mand.
Du skriver, at den giver en slags klagelyd fra sig, lige før den ” din udtalelse – går til angreb”.
Kære dig, jeg tror absolut, at katten har smerter på en eller anden måde, og derfor må I ikke komme for tæt på.
Som tilløberkat kender Missan sine dyremennesker og deres lugte. Jeg forstår, at den holder til udendørs, og aldrig har været indekat sammen med dine andre katte. Der kan måske godt være et eller andet dyrepsykologisk, som vi ikke er vidende om.
Jeg vil absolut anbefale, at du kontakter din dyrlæge herom.
Jeg ønsker det bedste.
Bente: katten har ikke smerter, det havde vi jo også nok opdaget.......... den angriber pludselig med udstøder en form for advarsel. Det er vel knapt så underligt idet katte jo benytter denne taktik over for "modstandere".
SvarSletDu siger at katten Missan er kærlig, men nu har han ændret adfærd.
SvarSletDu mener ikke, at han er syg, og derfor reagerer med ………...aggressive adfærd.
Men aggressive adfærd kan måske også skyldes frygt og nervøsitet.
Du fortæller, at du ikke kender til Missan´s baggrund, men hvis katten tidligere har været en indekat, så kan katten ikke uden videre trives i et udhus. Katten har sikker været hjemløs i ½ år, indtil du tog den til dig og fik den kastreret og øremærket.
Hvis du selv mener, at katten ikke længere trives hos jer, er det absolut ingen grund til at få katten aflivet.
Så er det bedre at finde et nyt hjem til Missan, hvor han er alenekat, eller hvor der i forvejen er en venlig kat, som Missan kan blive venner med.
Katte kan udmærket skifte hjem, også når de er nogle år gamle. Katte kan få meget kærlighed hos en ny familie.
Min tilløber MisTake er godt etableret sammen med mine fire granvoksne katte på 8 / 9 år. Efter et forløb på 9 måneder, klæber katten sig op af mig – og de andre katte i særdeleshed.
Mistake som hedder gråmis til daglig er aldersmæssigt et sted mellem 2 og 6 år – dyrlægen kan ikke præcisere alderen nærmere. Men Gråmis er kommet i sine rigtige omgivelser her hos mine 4 veletablerede katte.
Jeg håber for dig, havehyrde, at Missans situation løser sig
Jeg må indrømme, at jeg ikke ville tøve med at få den aflivet. I er forhåbentlig stivkrampevaccinerede?
SvarSletJeg har så forfærdelig ondt af dyr der lider, og jeg tror, at Missan virkelig lider på den ene eller på den anden måde. Aflivning går så lynhurtigt, at den ikke engang når at spørge sig selv, hvad pokker I har gang i.
Derfor er jeg helt sikker på, det er bedre for katten at blive aflivet, for man bør passe på med at anlægge et 'menneskesynspunkt' på den slags handlinger.
Hvad er det, der gør det så svært for jer at befri den stakkels mis fra at have et dårligt liv? Som den opfører sig nu, tror jeg ikke et øjeblik på, at det ville blive bedre med andre ejere, for I er for det første rigtig gode ved den, og for det andet har den ført en rigeligt omskiftelig tilværelse allerede.
jeg håber I finder den bedste løsning for katten - og ikke for jer selv :-)
Selv om jeg støtter aflivning i dette tilfælde, så skal der ikke være tvivl om at jeg forstår at I tøver. Jeg er sikker på at jeg vil tude fuldstændig vildt og hysterisk den dag jeg skal af med en af mine misser.
SvarSletEllen: Det meste af tiden er den så sød og kærlig og elsker at blive kælet og nusset..............så selvom det er ganske forfærdeligt det den gør, så er den helt normalt det meste af tiden.
SvarSletHer til eftermiddag fik vi kaffe i haven og Missan lå ved siden at min mands stol og sov.
Så 95% af tiden tror jeg den har det fint. Det er når der sker et eller andet (og det er så her vi ikke ved hvad det andet er), så bliver den aggressiv..........nu går der nok 1-2 måneder (for håbentligt) før den gør et eller andet igen!!
Men jeg er af den opfattelse af katten generelt har det godt. Var jeg et øjeblik i tvivl om dette, ville den helt klar blive aflivet.
Jens: ja vi er altså ikke helt klar endnu. Katten er jo i 95% af tiden (eller mere) bare er så sød og kærlig. Nu ligger den så fredlig og sødt i haven og nyder solen. Så normalt er det altså en utrolig glad og venlig kat. Nu er det ikke sådan at vi render rundt hele tiden og er bange for den. Men man vogter lidt, efter et angreb.....
SvarSletJeg tror helt klar at nogen tidligere har slået den.............og det sidder åbenbart meget dybt i den. Så det er nok situationer hvor den tror den får tæsk at den reagerer med angreb. Lige meget hvad, tror jeg desværrer ikke vi kan andre på den. Vi kan selvfølgelig håbe.
Vi havde jo også en halvvild kat i flere år, Gamle Jas. Så jeg genkender dine problemer, Havehyrde. Han kunne også finde på at slå en proper næve, men som regel kunne man aflæse det af hans kropssprog, der var meget tydeligt.
SvarSletVi savner ham helt forfærdeligt, selv om det snart er 2 år siden, han forsvandt - sikkert fordi han døde.
Madame: ja det er det jeg håber at vi også kan, efterhånden. Det er først her i år den er begyndt på det, og vi har trods alt haft den næsten 1½ år nu. Kan godt huske dine indlæg om Gamle Jas. Det var så rørende. Og det er Missan jo også. Den er, imod alle odds, jo en sød og kælen kat. Men kan så være rigtig sur ind i mellem. Men lige så hurtigt som de kom (aggressiviteten), lige så hurtigst bliver den god igen.
SvarSletMen den er ikke bange for os, selv om vi råber af den når den vil angribe. Det er den helt lige glad med, og det er faktiskt lidt uhyggeligt!!
Men jeg krydser fingre for at der ikke kommer flere episoder!!!