Øv syg

Jeg har lagt mig med en ordentlig omgang feber og dårligdom. I går søndag var det tydeligt at noget var på vej. Jeg fik det mere og mere kedeligt og en knaldende hovedpine. Og feber.
Dagen i dag, var dog ikke lige den mest heldig dag at være fraværende. Jeg havde en arbejdsopgave der skulle udføres i dag. Heldigvis har man gode kollegaer, de er bare guld værd. Et par mails og vupti, så var den arbejdsopgave klaret af andre dejlige mennesker.
Jeg læste for nogle uger siden en artikel om hvad folk gjorde hvis de kunne mærke at de var ved at blive syge. Mange tog medicin, for hvad som helst. Feberhovedpine betød en stor mængde panodiler og mange søgte læge eller skadestue. Disse steder var i visse perioder så proppet med folk der ikke fejlede andet end en gang influenza. Det er "sjovt" at tænke på hvormeget folks indstilling til sygdom og kontakt til læge har ændret sig siden jeg var lille. Jeg tror slet ikke at min far eller mor kunne drømme om at kontakte en læge fordi en af os unger var syge. Vi skulle bare forholde os i ro, i sengen. At gå til læge gjorde man kun hvis det var meget vigtigt. Ikke at jeg nødvendigvis syntes det er en god ide, men tanke på at min mor havde symptomer på tyktarmskræft i lang tid før hun gik til lægen. Men den generation var meget "lægeautoritær".
Men nu ser det ud som om at mange går til lægen for "ingenting", man har vist ikke tid til at ligge syg. Og guderne skal vide at det er kedeligt.................men det er jo naturligt og et sundhedstegn at man har feber og ondt i hovedet og leddene. Immunforsvaret virker, og det er jo dejligt!
Fortsat god dag til jer raske derude.