Ved de hvad de taler om?

Jeg lider, som mange andre, af politiker lede. Jeg troede at et regerings skifte ville være en god løsningen, men har måtte sande at politikere er skåret over samme kam.
Og hvilken kam er så det. Den hvor man kloger sig på emner og områder som man ikke har forstand på.
Et fælles træk for de fleste politiker er åbenbart at har man en dagsorden, er man uinteresseret i de reelle eksperters mening.
Nu er det jo sådan at undervisning er både min passion og mit arbejde. Jeg underviser på et gymnasium i hovedstadsområdet. Og jeg sidder forøjeblikket og overværer den kamp der udspiller sig i det offentlige rum, mellem folkeskolelærere og politikere.
Der skal ikke herske nogen tvivl om at jeg er tilhænger af en reform af folkeskolen, MEN ikke den som Antorini tror løser alle problemer, nemlig heldagsskolen. De fleste forskningsresultater på området viser nemlig at det ikke hænger samme. Altså læring og tid på skolen. Så det er en gang tom snak når Fruen, igen og igen udtaler, at vi laver en reform af folkeskolen så undervisningen bliver på en ny og spændende måde???????? Jeg tror der er gået idealisme i den. For man gider ikke høre på de kritiske stemmer, de brokker sig jo bare. Den reform skal simpelthen bankes på plads, koste hvad det vil.
For mig at se er det igen en politiker med et projekt hvor det at projektet vedtages er langt vigtigere end indholdet. Måske kan noget af indholdet vise sig at være godt, men så brug dog tiden til at få det gennemarbejdet istedet for at presse det ned over hovedet på folkeskolelærerene. Folk der ved så meget mere om undervisning end Antorini og alle de andre politikere. Jeg fristes til at sige "de aner simpelthen ikke hvad de snakker om"

Det samme gælder det såkaldte inklusionprojekt  der går under den sædvanlige parole, enhedsskolen. De elever der fik special undervisning (pga ADHD, Asperger mv diagnoser), skal nu deltage i den almindelige undervisning. Lærerene må så lave differentieret undervisning, således at også disse elever inkluderes. Jeg syntes det er en utrolig dårlig ide. For hvem går det ud over?  De dygtige elever, der i forvejen har få faglige udfordringer når de går i den danske folkeskole.
For år tilbage indførte den borgerlig regering en reform af gymnasiet. Man mente ikke at undervisningen var relevant nok, så nu skulle alle fag være tværfaglige. Man konstruerede et fag man kaldte AT ( i daglige tale kalder vi det, almen tidspilde) der skulle give eleverne nogle meta faglige kompetencer, så som at kunne foretage informationssøgning, skrive synopser, arbejde tværfaglige og kende den naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige metode. Med hvilket formår? Jo eleverne skulle blive bedre studerende. Den reform blev også presset ned over hovedet på underviserne og fjernede timer fra de faglige fag til fordel for AT. Og lærte eleverne så ikke om informationssøgning, tværfaglighed og metoder før hen? Jo da, men det viste man vist ikke på Christiansborg. Spurgte de eksperterne derude på gymnasierne? Jo, et par stykker af dem de vidste ville være positive. Men en stor fejltagelse er faktisk at tro at dem der er kritiske overfor ens forslag, er besværlige og irriterende. For det er rent faktisk de personer der sørger for udviklingen. Det er dem der stiller kritiske spørgsmål, som argumenterer, som henviser til anden vide, det er dem der sørger for udviklingen. Ikke ja sigerne. Desværre er der mange der tror det modsatte
Jeg er bare så træt af politikerene, de fleste. Ikke kun den ene eller den anden fløj. Der er så mange ting de ikke ved, men alligevel sidder de og lovgiver. Om noget de ikke har forstand på? Er ministrere indenfor områder de ikke kender til og udtaler sig imod bedre vidende. Godt nok har de deres embedsfolk, men er det virkelig optimalt at skulle have alt sin viden fra andre?
Er jeg generaliserende, måske. Men jeg syntes simpelthen vi må have en reform af folkestyret på Christiansborg. En reform af det arbejde som folketings politikere skal lave, af ministerierne, af ministerposterne. Hvorfor kan en folkeskolelærer blive miljøminister? (Karen Ellemann), en præst blive miljøminister (Auken), en kandidat i kommunikation fra RUC blive undervisningsminister og en Cand. Pæd blive erhvers- og vækstminister? Ville de blive ansat i ligende stillinger i det private? Det har jeg svært ved at forestille mig.