søndag den 3. marts 2013

Åh hvor dejligt

Nu er det ganske vist. Foråret nærmer sig. Det er ikke kun i vindueskarmen at det pibler frem, nu er det også i haven og i skoven. Sneen er næsten borte og frosten slipper snart sit tag i jorden
Forledes fløj en gåse flok over mig da jeg cyklede på job. I den velkendte V formation. Jeg måtte stoppe op, selvom jeg havde travlt, en gåse flok måtte jeg observere. Sjovt at tænke på at de har deres vejsystem højt over vores.
Snart kommer også tranerne. De lander få steder i Danmark, men super stedet til observation er Hornborga Sjön, et stykke fra Göteborg. Her har vi været et par gange, og her så vi 10000vis af traner. Det er stedet med trane garanti.
Et andet sted er Pulken ved Åhus, på Skånes østkyst. Her er også et udemærket tranested. Dog ikke med traner i samme mængder som ved Hornborga, men turen derhen er også noget kortere. I år tager vi et smut forbi, i påskedagene.
M.h.t blomster, så er det ind til videre kun i stuen at løgplanterne kommer frem, med duft. En dejlig diskret duft.
Jeg er ikke vild med gule blomster, men den sart gule er nu ganske smuk.
Forårets komme, kan virkelig højne ens humør. Det kan rokokoposten også. Jeg ved ikke om du kender denne geniale side, men det er en nyhedsside, fiktive nyheder der tager udgangspunkt i rigtige nyheder. Og de er  virkelig sjove. Senest var der en nyhed om at Venstre har nedlagt sig selv. De er blevet udkonkurreret på borgerlighed "Det sker efter, at Socialdemokraterne har vist sig at være både mere højredrejede og bedre til at gennemføre borgerlig politik end Venstre-folkene" og mon ikke der er et gram af sandhed i denne ellers fiktive nyhed?
Fortsat god søndag til dig der læser med her.

5 kommentarer:

  1. Ja nu ser det ud til at foråret er på vej, men vi skal vist have lidt kulde igen sidst på ugen,det må vi så tage med.
    Jeg kører hver dag over Vejlerne, et fuglereservat og der er rigtig mange gæs, ænder og svaner, dem nyder jeg virkelig synet af.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. vi har været ved vejlerne for mange år siden, det er jo et dejligt sted at bo i nærheden af. Gid det var mig ;-)

      Slet
  2. Vi håber også at nå at komme på Pulken igen i år - vi var der jo både i 2011 og 2012, så det må vel kunne kaldes tradition nu. Hornborgasjön venter vi med til når jeg ikke arbejder mere.
    Vi så 'vores' to traner ankomme i Sverige i lørdags og talte om, at det var alt for tidligt; vandene er ikke engang isfrie endnu.
    Jeg er vild med Rokokoposten ... nyder den med jævne mellemrum.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rokokoposten er virkelig et hit ;-)
      Pulken er et godt sted, det ligger jo ikke så langt væk. Og for jer er det endnu bedre, i bor ikke så langt derfra. Men Hornborga er helt ekseptionelt, du kan glæde dig. Og er det ikke snart at du kan kaldes pensionist? før sommeren?

      Slet
    2. Jo. Før sommeren, men ikke før tranerne viser sig i hobetal, så det bliver først fra næste år, vi taler Hornborgasjön.

      Slet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...