torsdag den 14. august 2014

Nej nej nej....

Lige for øjeblikket er der stort fokus på den nye folkeskolereform. TV2 sendte næsten live fra første skoledag på udvalgte skoler og min absolut ikke-yndlingsperson (Antorini) har været på skærmen alt for meget. I dag er der så kommet en rapport fra et "ekspertpanel" der angiver at ro i klassen får man kun via deres punkter, det ene er " at der er et fagligt højt niveau og klare krav og regler".
Nu kan jeg så kun udtale mig om hvor tåbelig dette punkts indhold er, i forhold til gymnasiet. Her er der jo klare faglige krav og højt niveau. Det er bestemt ikke der problemet ligger. Det helt store problem er elevernes manglende opdragelse og vilje. Og så at børn i dag kan være meget egoistiske, alt handler i bund og grund om dem selv og hvordan de har det. Og lad det være sagt, det gælder selvfølgelig ikke alle, langt fra. Det er desværre bare disse udfordrende (anstrengende) elever, der tager lærerens opmærksomhed og som gør lærer jobbet hårdt. Fordi de fylder for meget.
Onsdag morgen var der igen fokus på folkeskolen, denne gang i go`morgen på TV2. De havde 3 folkeskole elever inde til en debat om respekt og disciplin. 2 ud af 3 svarede at man kun havde respekt for en lærer man var venner med (vi skal være lige), men det vigtigst var at læreren havde respekt for dem.
Det er meget symptomatisk for den indstilling mange elever har til en lærer. Vi skal være lige?
Nej I skal ej. Læreren er klassens leder, han/hun skal sørge for at så mange elever som muligt får mest muligt ud af undervisningen, sørge for en god tone og atmosfære i klasserummet samt at alle overholder klasserummets regler. Man skal ikke være venner med sin lærer. At man har et godt forhold til ham/hun er selvfølgelig dejligt, men fokus er på læringen.
Det med respekt for læreren er det helt store omdrejningspunkt for den generelle læring. I dag kommer det ikke af sig selv. Men hvordan får en lærer respekt? og dermed ro i klassen. Det havde man fokus på onsdag aften i en udsendelse om den nye folkeskole. Her kunne man få et indblik i hverdagen for lærere på forskellige folkeskoler.
Efterfølgende kunne man vælge at være forarget over flere af lærerenes måde at omgås eleverne. Specielt den ene lærer gav eleverne meget lang snor. Han ville, iflg ham selv, ikke konfronterer eleverne mere end højst nødvendig .Det man tydeligt så, var elevernes mangel på respekt for ham. Men det jeg også så var en lærer der prøve at beskytte sig selv. En lærer der havde prøvet konfrontationsvejen, og som havde fået så voldsomme reaktioner fra nogle elever, at det for alt i verden skulle undgås. Om ikke andet så for selv at få fred. Pia Kjærsgaard omtalte ham, i en senere debat, som en lærer der havde givet op. Det er måske rigtig nok. Men det er nok en godt billede på hvordan det kan være at være folkeskolelærer, nogle steder i DK.
Og jeg forstod så udemærket hvorfor han havde valgt at arbejde som han gjorde. Udsendelsen viste også en anden lærer type, den hvor alt diskuteres med klassen, hvor man nærmest stemmer om alt og evaluerer sig gul og blå.Situationen man filmede omhandlede et forbud med at bruge mobil i 3 dage. Efter de 3 dage skulle der evalueres og eleverne skulle sige hvad de følte ved ikke at have deres mobil????
Se det er rystende!
Her så man en en lærer der helt havde misforstået sin rolle. Også her var der tydeligvis mangel på respekt fra elevenes side.
Som udgangspunkt mangler en del elever en god opdragelse hjemmefra, en der støtter op om folkeskolelæreren og som har fokus på en god tone og respekt for andre. Men i begge de omtalte situationer var læreren med til at undergrave sig selv. Begge steder manglede der konsekvens.
Problemer fra folkeskolen forplanter sig efterhånden også til gymnasiet, ja det har de gjort længe. Jeg har elever der ikke "tåler" at man retter på dem når de siger noget fagligt forkert, at man adresserer at de larmer osv. Et par stykker har været meget konfrontatoriske og truende. Første gang man oplever så utilpassede unge, bliver man rystet. Og heldigvis har jeg kun oplevet det 2-3 gange i min karriere, men det har været indenfor de sidste 5 år. Og man kan dermed tro at flere af disse elevtyper finder vejen til gymnasiet.
Man kan undre sig over at de tror det er ok med den form for adfærd, men mon ikke det er de elever der har fået alt for lang snor, både derhjemme, men også i folkeskolen? Når man kommer i gymnasiet har det før været sådan, at man forventede at eleverne vidste hvordan man skulle opfører sig i et klasserum. Sådan er det ikke i dag. Her starter vi forfra med at opstille klasseregler, forklare hvad man forventer af dem, hvilke fag de skal have osv. Noget man nok ville forvente at alle spillere kendte på forhånd.
Der er mange faktorer der spiller ind på folkeskolen og eleverne udbytte af denne. Mange af de såkaldte eksperter man altid skal høre på (f.eks Antorini, Niels Egelund) aner ikke hvad de taler om. Niels Egelund (der altid skal udtale sig som ekspert på folkeskolen) har undervist i et par år for 30 år siden. Han ved heller ikke noget om hvordan virkeligheden ser ud i dag. Det samme man kan sige om Antorini. Og en nye komet på udtalelser om hvordan folkeskolen skal være er Stefan Hermann, som er rektor på Uddannelsesstedet Metropol ( der blandt andet rummer bioanalytiker og ergoterapeut uddannelserne). Han har ingen undervisningserfaring og jeg ved at arbejdsklimaet for lærerene på Metropol er meget dårlig. De trivelsesundersøgelser der er lavet derinde viser en meget stor utilfredshed med blandt andet ledelsen.
Hvordan i alverden er han ramlet på listen over eksperter der nu skal udtalelse sig om hvordan man skal undervise i folkeskole, han har vist ikke særlig meget styr på sin egen organisation. Som om det ikke var nok at Antorini står og udtaler sig om noget hun intet aner noget om og konstant taler om "ny og varieret undervisning" som en løsning på alt. Næ nu skal vi sørme også høre en meget unuanceret udlægning af hvordan vi redder folkeskolen. Ja gæt hvordan? Løsningen er selvfølgelig den nye folkeskole reform. Jeg skal ige nævne at den reform ikke indeholder ekstra penge til implementering, og at inklusionsprojekt er en komplet fejldisponering. Hvis der ikke er ekstra penge til undervisningen kommer disse "diagnose" børn ikke til at få maximalt udbytte. Det giver vist sig selv at en lærer ikke kan nå omkring 30 elever og da slet ikke hvis flere af dem har diagnoser.
Men lige på området med respekt for læreren og ro i klassen, syntes jeg at vi endelig har fået fokus på noget relevant. Men hvordan vender man en negativ spiral som politikerne har været med til at danne ved deres konstante mangel på respekt for de stakkels folkeskolelærere.
Tænk at der stadig er dem der brænder for det at undervise i folkeskolen (og dem er der mange af). Hvis jeg var blevet omtalt og talt til sådan som de danske politikere har omtalt og talt til vores folkeskolelærer. Ja så havde jeg fundet andet job for længe siden.  Og så syntes det jo lidt hult at man pludselig mener at læreren skal respekteres, når de nu selv har været med til at undergrave lærerrollen.

8 kommentarer:

  1. Du har så meget ret. Selv arbejdede jeg for år tilbage, i en af de store kommuner, med de utilpassede, som var opgivet i folkeskolen. Jeg er sikker på, at både de og de øvrige unge i klasserne, havde godt af at de forsvandt ud af klassen. De og såsandelig også mange andre, har et stort opdragelses problem. Der er simpelthen ikke sat rammer op for dem, om hvordan man opfører sig i samspil med andre mennesker. Det kan der være mange grunde til. Manglende overskud i familien, alt for travle forældre med for lidt tid hjemme. Når børn starter i skolen som ca. 6 årige, så er man altså opdraget inden man møder op. Det er for sent at skulle til at starte på opdragelsen der. At de så påvirkes af alt det, de selvfølgelig møder ude i den "store verden" ja det er jo også en udfordring. Men ordet respekt forstået på den "gammeldags" måde, det er ved at være en utopi.
    "Eksperter" er der simpelthen så mange af, de har mistet deres vægt. Især når det er de samme, som bruges hele tiden. Især er det mennesker, som du skriver, der ikke har fingrene i virkeligheden, men som sidder og laver rapporter på noget de ikke har været en del af i et halvt liv. Ordenes betydning udvaskes totalt og mister styrke.
    Det ville være mere troværdigt, hvis man lyttede til de mennesker som er i arbejdet dagligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg tror at politikere generelt, tror at de de gør er det bedste.Og at de har svært ved at lytte til andre. Jeg syntes det er et problem, et stort problem. Jeg tror heller ikke at den nye reform løser noget som helst. Desværre. Det er igen en lappe løsning som ingen kan være tjent med. Hvis man ville noget med folkeskolen, så opgave man enhedsskolen. Det er den mest tåbelige (ja undskyld men intet andet ord dækker) ide nogen har fået. Vi er ikke alle lige og kommer heller ikke til at være det. Lad os hylde forskelligheden istedet for at gøre det til noget forbudt.

      Slet
  2. Jeg nyder bare at læse dine indlæg om skole'situationen' set fra en lærers side.
    Du har nogle rigtig gode meninger, og jeg kunne godt ønske, at flere lærere havde dine holdninger til det at undervise og til at vi ER forskellige, både som elev-individer og ikke mindst lærer-elev.
    Tak for et supergodt indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er jo stort set enige om det meste med folkeskolen. Vi burde jo nok bare gå ind i polik ;-) Sikkert for hver vores parti. Men tænk hvor meget vi kunne blive enige om ;-)

      Slet
    2. Hehe, du har nok ret i det med vores forskellige partifarver, men ja: derfor kan man da sagtens være enige i rigtig mange ting.
      Men jeg gider altså ikke gå ind i politik - jeg har så meget andet og mere spændende, der sluger al min tid, men det ved du vist godt ;-)

      Slet
  3. for mig - uden børn/børnebørn og med lang afstand til folkeskolen ( blev student i '61) er det rigtig "nyttigt" at læse en proffs betragtninger om den nye folkeskolereform. Min kommune har udgivet en pjece om emnet men den ta'r jo afsæt i det officielle antoriniske univers. ...Synd for en mængde børn ( og for samfundet) hvis dette kuldsejler - og det vil utvivlsomt tage mange år før det erkendes at det har spillet fallit........håber, jeg ta'r fejl!
    hilsen fra Hellebæk - Kirsten >Buna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så ærgerlig at politikere er så egenrådige og at det de bestemmer kommer til at gå ud over så mange. Antorini er endnu et eksempel på sådan en egenrådig politiker. Desværre har hun så fået overbevidst mange andre politikere om at den nye reform var et fremskridt for folkeskolen. Øv!

      Slet
  4. hi!,I love your writing so a lot! share we keep
    in touch extra approximately your article on AOL? I need an expert in this
    area to resolve my problem. May be that's you!
    Looking forward to look you.

    Also visit my blog: online video thumbnail maker

    SvarSlet

din mening:

Tur til Langeland, Lolland, Falster og Møn

 Og se lige vejret....vi havde alt for meget tøj med. Men se lige udsigten til et vådområde på Langeland, men en masse fugle  Vi overna...