mandag den 6. august 2012

Hvordan ser der så ud i haven?

Jo da vi kom hjem fra ferie lignede det en urskov, men nu er jeg ved at få styr på den igen.
Jeg har dog måtte omtænke den måde jeg holder have på. Pga mine diskusprolapser.
I længden bliver det uholdbart at have en staudehave uden ukrudt og med pæne velplejede bede. Og faktisk gider jeg heller ikke bruge min tid på at fjerne ukrudt.
Så jeg er kommet til den konklusion at haven bliver en "vild" staude have med indslag af blomstrende buske og roser. Især buske er nemme at have med at gøre, og roser og stauder må vokser hvor de kan, i kampen med skvalderkål og andet uønsket. Hvis de ikke klare det, så er det bare ærgerligt. Ryggen holder ikke til at lægge på knæ og luge. Hvis alt går galt planter jeg høstanemoner i alle bedene ;) de vokser faktisk lige så kraftfuldt som skvalderkål og kan sagtens klare konkurrencen.

For øjeblikket blomstre mine mange floks. "Ingen haven uden floks" og de er også virkelig smukke og vokser rigtig godt alle steder hvor de står.
 Hortensia, malver, geranium og dahlier blander sig også.
Hostaer, roser og alle sommer blomsterne.
Hvis man kigger nøje på nogle af mine fotos kan man se de mange insekter der besøger blomsterne. En af de vigtige ting ved at haven er jo de bestøvende insekter. Vi er så heldig at en af naboerne har bier og de kommer meget tit på besøg hos os. Desværre er der mange på vores vej der ikke gider en have, så de lægger fliser over store arealer og bierne er derfor så meget mere interesseret i vores have. Vi har nogle pynte basiner med vand og dem benytter bierne også flittigt. Det er en fornøjelse at observere hvordan de stikker snablen ned i vandet og drikker.
Nu følger jeg jo meget med i vejrudsigten. Frygten for et kæmpe skybrud (som sidste år) ligger og lurer i min underbevidsthed og de har nu 4 gange på 3 uger varslet skybrud. Ingen af gangen regnede det her på matriklen. Faktisk er bedene lidt tørre og jeg har måtte vandet mine grøntsager og andet, flere gange. Så jeg forstår faktisk ikke helt at denne sommer skulle være mere regnfuld end sidste. For et par dage siden på TV2 kom den melding nemlig. Det kan vist ikke være storkøbenhavn dette gælder, for sidste år på samme tid, var haven så fugtig at man ikke kunne klippe græs og måtte have gummestøvler på hvis man gik rundt på plænen. Da vi boede i Karlslunde (vores hus blev oversvømmet i skybruddet sidste år og vi måtte genhuses i 3 måneder) var mange marker oversvømmet og landevejen til Køge afspærret flere gange.
I lørdags var vi forbi samme område. Fine marker, alle veje var åbne og ingen nye søer. Så jeg er faktisk lidt i tvivl om rigtigheden af TV2 melding. Var vejret varmere sidste år? Jeg ved det ikke, men jeg syntes det har været ganske fint vejr. Lige nu smådrypper det, men de sidste par dage har der været sol og 22-25 grader. Dejlig dansk sommervejr, så jeg vil bestem ikke klage over sommeren 2012.
Billederne er fra en cykeltur til Brøndby Strand.

12 kommentarer:

  1. Selv om vi bor i et lille land, kan der faktisk være stor forskel på vejret fra det ene sted til det andet. Her i Rørvig med fødderne i vand både i Isefjorden og Kattegat er der normalt mindre regnfuldt (og om vinteren mindre sneklædt) end i andre dele af landet. Ja, faktisk kan der være forskel bare fra Rørvig til Holbæk, som ligger godt tredive kilometer væk, ad landevejen altså. I fugleflugtslinie er der sikkert kortere. Men der har nu været meget regnvejr i sommer - hele sidste uge dog kun fra ud på eftermiddagen.
    Jeg tror, at havefolk ikke lader sig gå så meget på af regnvejr. Vi lever jo med dørene åbne det meste af sommeren og går ud og ind hele tiden, så vi fanger nok solen mere end dem, der bor i lejlighed og lige skal vente at se, før de klæder om og pakker sammen og vover sig ud.
    Under alle omstændigheder
    Glædelig Sommer
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg bestemt du har ret i, altså at vi havemennesker oplever vejret mere end andre. Men Rørvis er jo også mindre våd og mere solrig end andre steder i landet, det har jeg også hørt. Men her har det faktisk ikke regnet i 3-4 dage, men i dag har vi fået lidt :)

      Slet
  2. Der er ellers mange, som klager over sommeren. Jeg syntes nu også, det var mere vådt sidste år, det har det i hvert fald været for jer, som måtte genhuses.
    Jeg synes, det er en fin sommer, ikke så varmt, men jeg er heller ikke for meget varme. Men i Ålborg fik de skybrud, så de synes nok, at de har fået rigeligt vand.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja nu så jeg lige at Ålborg er ramt og senest var det fyn. Men her i Hovedstaden er vi åbenbart blevet sparet. Her landede al regnen jo de sidste 2 år.
      Men ingen klager herfra ;)

      Slet
  3. Hvor har du dog mange skønne blomster i din have - jeg er også helt vild med floks.
    Det er en god ide at lave din have lidt mere rygvenlig.
    Mht. vejret er Tv2 sjældent så pålidelig som DR1, men det kunne jo være, at det er et landsgennemsnit, de har taget udgangspunkt i. Og gennemsnitstal kan sjældent anvendes til noget brugbart ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Floks er bare smukke, og så blomstre de i super lang tid.
      Det med vejret er selvfølgelig en gennemsnitstid beregning, men hvad kan man bruge den til. Jyderne har vist fået rigeligt i år og her er der ikke landet så meget. Og tak for det......

      Slet
  4. Hvor har du dog mange skønne blomster.
    Gode billeder.
    Her gror ukrudtet også fra mig i år, men blomsterne er der da.
    Tak for kigget.
    Ha´ en dejlig dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg tror det er vigtigt at vi ikke "stresser" for meget i haven og lader ukrudt være ukrudt når der ikke er tid eller lyst. Selvom jeg har skvalderkål så er der en del planter der sagten kan konkurrere med det og det er jo dejligt ;)

      Slet
  5. En vild staudehave er da helt perfekt; jeg gider heller ikke bruge en masse tid på at fjerne ukrudt. Hvis man vælger praktiske planter, som egner sig til kampen, så kan man sagtens have en dejlig blomsterhave alligevel... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. det syntes jeg egentlig også den er og som du selv siger. Vælger man de rette planter kan de sagtens klare mosten ;)

      Slet
  6. Jeg fryder mig også over mine floks i denne tid - både ude og inde. De holder i lang tid inden døre.
    Efterhånden som man bliver ældre, begynder man at syntes, at skvalderkål og japanske lygter egentlig er meget kønt her og der. Sådan har jeg det lidt :-) Dog vil jeg hellere have høstanemoner. Jeg har forsøgt at plante dem et par gange, men de trives desværre ikke i min have. Ærgerligt... for jeg elsker de blomster.
    Jeg har også forelsket mig meget i busken koreakornel. Har du sådan en?
    Det er nogle helt bedårende blomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg troede høstanemoner kunne gro alle steder? Mine gro overalt, selv under skyggefulde træer og i tør jord. Hvis du har lyst er du velkommen til at hente nogle rødder herude ;) Jeg har masser og er næsten overbevidst om at du har været uheldig med dine høstanemoner.
      Koreakornel har jeg ikke, men du har ret, den er smuk ;)

      Slet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...