torsdag den 9. august 2012

Vores smukke hovedstad

Det kommer bestemt ikke som en overraskelse for mig at turister strømmer til Danmark og især København. Det kan jeg rigtig godt forstå, for her er smukt og unikt. Her er ren luft, vand, smukke bygninger, meget at se og god atmosfære.
Og så er der mange nye spændende bygninger. Hvis du læste mit indlæg om Islands Brygge ved du også at der er blevet bygget mange nye smukke bygninger nær havnefronten i København. Og du har helt sikkert også hørt om Ørestaden og alle de nye bygninger derude. Jeg har selvfølgelig læst om dem og længes efter at se dem, lige siden de blev opført. Og i sidste uge fik vi så endelig tid til en cykeltur derude.
Vi havde set Ørestaden ved DR Koncertsalen, så vi tog en rundtur på den del der ligger tættest mod Kalvebod fælled.
Dvs den del ved Fields og Bella centeret.
Eller Ørestaden City og syd delen. Bydelen er nemlig opdelt i 4 kvartere, de to nævnte og Amager fælled og Nord.
Bydelen har deres egen hjemmeside som indeholder rigtig mange spændende informationer om f.eks byggeriet men også vand afledningsplaner mv. Igennem hele området løber en masse kanaler som skal trække vandet ved f.eks skybrud. Det er selvfølgelig et must i nye boligområder, og især i København hvor der er så meget asfalt.
Alt ligger i nærheden af Metroen, dvs det tager max 10 minutter at kommer til Nørreport station. Før Metro æraen tog det cirka 45 minutter, incl ventetid på bussen. Næsten alle P-pladser i området skal man betale for, så overvejer du at tage der ud, så brug metroen eller cyklen.
Her er en lille fotorundtur fra nogle af bygningerne.
Altanerne er udformet som et trekantet lagkage stykke. Det så sjovt ud, men alle kan se en hvis man sidder på altanen. Jeg ville fortrække lidt mere privat liv...
Her er vi nået til Bjarke Ingels berømte 8-tallet, verdens bedste bolig byggeri iflg World Architecture festival. Og jeg havde virkelig glædet mig til at se dette vidunder. Nogle gange har man så høje forventninger til noget at de ikke kan blive indfriet.  Andre dage bliver de rent faktisk indfriet, som f.eks da jeg så Guggenheim museet i Bilbao. MEN 8-tallet kunne desværre ikke leve op til mine forventninger. Det var helt anderledes end jeg havde forestillet mig. Alle siderne var i metal og lejlighederne virkede trange og udendørs arealerne, altanerne og haverne, meget små. Selve bygningens struktur (som et 8 tal) var flot, men som beboelseskompleks virkede det koldt og sterilt
Der kan bo mange, men alle lejligheder er ikke solgte. De er slet ikke så dyre som jeg troede, fra cirka 2 mill. De dyre ligger selvfølgelig med udsigt til Fælled og søen. De fleste andre lejligheder havde udsigt til alle de andre beboerne og så en af vejene langs bebyggelsen.
Disse sjove bygninger lå i samme området som 8 tallet.
Det samme gjorde disse. Fordelen ved denne altantype er at naboerne ikke kan se direkte ind på ens altan. En stor fordel. Om bygningen er æstetisk smuk ved jeg ikke, men skal man bo der er det nok det funktionelle man primært tænker på? Og det var her af 8-tallet skuffede.
Hotellet Bella Sky ligger også derude. Det er en meget særpræget bygning , men to tårne der hælder hver sin vej.
Som man kan se på nederste foto er der mange "marker" uden bebyggelse. Men jeg tror næppe at de vedbliver med at stå tomme. Om nogle år er der sikkert bygninger på alle grundene, der er mange projekter der er i gang derude.
Selvom det var en rigtig spændende tur vil jeg til enhver tid heller bo udenfor København, hvor er der lidt mere luft mellem bygningerne og ikke langt til havn (ovenstående er Brøndby Havn), city eller landet. De har det meste i Ørestaden, men der bygges tæt, lige som på Islands Brygge og der er altså ikke noget bedre end mit 60er parcelhus hvor jeg ikke kan se eller høre naboerne, hverken når jeg er indenfor eller ude i haven. For selvom vi har søde naboer, ja så er det altså bare dejligt at kunne sidde uforstyrret og selv vælge hvornår man ønsker kontakt med andre ;)

9 kommentarer:

  1. Helt enig, jeg var da gået til, hvis jeg skulle bo i sådan en lejlighed eller i en storby. Nej jeg bliver på Samsø :)

    SvarSlet
    Svar
    1. samsø er bestemt også dejligt, men det er nu også dejligt at bo tæt på København. Der er mange spændende tilbud som vi benytter meget ;)

      Slet
  2. Tak for en spændende rundvisning.
    Vi tog ørestadturen sidste år, og vores oplevelser og meninger var meget lig dine.
    Især studsede vi over de lejligheder, som man kunne se lige igennem = INTET privatliv! Det må være som at bo i et akvarium - det kunne jeg simpelthen ikke holde ud. Det er slemt nok med altanerne, men hele lejligheden ... :-)
    Det var dog rigtig spændende at se - jeg kan også kun anbefale en sightseeing derude.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var virkelig spændende, men som du også så, alt for gennemsigtigt. De trekantede altaner var et virkelig godt eksempel. Hele blokken kunne se dig hvis du sad på din egen altan. Men det er måske lidt i trend med tiden? Det med at være "på" hele tiden?
      Det er dejligt med lys i boliger, men at man ikke kan skærme af for andres indkig er besynderligt? Men der var mange om buddet, de fleste lejligheder var solgte, så nogen må syntes det er fantastisk at bo i et akvarium ;-)
      God weekend når du når dertil.

      Slet
  3. En masse spændende og anderledes byggeri, men jeg ville heller ikke bryde mig om at bo der..;-D

    SvarSlet
  4. Jeg er vild med Ørestaden - der er så mange flotte og spændende bygninger. Jeg ville ønske, at jeg havde råd til at bo derude.

    Jeg er også ret vild med Bjarke Ingels WM-husene - dem med lagkagealtanerne, som du kalder dem. Og lige på det punkt er jeg faktisk helt enig med dig. For det første synes jeg disse altaner er ret grimme. For det andet synes jeg de er ubrugelige, netop fordi der slet ikke er noget privatliv.

    Men så er der 8-tallet; Yes - der ville jeg altså godt bo. :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det ville jeg også før jeg havde set 8-tallet. Men nu vil jeg hellere bo i de sorte huse ved siden af.
      Jeg er ikke vild med 8 tallet fordi atmosfæren virker kold. Metalfront hele vejen rundt virker koldt og sterilt efter min mening. Så har jeg også hørt at der skulle være dårlig akkustik. Når man går op til de øvre etager i 8 tallet skulle det runge og give genlyd som de fleste andre beboer kan høre. Det er ikke noget jeg selv har konstateret, men fået fortalt. Men muligvis er de flotte indvendig. Udsigten fejler ihvertilfældet ikke noget ;-)
      WM husene er flotte, sådan rent arkitektoniskt. MEN helt forfejlet mht at de er boliger og at der mangler privatliv. Det samme syntes jeg nu gør sig gældende for 8-tallet, som dog har noget mere privatliv, hvis man bor det rette sted.
      Men det var meget spændene arkitektur, bestemt, men efter min mening, ikke helt gennemtænkt når der var privatboligere.

      Slet
  5. Tak for deling ..!

    Nice-Blog

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...