fredag den 27. juli 2012

Jo der er mere at se

Fra Amsterdams Havn kan man tage en "Fast Flying Ferry" til Hovedbanegården. Dejligt med de mange kanaler. Tog/bus turen ville tage 1 time eller mere, færgen tog 25 minutter.
Vi har været i Amsterdam før, men manglede lige et par små ting. Faktisk troede vi at Rijks Museum var færdig renoveret og at vi nu endelig kunne se hele museet. For sidst vi var der så vi nemlig kun et meget lille udsnit, da det meste var lukket. Men det blev heller ikke denne gang vi fik set det hele, renoveringen er først færdig i 2013.
Vi fik også set en Impressionist udstilling på Hermitagen. Det var smukt, for findes der noget smukkere end impressionist malerier? Jeg tror det næppe.
Her er lidt stemnings billeder fra en, altid, meget smuk og atmosfære fyldt by.
kl 18.30 steg vi ombord på Thalys toget og for dem der ikke kender toget kan jeg oplyse at det er høj hastighedstog, det tog under 2 timer at komme fra Amsterdam til Bruxelles. Men 300km i timen kan det ikke betale sig at tage hverken fly eller bil. Og komforten er helt fantastisk, vi sad i røde lænestole med oceaner af plads og gratis internet. Togene kører mellem Holland, Belgien, Tyskland og Frankring og det var en fornøjelse at opleve.
Dagen efter var det tid til at opleve Brugge, besøget blev inspireret af Mia som ofte har skrevet så dejligt om byen. Og det skuffede bestemt ikke. Byen er selvfølgelig på UNESCOS verdensarvs liste og det forstår man virkelig godt. Den gamle by midte er utrolig smuk og velbevaret, så en gåtur rundt tager lang tid, selvom området ikke er så stort. Der er bare meget at se.
Vejret var skønt og vi fik også en tur på de små kanaler. Jeg tog mange billeder, her er et lille udsnit.
Der var virkelig mange turister i byen. Det er helt forståeligt, der er utrolig smukt og selvfølgelig kommer der mange, der ligesom os, gerne vil se sådan noget.
Der var mange chokoladebutikker, Belgierne er jo kendt for god chokolade, småkagebutikker, vaffelbutikker og selvfølgelig en masse cafeer. Man kunne hyre en hestevogn til sightseeing ture og en af disse ture bød også på en meget glad hund (se ovenstående billede). Vi så, denne karet, 2 gange på vores tur rundt i byen og hunden stod op med halen lige i vejret og som ud som om den var på sit livs vigtigste opgave. Den så så stolt og betydningsfuld ud, en fornøjelse at opleve, også selvom billedet blev lidt uklar. Pludselig skreg gemalen at nu skulle jeg fotografere hunden, så der var ikke tid til anden end hurtigt at skyde et par billeder.
En dejlig dag i en utrolig smuk by endte i toget retur til Bruxelles, hvor vi boede de næste par nætter. Den by indeholdt også mange smukke steder og museer, for ikke at tale om national arkitekten, Victor Hortas mange smukke bygninger. Vi fik set det hele, tror jeg, for vi rendte rundt for at nå det hele på 3 dage. Om aften faldt vi nærmest døde om på hotelværelsets senge og senest kl 22.00 sov vi.

8 kommentarer:

  1. Jeg er efterhånden overbevist om, at Brugge er et must på to see-listen - og hvis man kunne få en togtur med et højhastighedstog med i købet ... det er en gammel drøm, og jeg elsker at køre i tog.
    Skønne billeder - jeg måtte smile af det med hunden, der hviler hovedet på en pude :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Brugge er virkelig en smuk by, den vil du helt sikkert elske. Det samme er Bruxelles nu også. Og højhastighedstog er bare fantastisk, gode stole, fin service og hurtig fremme. Kan det være bedre?
      Vores bådfartsleder fortalte at hunden lå hver dag på samme sted (ja når solen skinnede), der var faktisk 2 hunde i vinduet, den anden kan man lige skimte hvis man kigger nøje efter, bag ruden ;)

      Slet
  2. Gode billeder.
    Det ser ud til at være en smuk by.
    Tak for kigget.
    Ha´ en dejlig dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. det var bestemt en smuk by. En god dag til dig også ;)

      Slet
  3. Nogle smukke byer og man kan fornemme stemningen. Kunne være værd at tage toget (bare det ikke er S-toget!) jeg elsker nemlig også at sidde og hygge og bare blive ført frem til bestemmelsesstedet...Skønne billeder du har taget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er virkelig en fornøjelse at tage toget når man sidder godt og transporten sker hurtig ;)

      Slet
  4. Jeg har først haft tid til at kigge rundt på din blog nu, og hvor ser der dejligt ud i Brugge. Boede du hos hende med hunden i vinduet? (Det er her, jeg gerne bor). Det er én af berømthederne, og den har endda medvirket i en film... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg var ikke klar over at man kunne bo hos hundens mor ;)
      Men filmen hed vist "In Bruges" og er med Colin Farrell....den må jeg se, bare for at se hunden...

      Slet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...