And on we go

Vi sejlede fra Bilbao til La Rochelle i Frankring, en sommerferie by for franskmænd, opdagede vi. Og vi blev glædelig overrasket over besøget, i en gammel by, med tårne, borge, botaniske haver og en lækker strandpromenade. Byen ligger i yderkanten af Cognac distriktet og der er derfor en masse spændende cognac butikker med super god betjening. Og så kunne vi låne bycykler, så vi kom hurtigt og bekvemt rundt i hele byen. Det var der også mange andre der gjorde og der var cykelstier overalt og meget hensynsfulde bilister.

Hvis man kigger grundigt på de to øverst billeder kan man se at der er brugt persille og andre krydderurter som bunddække. Det var rigtig flot og gav god inspiration til mine egne bede.

en lille rundtur i en smuk by, i behageligt tempo og med frokost på Creperie cafe, pandekager med fyld af laks. UHM, siger jeg bare.

Billedet med uret der viser halv to, er hovedbanen. Gennemført at have sådan en smuk banegård.

På vej retur til skibet rendte jeg rundt i bussen for at tage fotos af den tyske ubådsbase der lå i havnen. Den var fra 2.verdenskrig og gemalen var jo fyr og flamme over at se den. Havneområdet er lukket land for mening mand, men vi fik et godt glimt fra bussen og senere fra skibet. Jeg tog, efter nøje instrukser, billederne. Gemalen er normalt ikke interesseret i fotografier. Men en tysk ubådsbase skulle altså fotograferes. Det er foresten den man ser i filmen "Das Boot", som også handler om angrebet på La Rochelle.

Sidste stop på krydstogtet var Southhampton, som vel nok er mest kendt for Titanic, som forlod England fra denne havn og som mødte skæbnen i Nordatlanten i form af et isbjerg. For os var en tur til Stonehenge og Salisbury mere interessant end selve havne byen, så vi tog på en arrangeret bustur med en masse hollændere og tyskere.

Og Stonehenge var imponerende, især kunne man undre sig over hvordan de havde fået de store sten op og ligge på tværs af de andre?

Man mener stenene er sat der for mellem 4000-4500 år siden, men første gang de nævnes i kendt litteratur er 1130, hvor Henry af Huntington skrev om dem.

Salisbury var også en smuk by med en kæmpe domkirke fra 1092.

 Men selve byen var som taget ud af en Agatha Christie roman.

 Nævnte jeg at de regnede da vi var i England? Næppe den store overraskelse, vejret har vist været rigtig dårligt derover denne sommer.
Men når man selv kommer fra norden, ja så har man vist altid regnfrakke med. Og det er vist ikke en fænomen der appellerer særligt til andre turister. Heller ikke hollænderne havde regnfrakker på (regner det ikke en del i Holland?). En paraply kunne det blive til, men ikke regnfrakker. Min super Helly Hansen regnfrakke er gul og ind i mellem blev jeg antaget for at være kommunal ansat, havnearbejder og lignende. For gule frakker, er åbenbart kun for sådanne arbejdsgrupper?

Da vi sejlede fra Southhampton var der rigtig meget trafik på kanalen der løber fra Southhampton til den engelske kanal og vi måtte ind i mellem vente ½ time for at sejle videre. Men så fik jeg nogle smukke billeder af sejltrafikken.

Dagen efter ankom vi til Amsterdams havneby, Ijmunien hvor næste del af vores ferie begyndte (Amsterdam/Brugge/Bruxelles). Krydstogtet var slut og det bliver nok ikke sidste gang vi skal afsted på et sådant. Som med alle ting, er der fordele og ulemper. Men flest fordele.