Forskellige vinkler

haven er så smuk lige nu. Frodig og blomsterrig. Jeg bliver altid glad over at opdage nye vinkler på haven. Ser man noget fra den ene vinkel ser det helt anderledes ud fra en anden vinkel. Spændende.

Blomstrende purløg i kartoffelbedet, overvintret fra sidste år. Jeg troede faktisk at det var en 1årig plante, men åbenbart ikke.
Næste billede viser dahlier og gladiolus i et bed med jordbær og rabarber. Når der ikke er så meget plads i haven, gælder det om at udnytte hver en m3.
Måske husker nogen mit indlæg om "den lidt for pæne have", om de lidt for tilrettelagte og velplejede haver som jeg syntes der er for mange af i det offentlige rum (læs: Tv, bøger og blade).
Signe Wenneberg har skrevet et dejligt indlæg på sin blog om nogenlunde samme emne, det er værd at læse. Hendes Facebook profil er også værd at besøge og så skriver hun jo nogle fantastiske bøger. En af mine første havebøger var faktisk "Den første have" som jeg læste mange gange i den første tid som have ejer.
"Heldige kartoffel" var tilknyttet en tvserie hvor Signe besøgte kendt i deres haver. Både bogen

og tv udsendelsen (hvornår genudsendes den egentlig?) var rigtig gode.
Et af de seneste skud på stammen er "Haveterapi" som fortæller om fordelene, fysiske og psykiske ved at være udendørs i grønne omgivelser. Om havebehandling til folk med f.eks stress som bruges i Sverige og som vist er på tegnebrættet herhjemme også.
"Spis din have" står i reolen og venter på at jeg får sommerferie. Så skal den læses og jeg tror det bliver med den samme store fornøjelse som de andre bøger hun har skrevet. Den handler om  Urban Gardening. Det er jo ikke mange af os der har så store haver som Søren Ryge eller Bonderøven. Her er fokus at man sagtens kan dyrke urter, kartofler osv i alle slags haver, også byhaver eller altaner.
Hvorfor er jeg så glad for hendes bøger. Jo fordi de oser af at haven og livet udendørs nydes. Med ukrudt, skvalderkål, smat og det hele. De oser af glæde og en let tilgængelig tilgang til det hele. Det behøver ikke at gå op i farvekoordination og smukt anlagte stier. Det der er vores eget er perfekt, lige meget hvordan det ser ud.

Rustbunkerne som gemalen kalder dem, skal fyldes op med krydderurter. De er lidt tomme endnu, men kun fordi potterne med urterne venter i drivhuset, på lidt varmere vejr.
Man kan overvinter lerkrukker på mange måder. Ved et tilfældet fandt jeg på at hænge dem op i et træ vi havde skåret i. De hænger der endnu.
Montana clematisen vokser som ukrudt. Når den endelig er kommet i gang. Det tog 1-2 år før det skete, men jeg skal love for at den har taget revance. Den vokser på et et vores læhegn, over en rosenbue og op på taget. Vi er lidt ueninge om hvor den skal vokse hen, den mener hus taget, jeg mener skur taget. Mon ikke jeg vinder?

Vi har et lille vandhul nede i baghaven, til vores tudse. Jeg ville ellers have nedlagt det, men fik strengt påbud af gemalen om at det kunne der ikke være tale om, hvor skulle tudsen så bade? Den berømte tudse bor under en stor blomsterkasse i træ. For nogle år tilbage ville jeg flytte den til et andet sted i haven og da var det ved at gå helt galt. I sidste øjeblik opdagede vi den stakkels tudsen og skynte os at sætte blomsterkassen tilbage. Hver sommer tjekker vi lige om den er dernede. Og det plejer den at være.
Ved nogen hvad træet i midten af billedet hedder ville jeg være rigtig glad. Jeg købte det for år tilbage i Nykøbing Sjælland og mistede navnemærket for mange år siden.
Hvilepladser høre også have til. Søren Ryge har siddepladser overalt i haven, det er også uhyre vigtigt. Jeg får rigtig gode tanker og ideer i haven, og ind i mellem skal jeg lige sidde og tænke videre på dem. Gerne på en ordentlig siddeplads.

Når man så sidder der, så ser man haven fra en anden vinkel end da man gik rundt og lugede ukrudt eller plantede stauder. Og så skal man jo også huske at nyde det.
Vi skiftede vores loungesæt ud med 2 lænestole. Det har jeg bestemt ikke fortrudt, siddekomforten er langt bedre også selvom det rent faktisk er svært at få en plads i stolene. Der ligger altid katte på dem begge og vi har derfor fået lagt tæpper hen over dem. De små dyr har ind i mellem meget beskidte poter.
Min syren, som blomstrede for første gangs sidste år, har i år 8 blomster. Den er rent faktisk 7-8 år gammel med har haft svært ved at gro på steder der har stået. Forrige år plantede jeg den så i baghaven og her trives den rigtig godt.

I forhaven har jeg sat et humlehus. Der er endnu ingen beboere, men en af haven største bestøvere er  solitær bier, dvs dem der lever alene, ikke i store bisamfund som f.eks honningbien. Så huset er til dem.
Ude i garagen har vi tit jordbier. Nogle store nogle (der er mange forskellig slags), der har problemer med at navigerer i luften, hvis der lige kommer et menneske ud i garagen for at hente den bil der står derude. De flyver nærmest ind i hovedet på en og hvis man vil undgå at blive "ramt" skal man altså dukke sig. De flytter sig ikke fra deres fast flyvebane.
Jeg tror det er fordi vi stort set ikke bruger bilen at de jordbierne gider at bo i vores garage, der er jo normalt fred og ro derude.

I fredags var jeg og en veninde i Haveselskabets have for at se "mit hjem er mit slot". De havde lovet regn, men vi så intet. I stedet mødte vi mange entusiastiske sælgere der virkede til at elsker deres job og som viste rigtig meget om planter. Min cykel var fyldt til bristepunktet med nye planter, både på styret og i cykeltaskerne var der masser af smukke blomster. Jeg havde faktisk svært ved at holde balancen, så jeg kørte til den nærmeste station og tog toget hjem.
Kompost bunker kan man ikke få nok af. Vi har 6. 3 åbne og 3 lukkede. Sidstnævnte er til planterester fra husholdningen og de åbne er til haveaffald. I år var 2 af bunkerne helt færdige, så vi kunne smide hjemmelavet kompost rund i havens bede.          

En lille kat i et stor træ. Det er bestemt en forkert farve hvis man vil jage fugle. De ser en med det samme... ØV!