lørdag den 16. juni 2012

Haver og byrum

Vil man tager en cykeltur gennem København finder man en masse nye spændende byrum og haver. Ikke alle lige vellykkede, men det er dejligt at se at man tænker mere over beplantningen end bare for 10 år siden.
Collagen viser planter der vokser i midten på Sønder Boulevard på Vesterbro.
Næste foto viser billeder fra Carl Jacobsens have, der ligger i Valby og som ikke var tilgængelig for offentligheden for bare nogle år siden. Men siden Carlsberg er flyttet, er der kommet en ny bydel og haven er blevet åbnet. Jeg har aldrig hørt om den og det var helt tilfældigt vi kom forbi. Den er bestemt et besøg værd, der er en masse smukke og sjældne træer.
En tur på Islands Brygge byder på ny arkitektur og lidt havedesign. Husene ligger tæt, meget tæt nogle steder. En del har udsigt til vandet, andre til Amager Fælled, som er et meget stor natur område.
Jeg var specielt begejstret for de smukke hvide bygninger på nedenstående billeder.
Minder lidt om villaer i Miami, Florida. Kæmpe altaner, super hav udsigt, store ruder og hvide facader.
Meget smukke bygninger og skulle jeg absolut en gang flytte i lejlighed, kunne det være et udemærket bud.
Gårdmiljøet var ganske enkelt og smukt. Forskellige græsser og mange af dem, minimal vedligeholdelse.



Andre bygninger var knapt så smukke, måske funktionelle og dog. En rundbygning har jeg svært ved at se det funktionelle i. Men smuk var den.
Collagen viser et lille udsnit, man kan måske fornemme at der var tæt bebygget.
Et af de smukke gård anlæg bød på cykelskur med sedum mv på taget, som skulle sørge for at vandet ikke løb i kloakerne.
Efter en dejlig rundtur fik vi frokost på IDA bryggen, som ligger lige ned til vandet. Lækkert frisklavet salat med kylling og en burger til gemalen.
Hjemme igen fik vi kaffe i de nye havelænestole, solen skinnede og det var varmt.
Jeg må lige vise billeder af de to clematis som jeg kan huske navnene på.

Alice Fisk og Still Water. Jeg er lidt stolt over at jeg fik gemt navneskiltene, alle andre clematis i haven er nemlig navneløse. Smukke men navneløse. Ja det gør ikke så meget, bare de blomstrer.

I tirsdags var vi i DR koncertsal og se operadivaen Anna Netrebko. Det var ubeskrivelig fantastiskt. Hun sang så man fik gåsehud og blev rørt til tårer. Det har jeg aldrig prøvet før, men man kunne bare så tydeligt høre forskel på hende og andre gode operastjerner. Hun er virkelig i en klasse for sig, især var Dvoraks Rusalka eminent sunget. Anmelderne var ikke helt så begejstret som os andre, ok der var nogle sange der virkede malplaceret, men i det store hele var det en fantastisk oplevelse. Nu mangler vi bare at se hende i en "rigtig" opera. Hvis vi kan få billetter ;)

8 kommentarer:

  1. Det er altså skægt at se Islands Brygge, som den ser ud i dag.
    Da jeg startede mit job for 34 år siden, lå firmaet på Amager, og jeg kørte gennem dette område hver dag gennem 10 år. Du kan sikkert slet ikke forestille dig, hvordan der så ud dengang :-)
    Jeg må køre forbi og kigge engang - byggerierne ser meget spændende ud.
    Kan du huske, da 'Soyakagen' sprang i luften? Det var i mine øjne det, der satte det hele i gang - der var nødt til at ske et eller andet godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er virkelig sket meget derude. Da jeg læste på KU bowlede vi ude for enden af bryggen. Her lå en masse små virksomheder, garager mv. ALT er væk nu og det er blevet meget mondænt ;)

      Slet
  2. Hvor ser det spændende ud alt sammen. Jeg kender slet ikke Carl Jacobsens have, men du har givet mig en masse ideer til steder, der skal besøges og ting, der skal ses. Islands Brygge husker jeg fra før i tiden, hvor der var så frygteligt kedeligt - men nu er det anderledes interessant. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig blevet spændende derude. Beliggenheden er jo fantastisk. Jacobsens have er ganske spændende, den er ikke så stor, men der var helt øde da vi var der. Jeg tror slet ikke folk aner den ligger der.

      Slet
  3. Dejligt at se billeder fra velkendte steder, hvor husbond og jeg ofte cykler.
    Jeg er glad for at læse, at Carl Jacobsens have er åben for offentligheden. Vi cykler tit på stien langs jernbanen ved Carlsberg og kommer forbi de store villaer. Næste gang skal vi bestemt indenom Jacobsens have. Tak for info :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. sjovt at I faktisk kendte have. Jeg havde slet ikke hørt om den. Men den var ganske smuk og uden menneske mylder som så mange andre parker i København ;)

      Slet
  4. Jeg ville ønske, at jeg havde råd til at bo i nogle af de helt nye lejlighed. For det første synes jeg, at de ser rigtig lækre ud. Men det vigtigste er, at jeg er sikker på at der er isoleret godt mod støj og larm både fra gaden og fra naboerne - sådan et sted ville jeg gerne bo! Hmmmm!

    SvarSlet
    Svar
    1. det kan jeg godt forstå, de er helt sikkert bedre lyd isoleret end den gamle boligmasse i Kbn ;)

      Slet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...