mandag den 20. februar 2017

Nyt fra haven

Det må næste være det år hvor jeg tidligst har været ude for at fjerne stauderester i haven. Det plejer at være i marts/april at jeg "nyder " dette gøremål og ikke i starten af februar.
Men efter sneen her for lidt over 1 uge siden, måtte jeg ud og ruske lidt i nogle planter. Det kunne kun blive til nogle døde stauderester.
Jeg er ikke gået helt amok, det blev kun til forhaven og nu er haveaffaldstønderne allerede fyldt op. Kommunen tømmer dem, men iflg dem starter haveåret først sidst i marts....
Normalt ryger alt på komposten, men nogle stauderester forgår altså meget langsomt og de ødelægger det gode klima i vores komposter. Så dem kan kommunen få lov at komposterer. Og i maj deler de så også gratis kompost ud til os have ejere. Dejligt
Når man få fjernet stauderester er det også meget nemmere at se alt det der er på vej frem...denne lille klase vintergækker så jeg først da blade mv var fjernet.
Vores garage/skur har fået en omgang renovering. Vi mangler kun at få den malet. Elsker håndværkere der elsker deres arbejde. Det er altså en fornøjelse at have sådanne gående. Firmaet vi hyrede var far og søn og de ordnede tage i regn og slud, i sne og frost....
Vores gamle tagpap skulle af og der skulle nyt underlag og nyt tagpap, nye vindskeder, ny stern og ny sydside. Den havde trængt i meget lang tid.
Desværre var den misligeholdt da vi overtog den. Dengang havde vi ikke råd til det helt store, så vi lappede selv taget og tjærede det og så fik den en omgang træbeskyttelse. Syd siden kunne vi ikke komme til, den står næsten i skel og naboen havde en del træer og buske så vi slet ikke kunne komme til på den side. Hvilken stand den var i, fandt vi først ud af da de nye naboer fik fjernet det meste af beplantningen. Desværre var der råd i en del brædder. Så nu er den helt udskiftet.
Træ var 1960erne er dog af langt bedre kvalitet end det træ man bruger i dag, så resten af garagen står heldigvis helt fint uden skader.
Der er da ikke noget bedre end at have sin bil i en garage. Om vinteren går man ud i bilen, starter og kører. Naboerne skal starte bilen 10 min før de kører,  og ud og skrabe is og sne af. De fleste af dem fik fjernet deres carporte eller garager for mange år tilbage...ja jeg forstår slet ikke den logik!

 Og skuret fik vi så også ryddet op i....hold nu op hvor har man mange ting derinde om vinteren. havemøbler, grill, havehynder mv skal også lige være derinde. Vi fik købt 3 store lagerreoler og smidt det meste i kasser. Det gav god plads på gulvet til elektriske haveredskaber.
Nu mangler vi bare noget ordentlig lys derinde.

Ind til der kommer flere blomster i haven nøjes jeg med mine tørrede hortensia. De ser smukke både friske og tørret.

5 kommentarer:

  1. Tillykke med jeres "nye" garage. Det var dejligt at få det gjort.
    Vi har ingen garage, men da heldigvis en carport - og jeg nyder at bilen ikke er dækket af is om morgenen og også starter uden problemer (I hvert fald har den gjort det indtil videre).

    SvarSlet
    Svar
    1. det er bare så dejligt med overdækket over bilen. Vores ville så faktisk ikke starte her forleden, så vi måtte have fat i falck. Det 10 år gamle batteri blev udskiftet. Men nu starter den som en drøm

      Slet
  2. Jeg har også været ude og lure - der er rigtig meget, der så småt er på vej op af jorden - selv min esdragon har spæde skud ... håber ikke de fryser væk i weekenden, der kommer.
    Garage er bare det bedste. jeg ønskede mig en i alle de år vi boede i rækkehus af netop de årsager, du nævner. Nu behøver vi ikke engang at gå ud, for vi har indgang fra garage til fyrrum. Det er SÅ fedt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. ja det er det virkeligt, her på vejen får folk den fjernet...ubegribeligt, va? Eller også bruger de den til opbevaring af alt muligt ragelse. Da vi så på vores hun dengang for mange år siden, kunne vi ikke komme ind i garagen da de forrige ejere netop brugte den til opbevaring.
      Eneste ulempe er at vores fremtidige biler skal måles på bredden. garagen passer jo til biler fra 60erne. De var ret små i forhold til dem der findes i dag

      Slet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...