Engelske haver del 1

Hold da op hvor har jeg glædet mig til at skrive dette blogindlæg. Måske mest fordi jeg så længe har glædet mig til den ferie vi skulle holde i England og endelig se nogle engelske haver. Sidst vi skulle havde været afsted til det engelske var for 4 år siden. Men så fik jeg endnu en prolaps, og så blev den ferie aflyst.
Men nu har vi så endelig været på tur derover. En fantastisk tur. Først 5 dage i London (hvornår bliver man færdig med den dejlige by? Aldrig.), så 2 dage i Portsmouth og derefter et par dage i bil rundt i det sydøstlige hjørne (for at se på haver).
Der er mange haver derovre, også i London. Royal Botanical Gardens Kew, Hampton Court palace garden, Kensington palace garden osv. De er generelt meget flot holdt, men jeg må indrømme at jeg var skuffet over Kew. Jeg har i årevis ønsket at se den, og da den ligger lidt udenfor London centrum, nåede vi den aldrig. Men i år fik vi set den og den var faktisk lidt kedelig. At kalde det en have var helt forkert, en park ville være et bedre navn. Den botaniske have i København er langt flottere. Deres treetop walkway var dog sjov, og de store væksthuse var selvfølgelig smukke. Men ellers var det primært en masse træer, som sikkert er spændende for trænørder. Og så var der lige de mange fly der fløj ind over. Cirka hvert minut fløj en kæmpe maskine hen over hovedet på en. Heathrow ligger meget tæt på.

Hampton Court have en flot have, men paraplytræer. Så stemningsfulde.

 Der kunne man sidde i timevis og nyde livet og en bog.
Det havde vi ikke tid til for jeg havde billetter til Hampton Court flower show som RHS står for.
Vi har jo været på Chelsea flower show (hvor vi tilfælddigvis så Allan Titchmarch, en af de helt store havemennesker på britisk tv....ja var en af de helt store) for nogle år tilbage, så denne gang skulle det være et andet haveshow (de er tosset med sådanne derovre). Og heldige mig, fik set Diarmuid Gavin, (en yngre Irsk havedesigner med en lidt anderledes tankegang), han holdt foredrag om hvordan han fik inspiration til hans, ofte, meget farverige og anderledes haver.

På Hampton court flower show, vises inspirationshaver, det var den vi gik efter. Resten er en salgsmesse hvor virksomheder der sælger have relaterede ting viser deres grej frem. Når vi nu alligevel ikke kunne slæbe noget af det hjem, gad vi ikke rigtig kigge på det, men det gjorde alle englænderne selvfølgelig. Vi kom tidligt, heldigvis, for jeg skal love for at der var mange da vi gik.
Vi fik set en masse spændende haver og et helt telt kun med roser.  Mange af de "indfødte" havde picknick kurv med og så ud til at skulle tilbringe hele dagen derude.
Det havde vi selvfølgelig ikke tid til, vi havde jo et stramt program, men det så nu ellers hyggeligt ud.
Nu er haver jo noget meget visuelt (sådan rent blog tekniskt, i virkeligheden er det alle sanser der er i spil når man ser dem. Men I må nøjes med billederne, jeg kan godt afslører at de fleste duftede), så her er nogle billeder fra de mange inspirations haver vi så

Første have er lidt anderledes. Jeg gad nu ikke lige have en forstørret revolver i min have. Men ok det så godt ud.
Næste billede er fra rosen teltet. Der kunne man bestille rosenbuketter til levering. Desværre kun indenfor UK grænsen, for de var umådelig flotte og jeg gad virkelig godt eje en sådanne
Middelhavs haven var lidt busy til min smag, men populær

Her en have med en bred snoet grussti og en lidt vild beplantning.
Nedenunder, igen noget med anderledes stier. Jeg tror bunddækket var trædebregner.
Men smukke var de begge.

Ulempen ved sådanne haveindlæg er at de bliver så lange. Ikke i tekst, men i fotos. For man kan ikke se haverne ordentlig hvis man kun viser små fotos, de skal være store....
Jeg efterlader jer med at billede fra the river Thames, ude ved Hampton Court. Man kan faktisk sejle fra city og derud, det tager bare for lang tid i forhold til med tog. Men smukt er det nu.

Når jeg ser på billedet får jeg helt lyst til at tage derover igen og drømmer pludselig om en flodprams tur langs de engelsk kanaler.
Der er altså et eller andet ved det land der rør mig langt ind i sjælen. Jeg føler mig altid så velkommen derovre, så godt tilpas blandt englændere og så glad for at lytte til englændere tale. Jeg sidder simpelthen nogle gange helt stille og lytter til samtaler. Der er ofte nogle sproglige finurligheder som ikke kan oversættes til dansk, men som bare gør det sprog så rigt og smukt.
Men pt orker jeg ikke mere for i dag, men jeg vender frygtelig tilbage med mere om de mange haver vi fik set.