lørdag den 22. november 2014

Hvor stor en glæde det kan være at læse bøger

Jeg ELSKER at læse bøger. ELSKER.
Jeg elsker også at bestille bøger og får ind i mellem bestilt nogle bøger som jeg ikke får læst eller som jeg starter på, men som så skuffer.
Sidstnævnte har jeg mange af. Heldigvis er de meget glade for mine fejlinvesteringer i vores lokale genbrugsbutik. De elsker alle mine fejlkøb, for dem får de så ned. Der er ikke plads her i huset til sådanne bøger.

Men tilbage til de første, bøger jeg elsker at læse.
Jeg har netop læst Søren Ryges nyeste bog, haveglæde. Og hvilken fornøjelse det var. Nu er jeg i forvejen stor fan af ham, af mange årsager. Men især hans fortællergen. Ja det har han virkelig og det er bare slet ikke alle forfattere der kan fortælle og genfortælle oplevelser som han kan. Der er noget med hans brug af det danske sprog som jeg bare elsker. Jeg kan blive helt glad og varm inden i når jeg ser hans tv programmer eller læser hans bøger. Han skuffer mig meget sjældent.
Men hans seneste bog oser at nydelse af livet. Sådanne mennesker elsker jeg bare, dem der kan nyde livet. Nydelse af hverdags tingene, de nære, naturen, hinanden, børnene, børnebørnene. De små ting. For er det ikke det der drejer sig om? De små ting? Dem der giver livet værdi, mening.
Jeg slugte bogen på 3 aftener. Kunne slet ikke vente med at ligge i sengen og læse. Mig og Søren delte oplevelser 3 aftener i træk. Jeg var i hans have og kiggede over hans skuldere på de mange haveprojekter og oplevelser som hans have giver. Jamen er det ikke fantastisk hvad en god forfatter kan? Jeg flyttede mig næsten fysisk fra hovedstadsområdet til djursland og deltog i haveaktiviteter i en have jeg aldrig har set.
Jeg kan kun sige, at hvis det er muligt, så er man virkelig en eminent forfatter.
Jeg skal lige i samme åndedrag også anbefale hans bog om Johannes Larsen (en af vores mest fantastiske malere af især dyr/fugle) som hedder naturglæde.

2 kommentarer:

  1. Jeg kan jo ikke være mere enig - jeg har læst, siden jeg var fire år og jeg bliver ved til jeg dør. Eller bliver for senil til det, men bøger kan jeg ikke undvære. Er gået over til e-bøger, men er det illustrerede bøger, skal de naturligvis være af papir :-)

    SvarSlet
  2. Jeg netop i gang med Haveglæde og deler helt din begejstring. Og billederne som akkompagnere hans dejlige tekster, er en lise for sjælen :) Jeg er også en bogugle men har haft nogle år hvor fritiden gik med meget andet end læsning men nu læser jeg mere end nogensinde.
    Kh Rose

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...