mandag den 16. februar 2015

Hold nu op

Hvor tiden dog flyder....
Man sætter sig en masse for, når noget af det. Og resten. Ja det når man en anden dag.
En anden dag, er så i dag. I dag når jeg at skrive et blog indlæg, fordi jeg har vinterferie.
Og denne gang skal det også være ferie.
Som gymnasielærer er grænsen mellem arbejde og fritid næste usynlig og elevernes ferie er ikke nødvendigvis min. Men jeg øver mig i også at holde ferie når jeg rent faktisk bruger mine ferie uger. Og jeg har brugt en af mine ferie uger på uge 8.
Vi skal ikke ud og rejse, gemalen har ikke ferie, men jeg skal slappe af hjemme.
I går var vi ude og spise, som en del af Copenhagen Dining week, på Søren K i Diamanten. Vi har længe talt om at besøge stedet, og det var rigtig dejlig mad, god kvalitet og veltilberedt. Komceptet på Dining week går ud på at man betaler 200kr for 3 retters menu. Og i år var rekord mange restauranter tilmeldt. Blandt andet en del uden for København. F.eks Vallø slotskro, som vi også meget gerne vil besøge.
Vi har deltaget en del år og prøvet mange forskellige restauranter, de fleste rigtig gode. Man skal huske på at det er en slags smagsprøve på hvad restauranten kan, dvs ikke nødvendigvis kæmpe portioner. Har du ikke prøvet det, så kommer det igen næste år, uge7.

I går var også dagen hvor vores ovn gik sin vej. Ja pludselig, midt i madlavningen fungerede den ikke mere. Ellers en ovn vi har været meget tilfredse med. Kunne en masse smart, topmodel fra Gorenje som vi fik til en god pris. Men 10 år er ikke meget.
Så jeg gik i gang med at tjekke nettet for priser. Fandt en Bosch model fra Skousen og inden frokost på Søren K tog vi forbi en af deres butikker.
Sjovt var det at ekspedienten ikke mente at lige den model var modellen for os! Næ, han havde en rigtig fantastisk ovn, for en sådan skulle holde i mindst 20år. Ovnen var først en Gorenje. Men den takkede vi, på baggrund af den gamle ovns korte holdbarhed, nej tak til. Så havde han en Asko model, som han meget hurtigt satte 2000kr ned. Han reagerede ikke rigtig på at vi rent faktisk har haft 2 Asko modeller i huset, der heller ikke imponerede med lang holdbarhed, trods en pæn pris. I det hele taget hørte han ikke rigtig efter vores ønsker. Og så får man ikke mig til at købe noget som helst.

Nu ville vi jo egentlig bare se den ovn som vi fandt på nettet. Sådan i virkeligheden. Men den havde han ikke.
Senere på dagen tog vi så ud forbi Elgiganten. Her havde man en langt større udvalg, men heller ikke lige den Bosch model jeg havde fundet på nettet. Tilgengæld blev vi lidt klogere på priser og model indhold. Vi holdt os til Siemens og Bosch og topmodellerne indeholdt både stegetermometer og teleskop udtræk. Men selvom de var nedsatte er 9000kr for en ovn ikke en pris jeg gider give.
Tilbage til computeren. Efter lang tids søgning fandt jeg så endelig en model der passede (læs blev godkendt af gemalen) til behovet og som var nedsat til det halve af listeprisen. Det blev en Bosch, som vi har gode erfaringer med. God kvalitet og gode priser. Bosch og Siemens er fra samme producent og modellerne er ens, bortset fra at Siemens koster mere.
Så nu venter vi spændt på den nye ovn, så vi kan få fyldt hullet i vores køkken ud. Og krydser fingre for at den holder i mere en 10år.
I lørdags var jeg i haven. Det må være første gang siden vi flyttede herud at jeg har været i haven i februar. Jeg fik klaret forhaven, dvs ryddet op og fjernet stauderester. Så nu kan man se de mange forårs bebudere meget bedre.
Billedet er fra marts sidste år. I min græsplæne er krokus allerede fremme. Vintergækker og erantis er der selvfølgelig også. Men krokus har jeg ikke set så tidligt før.
Men dejligt er det.

3 kommentarer:

  1. Dine erfaringer med Skousen er præcis mage til mine! Og det er sikkert ikke samme forretning, så det må være noget de lærer ... desuden har jeg nu to gange været ude for, at de ikke har den vare, de annoncerer med, så jeg har været i Skousen for sidste gang.
    Kendte ikke til den Dining Week, men det lyder som et interessant koncept, og hvis det er i uge 7 hvert år ... kan du ikke til næste år skrive et blogindlæg i uge 6, hvor du husker mig på det? ;-)
    Vallø Slotskro er - eller i hvert fald har været - et rigtig godt spisested, og under alle omstændigheder ligger det i pragtfulde omgivelser, som selvfølgelig er smukkest i sommerhalvåret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror faktisk jeg skriver om det hver år ;-) Men skal nok se om jeg kan huske det igen næste år....og i god tid. Jeg kan evt sende en service mail.
      Vi endte faktisk med at købe i Skousen. Deres netshop var den billigste på netop den model vi købte. Så når vi har bestemt os for model køber vi den der hvor den er billigst
      Vallø får rigtig gode anmeldelser....men har de skiftet ejere siden du skriver, de har været et godt spisested?

      Slet
    2. De har sikkert skiftet ejere ... det er nemlig over 25 år siden, jeg har spist der ;--)

      Slet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...