lørdag den 10. august 2013

Havevandring

i andres haver er altid en kilde til inspiration. I denne uge har vi været på 2. Urban gardening på Nørrebro og en vandring i Dragør i de små haver. Begge spændende, men meget forskellige. Og så var vi også lige til Rosenfestival i Valbyparken
På Nørrebro dyrkes der grønt og frugt en del steder, de grønne arealer er jo ikke store, men så bruger man baggårde, altaner og tagrum. Man kan jo dyrke grøntsager mange steder, man behøver ikke have en stor have.
Første sted på Nørrebro var på taget af en skole. Heroppe var en tagterrasse omdannet til have med grønt. Selve terrassen var meget ucharmerende i beton, men der var stor aktivitet deroppe med en masse grøntsager, blomster og frugt. Alt økologisk og af genbrugsmaterialer, så vidt muligt.


Der var nogle spændende bud på drivhuse, de behøver ikke koster flere 1000kr, hvis man blot er lidt opfindsom.
Københavns Kommune er meget aktiv i den grønne omstilling. Man ønsker at mindske luftforureningen i byen og ved at de mange lastbiler med varer til byen, forurener en del. Hvis folk selv dyrker deres egne grøntsager, ja så kunne man måske spare en del luftforurening. Det betyder så at de giver tilskud til nye spændende projekter og har således også hjulpet til økonomisk i taghaven.
Skolen hvor terrassen befinder sig på, har desuden lavet haver til børnene. Måske har man også ville vise at alle kan dyrke grøntsager og at man ikke behøver hus og have, for at gøre det.
I Nørrebroparken har man inddraget nogle kvm til en have, 2200 byhaven. Den har selvfølgelig sin egen facebook side og hjemmeside.
Den er også støttet af kommunen og skal udvides med flere kvm.


Haven har fast arbejdsdage hvor man kan melde sig til via hjemmesiden. Så den dyrkes i fællesskab og så har kommunen sørget for vandtilgang. Ingen have uden vand. Og selvom det så meget tørt ud den dag vi kom forbi, så voksede planter alligevel godt.
I ægte fællesskabs ånd var der selvfølgelig mulighed for at alle i fællesskabet kunne spise samme og evt også grille. Det så ganske hyggeligt ud.


I Dragør er haverne anderledes velplejet og tilrettelagt. De er godt nok små, men charmerende.

Alle haver var med brosten og små bede. ofte var der et slags lysthus i haven som man brugte rigtig meget i sommer halvåret. De fleste haver var som sagt meget små, mindre end en normal rækkehushave. Jeg vil skyde på 60kvm, eller der omkring. Alle var meget tilrettelagte og det er der måske behov for når haven er så lille og man vil have en masse ønsker opfyldt.
Som en ekstra bonus fik vi både bryllup i forsamlingshuset samt en turistbus fyldt med turister fra et af de store krydstogtsskibe ved langelinie (MSC Cruise) med. Især sidstnævnte var sjove at observerer. De virkede meget begejstret over Dragør og det er da virkelig også noget helt unikt.
I søndags var der Rosen festival i valbyparken. Årets roser skulle kåres og der var en masse foredrag om roser og omvisninger i temahaverne.
En årlig tilbagevendende begivenhed. i 2014 fylder Valbyparken 75 år og rosenhaven 50år, så der er stor fest den 3 august.
Lige om lidt skal vi, sammen med nogle venner, i operahedeland og høre Madam Butterfly. Vi krydser fingre for godt vejr, eller blot ikke regnvejr. Vi starter med picnic i det grønne og når det er ved at være mørkt, er det tid til opera ;-)

4 kommentarer:

  1. Det er sjovt at komme ud og se nogle forskellige bud på havedyrkning. I forhold til Urban gardening undrer det mig at det ofte skal være så ucharmerende at se på - i visse tilfælde decideret grimt synes jeg - det gamle Christiania om igen. Men jeg går stille med dørene med min mening for det er jo sindsygt populært og jeg synes også at det giver god mening at gøre byen grønnere.
    Jeg læste i Haven at man lukker af under bedene af hensyn til forurening, men jeg tænker hvad med bilosen der drysser ned på salatbladene?
    Men dem om det, de ved sikkert bedst:))
    Taghaver er generelt en fantastisk opfindelse - det ville jeg have været lykkelig for da jeg boede i byen da jeg var ung.
    Haverne i Dragør ser virkelig fine ud og det hele lyder som gode oplevelser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var rigtig spændende, men vi er enige. Jeg tænkte det samme. Hvorfor skal det se så grimt ud....især Byhaven. MEN ideen udvikler sig nok til det bedre, den er jo i sin spæde start i DK. På Cuba er man jo meget længere fremmme.
      Lige på Nørrebro er der nok ikke så meget bilos. Den store vej, Nørrebrogade er jo lukket for bilen fra runddelen ned til søerne og ved Nørrebroparken er der primært kun små sideveje. Ja ok Jagtvejen ligger ikke så langt derfra.
      Men det var nogle spændende ture, alle arrangeret af haveselskabet....;-)

      Slet
  2. Du skriver bare så inspirerende og engageret om alt, hvad der handler om haver. Men der er vel også en grund til, at du kalder dig Havehyrden ;-)
    Byhaveprojekterne minder mig lidt om det engelske landshareprojekt (er det ikke 'Del Jorden' på dansk?), og jeg synes det er en god ide at så mange som muligt lærer lidt om, hvor gode hjemmeavlede grønsager er i forhold til købte. Ikke nødvendigvis bedre, men alligevel langt, langt bedre :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for roserne ;-)
      Jeg husker vist lidt svagt at du har blogget om disse landshareprojekter. Husker det lød spændende og det minder bestemt om Urban gardening som vist oprindelig var en amerikansk opfindelse....
      Ellers er englænderne jo førende ind i havens kunst ;-) det hang vist sammen med deres gamle statur som kolonimagt. Tænk på hvor mange planter de har taget hjem fra deres kolonier og lavet haver med dem.

      Slet

din mening:

OK 18

Jeg er gymnasielærer og er netop blevet lockout varslet af Sophie Løhde. Man kan sige at det er et forventet modtræk af moderniseringsstyrel...