søndag den 30. juni 2013

Have rundtur i Holte

I dag har vi været rund i åben haver i Holte. Praktisk var det at 7 haver havde åbent netop i dag.
Vi startede i Jane Schuls have på Øverødvej. Det var rigtig spændende. Jane er jo en kendt havearkitekt der blandt andet har designet nogle af Tivolis mange smukke blomster bede. Hendes have var rigtig spændende, den er på en skrånende grund ned mod Søllerød sø. Der var plantet i etager og også en mindre nytte have. Og så var der en lang gang ned til vandet, hvor man kunne sidde uforstyrret og nyde fuglelivet og søen.
Den næste have lå kun 500m fra Janes og var en have fyldt med mange Hosta. De har jo de mest pragtfulde blade og er også en fast gæst i min egen have.
Haven var gammel og så ud til at være let at holde, Og Hosta arrangementerne var rigtig spændende.
Tredie stop var en lidt underlig oplevelse. Jeg ved ikke helt om mine forventninger til åbne haver er helt forkerte. Men jeg forventer at skulle opleve og se noget specielt. Det behøver ikke være eksotiske planter, det kan blot være spændende sammensætninger, flotte farvepaletter, spændende kombinationer af planter eller lignende. Jeg fandt ikke noget i den tredie besøgs have.
Haven var stor, men det meste var græsplæne og et smukt væksthus
Jeg fornemmede bare ikke den der have passion som kendetegner de fleste åbne haver. Ejerne deltog åbenbart heller ikke i arrangementet, det er jo normalt en stor dag for disse, hvor gæsterne beundre ens have og man kan få en spændende havesnak. Det fik vi i de andre haver, men ikke her.
Sidste stop var på Geelsvej, her stod ejeren klar og bød velkommen i sin ældre have, anlagt for 90 år siden og nu et ophold for fugle, insekter og mange dyr. Jeg kan ikke sige at vi så meget af haven, besøget blev forstyrret af en lille Jack Russel hvalp som en af de besøgende havde medbragt. Den var simpelthen så bedårende at haven lige pludselig, kom i anden række. Men vi oplevede en masse fugle der fløj rundt og en ejer der havde opsat foderhuse overalt og placeret uld totter rundt omkring, så fuglene kunne få noget redemateriale.
Turen sluttede hos min gamle far, der er blevet rimelig dement. Vi medbringer altid den største flødeskumskage fra bageren til ham, han glemmer at spise og er alt for tynd, så vi syntes det er vigtigt at få nogle kalorier i ham. Gemalen elsker når vi besøger ham, så har han en undskyldning for at købe en ekstra kage. Til ham selv.
Fortsat god søndag til dig der læser med her.

4 kommentarer:

  1. Tak for rundturen i Holte. Jeg ville gerne have set Jane Schuls have, men skulle selv have et par havegæster i formiddags så den kunne jeg ikke nå. Jeg er netop vendt hjem fra min eftermiddagstur til åbne haver i Holte - de 3 som du ikke nævner samt haven på Geelsvej. Der blev jeg lidt skuffet - og jeg giver dig ret i at det har stor betydning om ejeren er synlig, det var hun ikke på det tidspunkt. Folk forlod også haven ret hurtigt igen.
    Ikke desto mindre er det så skønt at folk åbner deres haver så vi kan hente inspiration og meget praktiskt at haver i samme område åbner samme dato:-)
    Det er sjældent at man under sig selv en flødeskumskage fra bageren i disse fedtforskrækkede tider, så jeg forstår godt din gemal og jeg kan forestille mig at din far bliver glad når I kommer med en lækker kage til ham.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nina Ewalds have havde vi set for nogle år tilbage. Den var ganske sjov, for den var så lille og slet ikke som jeg havde forestillet mig. Men haven på Geelsvej var noget skuffende. Men ikke så skuffende som haven jeg omtalte....
      Nu skal man jo passe på men at komme med kritik af folk, der er så søde at åbne deres haver, men damen på Geelsvej var tilstede da vi var der og hun ville også gerne snakke.....men haven var nu nok lidt kedelig!
      Men jeg tænker på sidste år hvor vi besøgte 3 haver i dit område. Her var både du og de andre ejere meget synlige og interesseret i at snakke. Det er jo også derfor man kommer. Jane Schuls have var rigtig spændende, den er åbent igen næste år, så der kan du nok nå det..
      Jeg syntes nu at det så ud som om de der flødeskumskager hurtig fik ben at gå på hos bageren. Ham foran i køen havde lige været ud og cykle....så han mente vist han også havde fortjent en luksus kage ;-)

      Slet
  2. Vi er også glade for hostaer, foreløbig er det blevet til tre styk, men måske sniger der sig nogle flere ind. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hostaer er virklig smukke og så vokser de sig hurtig store. MEN dræbersnegle er vilde med dem ;-)

      Slet

din mening:

Vi har været en tur i lapland. Vi har været der før, både om sommeren og om vinteren. Der er smukt deroppe. Lapland er ikke et land, men e...