søndag den 7. april 2013

Det tager alligevel

Et godt stykke tid at ordne have efter vinteren. Ikke at haven er stor, men alle stauderesterne giver meget bioaffald, som skal ryddes sammen og på komposten. Grene og større ting henter kommunen og komposterer, så kan vi hente den skønneste ukrudtsfrie kompost muld på genbrugsstationen hvert år, omkring maj måned.
Pt er jeg i gang i baghaven. Her har vi nogle store cyprestræer der sviner en del i mine bede og på plænen. Deres frø ligger i millioner spredt over bedet med mine pæoner. Og det går jo slet ikke.
Dronningebusken, som er født med haven, er vel omkring 50år gammel og har meget lange grene lige op i luften og ind over hegnet til naboen. Da den blomstede sidste år kunne vi faktisk slet ikke nyde de smukke blomster, det kunne naboerne tilgengæld. Men i år klipper jeg den godt ned og håber at den skyder nye skud og bliver lidt mere busket for neden.
I går fik jeg et brev med posten.
Ja man har jo lov at være heldig, både på den ene og den anden måde ;-)
I dag tog jeg tidligt op i mit Fitness center og fik svedt i 1½ time. Der er så dejlig fredeligt deroppe når man kommer tidligt. Senere på dagen kan der være kø ved de forskellige maskiner. Så har jeg været i haven og ordne og lige om lidt skal jeg rette opgaver og forberede mig til i morgen. Jeg har en HF klasse der er fagligt uhyre svage, både i kemi men det gælder vist generelt. Så for at få dem til at arbejde i timerne kræver det en meget velovervejet og struktureret forberedelse. Vi bruger ikke de normale bøger, da de simpelthen ikke kan forstå hvad der stå......det hjælper lidt når jeg forklarer, men det er virkelig op af bakke. Her kan man så spørge sig selv "hvad laver disse elever på HF". Den luksus har jeg ikke, jeg kan blot konstatere at der kommer flere og flere af den slags elever i gymnasiet. Og det kræver mere og mere forberedelse at få undervisningen til at fungere. Men når det så lykkes, i større eller mindre udstrækning, så er glæden jo stor. 
Og så er det at man måske skulle tænke på hvad det vil sige at undervise i folkeskolen. For der er trods alt sorteret i eleverne før de kommer i gymnasiet. Men folkeskolelærere har dem alle, også børn med diverse diagnoser så som Aspergers, ADHD, OCD, you name it. Det er regeringens inklusionprojekt der nu gør, at diagnose eleverne også går i "almindelige" klasser. Jeg kan kun ryste på hovedet, for kommer der penge med   
til efteruddannelse? Sikkert ikke. Og nu vil man så skære i forberedelsen for lærerene. Men netop sådanne tiltag kræver endnu mere forberedelse.............og er denne inklusion til elevernes bedste?
Jeg syntes vi skal tænke lidt over det store stykke arbejde som lærerene i folkeskolen gør, under de betingelser som folketings politikerne stiller.  Mon ikke vi kunne få en bedre folkeskole hvis lærerene kom med på råd? For der er da problemer. Jeg oplever ofte elever der mangler basale kundskaber i naturvidenskabelige fag og går helt i panik over at kunne have undervisning i disse i gymnasiet. Deres minder om undervisningen fra folkeskolen gør at naturvidenskab menes at være helt umuligt at forstå. Og sådanne barriere kan være svære at rive ned. Men det er altså vores politikere der bestemmer hvordan folkeskole skal strikkes samme (ja det samme gælder jo alle undervisnings institutioner) så hvis noget ikke virker er det vel i sidste ende deres ansvar?
God søndag til dig der læser med her.

8 kommentarer:

  1. Sikke et dejligt brev, at modtage.
    Tak for din opbakning til vort arbejde, jeg er lærer og føler mig bestemt ikke særligt værdsat i øjeblikket, godt man har sin have at stresse af i:-)
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan virkelig godt forstå at du ikke føler dig værdsat....men sådan er det når politiker udtaler sig om noget de intet ved om.....men godt at der er havearbejdet at tage sig til ;-)

      Slet
  2. Årh, glæd dig! MASH er bare SÅ god!
    Jeg har ikke rigtig nogen mening om selve lærerkonflikten/lockouten ... jeg er ikke nok inde i hele problematikken, og det kniber ærlig talt lidt med motivationen til at sætte mig mere ind i det, må jeg indrømme.
    Jeg er sikker på, at de fleste lærere gør et stort og godt stykke arbejde; det er, som altid, dem, der ikke gør det, der er mest synlige. Umiddelbart synes jeg dog, at det er uacceptabelt, at der går en hel årgang ud af folkeskolen, der ikke er i stand til at læse en kemibog!
    Jeg er helt uenig i, at 'diagnoseelever' (hedder de virkelig det?) ikke bør indsluses i en almindelig klasse. Jeg ved godt, at det er forældrene til disse børn, der ønsker det, men det dur altså ikke, at der går for meget tid med disse meget krævende børn - det går alt for meget ud over resten.

    SvarSlet
  3. Nej, sikke noget vrøvl, jeg fik skrevet! Jeg mener IKKE, at 'diagnoseelever' skal indsluses i almindelige klasser! Der kom lige en dobbeltnegation for meget ind her - sorry :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. der var jeg helt ved at blive bekymret for dine sprog kunskaber.....du der ellers er den videnkvinde ud i den disiplin ;-) Men godt at du lige fik det rettet.
      Men vi er helt enige, hvad skal diagnose børn i almindelige klasser. Hvad skal de der, det er virkelig en dårlig deal for alle parter. Men det er vist en del af den socialdemokratiske ligheds tanke (som jeg simpelthen hader).
      Problemet med lærerkonflikten er at det er tydeligt at kommunerne og staten ikke mener de arbejder nok. Det er ganske enkelt forkasteligt at sende sådanne signaler i det offentlige rum. Lærerene knokler virkeligt, der er i flere omgange smidt ekstra arbejde ud til dem. Og vores naboer, som begge er lærere, arbejder de fleste dage til kl 16 (fra kl 8) og har IKKE fri når de kommer hjem, så skal der forberedes og ringes til diverse forældre mv. Deres arbejdstid er cirka 42 timer i de uge hvor skolen ikke er lukket. Fordelen er at de kan arbejde hjemme ind i mellem, hvilket gør det attraktivt som ung med små børn. MEN det er vel ved at være en saga blot, for hvem ønsker dog at uddanne sig til lærer, når man aldrig værdsættes?

      Slet
  4. Det kan jeg også kun tolke som den alle-skal-være-lige-(vrang)forestilling, S har haft i omkring 50 år, og som jeg også helhjertet afskyr - vi er altså ikke ens, og der er da forhåbentlig heller ingen, der ville ønske, at vi var det!
    Jeg er virkelig bekymret over alt dette, for hvis ingen gider uddanne sig til lærer, hvad pokker gør man dog så? Det her jeg slet ikke fantasi til at forestille mig.

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...