tirsdag den 2. april 2013

Nu er det vist ved at være forår?

Så gik den påske, vejret endte jo med at blive rigtig godt. Koldt når man ikke lige var i solen, men ellers dejligt varmt. Der skal nok ikke så meget til før man syntes vejret er varmt, efter sådan en omgang vinter.Men nu er den her, foråret, endelig kan man vist sige.Påsken bød på besøg fra familie og hos familie samt venner, på tapas, påskefrokost og mange udstillinger.Vi nåede Heerup museet i Rødovre. Det er ganske småt men malerierne er bare så dejlige positive og smukke. Man bliver helt glad af en tur på museet.







Cyklen er malet på en gammel bakke og i det hele taget gør Heerup sig meget i genbrug. Han malede på mange anderledes overflader, bare de var flade nok, så kunne man male på dem.

Udstillingen:
på Statens Museum for kunst, var rigtig spændende. Her kunne man følge verdenssynet  i blomstermaleriet, måden maleren ser verden på genspejles i blomsten.
I blomsterbogen Gottorfer Codex ser man, hvordan to måder at forstå verden på støder sammen. Hvor man tidligere forstod verden gennem symboler, fører nye idéer inden for astronomi, fysik, biologi og anatomi i 1600-tallet til et opgør med det gamle symboliserende verdenssyn. 

Det nye mere videnskabelige verdenssyn betød, at Hans Simon Holtzbecker for at gengive planterne så naturtro som muligt også malede deres rødder. Selvom Holtzbecker stræbte efter den videnskabeligt korrekte gengivelse af blomsterne, så har han ikke helt sluppet det symbolske verdenssyn. Flere steder er små mænd og fugle, som på ingen måde er naturtro, kommet med.

Uhyre fascinerende udstilling.
Man kan se blomsterbogen, som er ny renoveret, på udstillingen. Der er rigtig mange smukke akvareller med de forskellige blomster. Linné er selvfølgelig også en del af udstillingen, og netop han har jo haft stor indflydelse på botanikken som jeg lærte på universitetet. Man nøgler jo blomster efter hans systematik.
Noget jeg faktisk fandt gabenden kedeligt og svært. 
Ordrupgaard har en udstilling af den Amerikanske impressionist, Mary Cassatt. Også en meget spændende udstilling, med en forholdsvis ukendt dame. Hun malede meget smukke malerier, Udstillingen handler dog om hendes grafiske værker. 
Vi nåede også et smut forbi Ilva og købte nye havestole, til forhaven. Og dem fik vi lige brugt en af dagene. Man kunne nemlig sidde i forhaven, i solen og lune sig med en kop kaffe og nyde vejret.
Nu er græsset jo vådt og smattet, men heldigvis fik vi købt et plastiktæppe som vi kunne bruge som underlag. Det kan spules hvis det bliver beskidt.....og det gør det helt sikkert, men det var dejligt at kunne sidde tørskoet på det i forårssolen.




Og så pibler der frem fra jorden. Man skal ned på knæ for at se det, men de er der. Krokus, løgplanter, juleroser osv.

Nu er tranerne også ankommet til Pulken, ved Yngsjö i øst Sverige. Så er det vist endegyldig forår. Men kryds lige fingre for at vi ikke får mere sne. Jeg holder det ikke ud. Nu skal det blive forår!

8 kommentarer:

  1. I har da haft en hyggelig påske og ja det var dejligt at det blev lidt lunere i solen.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. bestemt, og ja dejligt der er blevet varmere

      Slet
  2. Kom tilfældigt forbi din blog - meget spændende og flot. Jeg kommer gerne tilbage og tak for kigget :-)

    SvarSlet
  3. Dejlig påske, både ude og inde. Man kan da sige at du har sat have møblerne frem, ligesom klokken
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, og i dag er endnu en dejlig dag ;-)

      Slet
  4. Ja, foråret er endelig kommet; det er skønt.
    Typisk af tranerne at begynde at ankomme dagen efter, vi er taget hjem fra Sverige!

    SvarSlet
    Svar
    1. det var bare super dejligt vejr i dag da jeg cyklede hjem fra arbejdet. Og heldigvis aflyste vi vores tur til Pulken i påsken.....der var jo ingen traner. Men nu er de der endelig ;-)

      Slet

din mening:

Tur til Langeland, Lolland, Falster og Møn

 Og se lige vejret....vi havde alt for meget tøj med. Men se lige udsigten til et vådområde på Langeland, men en masse fugle  Vi overna...