torsdag den 15. marts 2012

Måske skulle man overveje at droppe bilen

Det er en dyr sag sådan en bil. Der er altid et eller andet der lige skal betales. Senest skulle bilen til intervalservice, så var der lige bremserne der var slidt ned og nogle andre små ting. Regning? Omkring 10000kr. Jo tak, ikke lige det man havde regnet med, men sådan er det altid. Jeg har spurgt gemalen om vi ikke kan nøjes med en dele bil. Vi bruger den nemlig ikke til hverdag, så mon ikke at det ville være billigere i længden? Ikke at jeg lige har sat mig ind i betingelserne for delebils ordningen. Men vores står en stor del af tiden i garagen, og mekanikeren mente at nu skulle vi snart skifte dæk og få lavet en rustbeskyttelse. Penge, penge, penge. Og penge jeg hellere ville bruge på noget andet.
Gemalen? Han vil have en bil og syntes det er en utrolig tåbelig ide. "man kan da ikke leve uden en bil". Men det er der jo rent faktisk mange mennesker der gør, så hvorfor ikke os?

10 kommentarer:

  1. Tja, jeg ville altså nødig undvære en bil. Så ville jeg ikke komme så meget ud og opleve naturen rundt omkring, besøge veninder, tage på museer, besøge familie i Jylland osv. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg tror nu sagtens man kan komme omkring uden at eje en bil. Så stor er DK nu heller ikke, men det er da meget dejligt at kunne gå 10m ud til sin egen bil og blot kører et eller andet sted hen ;)

      Slet
  2. Jeg ville nu også nødigt undvære min bil, men benzinpriserne taget i betragtning, så er der måske mange, der snart er nødt til det.
    Det værste er, at det også er dyrt at bruge offentlige transportmidler 400 kr. for en enkeltbillet Kbh. Århus, det er også en slags penge, og så er der jo også lige ventetiden rundt omkring. Det er ikke altid det hele passer sammen, og så kommer man måske alligevel ikke nogen steder, for det er nemmere at blive hjemme.
    Et indlæg der gav stof til eftertanke, tak for det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror da vist du skal tjekke orange billetpriserne. De ligger bestemt ikke på 400kr, men nærmere under 200kr. Dem køber vi altid ;) Og det er da en størrer fornøjelse at transporteres via tog end at skulle sidde i kø på motorvejene.

      Slet
    2. Jeg tager aldrig fra Kbh til Århus, men min søn og hans kæreste skal på den tur i morgen, så det var nok 400 kr. for dem begge og det samme retur. I øvrigt skal min søn til jobsamtale i Ålborg i morgen, han kan flyve dertil for 400 kr.
      Men orange priser kræver vel, at man i god tid ved,hvornår man skal af sted.
      Jeg har jo altid en færge, hver gang jeg skal nogen steder, men bilen kan jeg ikke undvære, når jeg kommer til fastlandet. Men man må jo prioritere hvad man synes bedst om, jeg prioriterer at bo på en ø, så må jeg også betale prisen.

      Slet
    3. der er faktisk orange billetter tilsalg også kort tid før afgangene. Nogle afgange (weekend) er hurtig udsolgt,men vi har f.eks aldrig problemer med afrejse lørdage. Vi har betalt helt ned til 99kr pr stks pr vej. Det er vist noget billigere end bilen.
      Nu havde jeg lige glemt at du boede på en ø, det var vist Samsø. Så er bilen jo en nødvendighed ;)

      Slet
  3. Netop når man render ind i de dyre reparationer/vedligehold, opstår tanken hver gang. Det er et større regnestykke, hvori der oven i købet indgår ikke-målelige værdier, hvilket gør det næsten umuligt.
    Vores falder ud til beholde bilen-siden, men det har mange årsager; bl.a. at vi har fire englændere på besøg nogle gange om året. Det sted, vi bor, er ikke særlig venligt, hvad off. transport angår - for slet ikke at tale om transport til arbejde, men det er snart slut.
    Vi er også dovne - jeg synes det er langt at skulle gå i tyve minutter til stationen - i al slags vejr, også når man skal til fest.
    Det koster 45 kr. at komme ind til København - det er 180 kr. for to, når man også gerne vil hjem igen - noget dyrere end at tage bilen (og parkere den).
    Vi har overvejet et mimrekort, når vi bliver så gamle - det kunne aflaste bilen, men ikke helt erstatte den.
    Vi ville slet ikke kunne beholde ødegården uden at have en bil. Jeg ved godt, at det kan kaldes luksusproblemer, men hvis ikke jeg havde det svenske fristed, ved jeg slet ikke, hvad jeg skulle stille op - en meget lidt rar tanke.

    Det kommer selvfølgelig først og fremmest an på, hvor man bor, og hvad ens behov er, hvor nemt det er at undvære en bil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Bestemt og I har også et noget større behov end os. I bor også "ude på landet" og der er det givetvis sværere at komme omkring. Og især til Sverige.
      Vi bor jo tæt på byen, så jeg tror nu godt at vi kan leve uden en bil. For det er helt klart en stor udgift at have den stående i garagen. MEN det er dejligt at have den når man lige skal et smut i Ikea eller købe stort ind eller en tur til Sverige ;)

      Slet
  4. Jeg ville droppe den bil. I cykler i forvejen utroligt meget. Jeg læste herunder, at I i lørdags tog cyklerne med i toget og kom godt omkring i byen.
    Til det lidt i benytter bilen, kunne I leje mange biler for de penge, som går til reparationer og afgifter.

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg er enig, gemalen er bare ikke. Han syntes vi bruger den.....

      Slet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...