lørdag den 14. januar 2012

Dejligt vejr

Jeg skal da lige love for at vi har haft dejligt vejr i dag. Vi tog en tur ind til København med cyklerne og gik en tur igennem Kongens Have. Her smukt og især når solen skinner.
Rosenborg så meget smuk ud med den blå himmel i baggrunden. Koldt var det, men der var mange mennesker på gaden. Vi troede at de alle var ude at gå en tur, men havde glemt at dronningen havde regent jubilæum. Det opdagede vi snart da alle veje nær strøget var spærret og der var et enormt opbud af politi, turister og Københavnere.
Det var meget svært at komme igennem på cykel, men heldigvis skulle vi ikke så langt væk fra brændpunktet før end tilstandene var anderledes.
Vi spiste frokost hos Lottes Sandwich bar der ligger overfor Kongens have. Super lækkere sandwich og salater. Noget for enhver smag.
Planen var også at tage et smut forbi Amaliehaven og havnefronten, men vi opgav på vejen. Der var alt for mange mennesker.
Efter et par timer, kørte vi tilbage til Hovedbanen og tog toget hjem. Vi var lidt frosne, for godt nok var vejret dejligt, men det var bidende koldt.
Og Dronningen. Hende så vi ikke, men jeg skal love for at der var mange mennesker der gerne ville sige tillykke til hende. Og Tv stationerne havde mange biler i gaden der filmede alle steder.
Jeg fangede et par stykker ved Rådhuset.
Hjemme igen mødte vi en af naboerne der også fik huset oversvømmet ved skybruddet 2.juli 2011. Hun fortalte at 2 andre naboer nu også skal genhuses. Man har fundet vand under deres gulve. Tænk ½ år efter, det er da ganske forfærdeligt, jeg ved jo hvad de så skal gennemgå den næste tid.
Fortsat god dag til dig der læser med her.

4 kommentarer:

  1. Dejligt at I har haft så smukt vejr til jeres bytur!
    Pyha, jeg var helt bange for, du havde nedlagt din blog, siden den har været væk :-) Jeg har fulgt lidt i regentjubilæet på tv i eftermiddag, og det var overvældende at se, hvor mange mennesker der var i gaderne. I morgen tager jeg en tur til byen for at se Krøyer-udstillingen på Den hirschsprungske Samling. Rigtig god weekend til dig, havehyrde!

    SvarSlet
  2. Madame: nej da, men der var en grund til at jeg var nød til at lukke ned et par dage ;)
    Krøyer udstillingen er bestemt et besøg værd. De lover igen godt vejr og øster anlæg ligger lige ved siden af. Hvis I får lyst til en gåtur ;)
    God søndag til dig også.

    SvarSlet
  3. Det var bare det flotteste vejr i går!
    Håber du nåede at nyde den fantastiske solnedgang.

    Jeg så din reklame for nemlig.com - det lyder godt, og jeg ville gerne prøve - det kræver vist bare, at man også kan lave sig nogle madplaner, og det er jeg ikke god til.
    Det er en ambition for mig, at det skal jeg lære, når jeg holder op med at arbejde :-)

    SvarSlet
  4. Ellen: jeg fik desværre ikke set solnedgangen. ØV!
    Opskrifterne på nemlig.com kan tilpasses til 2 pers. dvs man få alle ingredienser så det passer. Vi bruger dog den til 4 pers. Så har vi til en ekstra gang og kan evt fryse det ned ;)

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...