onsdag den 11. januar 2012

Nemlig

Jeg elsker online firmaer, simpelthen. Man kan spare oceaner af tid ved at bestille det nødvendige hjemmefra sin stue. Det er bare dejligt ikke at skulle stå i kø og tænke over at det man ikke kan nå forbi man skal stå i kø.
Denne jul bestilte vi de fleste gaver over nettet. Smykker bestiller vi fra Chanti, vin fra Leisner vine eller Theis vine, brugskunst fra Nordhjem, bøger og dvd fra Amazon. Ja listen er lang. Til dagligt brug bestiller vi herretøj fra Tøjeksperten og tøj til mig fra Bonaparte. Dagligvarer får vi fra Birkemosegård, en økologisk gård i Odsherred der også levere lige til døren. Nogle gange benytter vi også irmatorvet og senest har vi prøvet nemlig.com. Det har været en stor succes. Uhyre nem og overskuelig hjemmeside med rigtig mange produkter, levering fra dag til dag og gode tilbud. Det kunne ikke være lettere. Sidste skud på stammen er at man nu kan bestille brød og kager fra lagkagehuset, en af mine yndlingsbutikker i byen.
Jamen jeg kan slet ikke få armene ned igen ;)
Hjemmesiden indeholder også en masse opskrifter. Her man man med et klik bestille alt der skal bruges til den valgte ret og sammen med leveringen får man også en udprintet opskrift. Jamen det er da bare som det skal være. I aften skal vi have stegt rødspætte med rosenkålsalat. Mums.
Man forstår godt at firmaet har fået en meget stor omsætning i 2011.
Har du ikke prøvet firmaet kan jeg stærkt anbefale det. Måske leverer de ikke i alle områder endnu, men det er da værd at tjekke på deres hjemmeside.
God fornøjelse ;-)

9 kommentarer:

  1. Jeg har det som dig, køber også mange ting via nettet (tips: hårprodukter m.m. til billigere pris hos Nicehair)
    og jeg har købt dagligvarer hos Nemlig i snart 1 år - det er en kæmpe lettelse i hverdagen at få de flåede tomater og appelsinjuicen leveret ved hoveddøren og det er altid friske og fine varer.
    P.S. vores nytårsmenu bestilte jeg også på nettet og hentede nytårsdag den lækreste 4 retters menu til 2 personer som bare skulle varmes og portionsanrettes hos The Kitchen i Hellerup:)
    Rødspætter og rosenkålssalat lyder lækkert.

    SvarSlet
  2. Lisbeth: det er bare super dejligt at få ting leveret og det er dejligt at høre at du også har bestilt hos nemlig.com og er glad for det :)

    SvarSlet
  3. Nettet er nemt og bekvemt - det er rigtigt..
    MEN I må ikke glemme de rigtige butikker. Hvis ikke vi handler i vores byer lukker butikkerne, for de kan ikke leve af, at vi er inde og kigge på varerne i deres butikker, hvorefter vi bestiller det på nettet..
    Forsvinder forretningerne - forsvinder det liv der er med til at skabe en interessant og spændende by..

    Det er ikke for at være negativ - men jeg synes at tendenser er bekymrende..
    Hilsner fra en tidligere butiksindehaver :-)

    SvarSlet
  4. Skt Helena: jamen du har ret, men flere supermarkeder har jo også en internet del, f.eks superbest og irma. Jeg tror det er fremtiden i vores meget travle hverdag og hvis butikkerne vil overleve er det blandt andet på service, dvs god kundebetjening. Det savner jeg i rigtig mange butikker. Dem som har, ja dem besøger jeg meget gerne igen og igen.

    SvarSlet
  5. Ja, jeg har det fuldstændig lige som dig. Efterhånden er det meget sjældent at jeg kommer i en rigtig butik og jeg er VILD med det. Det er supernemt......

    Jeg synes dog, at Superbest er bedre end Nemlig.com - på Superbest kan man blandt andet se hele indholdsfortegnelsen på deres varer og det er vigtigt for mig. Det kan man ikke hos Nemlig.com.

    I går fik jeg lige tilføjet endnu en online "butik" til listen. Jeg opdagede, at man også kan bestille medicin fra apoteket. Det er jo fantastisk. Nu skal jeg heller aldrig mere på apoteket, hahaha....

    SvarSlet
  6. Jens: superbest har vi ikke prøvet. Men du har ret mht varerdeklaration, det er vigtigt. det med online apotek vidste jeg ikke, lyder dejligt.

    SvarSlet
  7. Det er en rigtig god ide. Vi glæder os til noget lignende kommer til Jylland, men måske er afstandende for store herovre til at der kan være økonomi i det?

    SvarSlet
    Svar
    1. det kan være, men er der slet ingen der leverer? hvad med skagenfood.dk?

      Slet
  8. Jeg er også stor fan af indkøb på nettet. Jeg kan ikke forestille mig, hvor meget tid jeg har sparet ved blot at købe på nettet i stedet for at skulle ned i en fysisk butik.

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...