søndag den 18. december 2011

Jalousimord

Lyder drabeligt, men vi var inde og se opera i går med den verdensberømte tenor José Cura. Som så mange af de andre store tenorer har han vundet operalia, en konkurrence som Placido Domingo har grundlagt i 1993 for at støtte unge opera talenter. Og man må sige at han kan synge. Det er virkelig meget tydeligt når man hører disse verdensstjerner at deres sangtalent er i særklasse. Man er slet ikke i tvivl om deres evner. Stykket vi så, eller rettere, de to stykker vi så, var Cavallaria Rusticana og Bajadser. Og medens jeg kendte musikken til først nævnte fra noget så sært som, Godfather III (hvor Michael Corleones søn spiller hovedrollen i en opsætning på Sicilien), ja så var Bajadser helt ukendt.  Derfor var den måske også det stykke der imponerede mest. Som de fleste måske er klar over så er operaer rimelige voldelige. Og disse stykker ingen undtagelse, dog var Bajadser specielt blodig, idet det slutter med 3 dobbeltmord, hvor halsen bliver skåret over. Jo jo her er drama for alle pengene, og rødt teaterblod. Men hvor kunne Cura dog synge. Ikke at de kvindelig hovedrolleindehavere ikke havde talent, Iréne Theorin sang formidable.
 Inden operaen nåede vi at spise på Shezan, den første Parkistanske restaurant i Danmark. Jeg var de senest for 20 år siden og husker det som et rigtig godt autentisk sted. Besøget i går blev også positivt, rigtig dejligt krydret mad og til overkommelige priser. Bestemt et besøg værd, hvis man er i nærheden af Hovedbanegården.
Jeg har fået et rejsekort, DSB´s nye store satsning, og jeg må sige det er super smart. Jeg tjekker ind via de blå standere på stationen og ud igen når jeg når min slutdestination. Så får jeg oplyst billettens pris og min saldo på kortet. Uhyre smart, og så får jeg den altid billigste pris, svarende til prisen hvis man brugte klippekort. Ind til videre kan det vist ikke betale sig at skifte fra månedskort til rejsekort, men det er planen at kortet, på længere sigt, erstatter alle andre billetter.
I dagens udgave af politiken står der nogle kritisk indlæg om DSB. Nej, ikke IC4 togene, eller økonomisk rod, men at Dybelsbro station nu har fået et ekstra skilt hvor der står Fisketorvet.
Fra DSB´s side er planen at flere taget toget til centeret og selvom Fisketorvet har betalt for skiltene, så er det alt de har betalt. Jeg syntes det er en fantastisk ide, og forstår slet ikke kritiken, hvor man påpeger at man kunne ende på en glidebane og skrækscenariet kunne være at Hovedbanen kom til at hedde McDonalds. Ærlig talt, der må være nogle mere interessante emner at tage op til debat, stationen hedder jo ikke noget andet, der står blot et skilt med fisketorvet i samme skrift som stationsskiltet. Efter min mening havde det da været fint hvis Fisketorevet havde betalt en masse penge til DSB for den gode reklame. Det er da en god service for os i toget, at få information om f.eks shoppingcentre eller attraktioner når de enkelte stationer. I Humlebæk har der i årevis stået Louisiana på stationsskiltene.
I dag holder vi julehygge for gemalens familie, jeg er i gang med at bage brød, kager, æbleskiver og gemalen står for gløgg. Fortsat god søndag til dig der læser med her.

5 kommentarer:

  1. Det lyder som en rigtig spændende operaoplevelse, I havde i går. Den pakistanske restaurant Shezan må jeg have Monsieur med ind og prøve! Det er dejligt at få spisesteder anbefalet af andre. Nu er jeg kommet til dagens avis og vil læse de kritiske indlæg om DSB, du fortæller om.
    God adventssøndag til dig!

    SvarSlet
  2. Madame: Shezan, skal I helt klar prøve. Menukortet er stort, en del minder om hinanden, men det hele er godt krydret uden at blive for stærkt ;)

    SvarSlet
  3. Rejsekortet lyder som en ret god ide - og hvad angår fisketorvsskiltet, kan jeg kun være enig med dig i er turistvenligt, men sådan noget får jo altid en vis type mennesker til at fare i blækhuset :-)
    Når man kommer uden for storkøbenhavnsområdet, står der brune 'seværdighedsskilte' ved siden af vejen, så man kan se, hvad man er i nærheden af. Det er da udmærket.

    SvarSlet
  4. Ellen: nemlig, og i Sverige er der skilte på motorvejen der viser at der ligger en McDonald ved en bestemt afkørsel. Det er da dejligt at vide hvis man lige skulle syntes at en burger var sagen ;)

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...