Hvor har du ret, kære Andreas

Den 10 december var der et debat indlæg i Politiken om Andreas der blev færdig med gymnasiet i sommers. Han skriver at han aldrig blev udfordret i skolen, at det hele er blevet så middelmådigt. "Man gennemgår nemlig intet nyt i timerne. Man gennemgår kun det, man har læst, og det sidste kvarter af en dobbeltlektion bruger man så til at trække tråde til andre perioder, tekster eller lignende.  Jeg spurgte engang min historielærer: »Hvorfor gennemgår vi altid det, der står i lektien? Burde vi ikke tale om noget ud over den lektie, som vi har læst hjemmefra?«."
Han fortsætter " Man skal vist ikke foretage mange cost-benefit-analyser for at finde ud af, at en time mere i sengen eller et spil Playstation med drengene er mere værd end de 15 siders historielæsning, hvor indholdet alligevel bliver punktligt gennemgået i timen" og konkluderer ud fra dette "Jeg ser kun én løsning: differentieret undervisning, hvor man opdeler elever efter evne og potentiale. Det er en blevet et tabubelagt emne i Danmark siden folkeskoleloven i 1975 og specielt efter folkeskoleloven i 1993, hvor opdelingen af elever endeligt fik dødsstødet."
Problemet med nogle af Andreas observationer er, at rigtig mange elever IKKE læser deres lektier.  Og gør de ikke det, ja så kan en undervisningstime ikke fungere før de fleste har fået den viden. Derved hindre man dem der har læst og som har forstået det læste, i at udvikle sig til deres fulde potentiale.
Og desværre er alt dette resultatet af flere ting. Enhedsskolen som socialdemokraterne har stået fadder til. Det er noget af det værste der er sket for skole systemet. ALLE, uden hensyntagen til at elever har forskellige intelligenser, er åbenbart ens. Det startede med folkeskolen og har nu bredt sig til gymnasiet. I gymnasierne tager vi nu elever der aldrig har en chance for at bestå, eller bestå med en studentereksamen man ikke kan bruge til noget. Og når man få alle disse fagligt svage (og til dels umodne) elever, ja så smitter det af på undervisningen. En anden forfærdelig ting der er sket, under venstre regimet, er at man mener at 90% (eller der omkring) af de unge skal have en ungdomsuddannelse. I sig selv ikke et skræk scenarie, men de fleste 15-16 årige aner ikke hvad de vil og udskyder derfor et egentlig valg, ved at vælge gymnasiet. Der findes jo et hav af f.eks erhvervsuddannelser, men trenden er blevet at disse nærmest er for "tabere" (udtrykt af nogle elever jeg havde). Derved er vi ude i noget der kan betegnes som kvantitet frem for kvalitet. Og hvis vi fremover skal klare os i konkurrencen med f.eks Kineserne (der har en helt anden moral og indstilling til det at få en uddannelse), ja så er det min overbevisning at vi skal have et kæmpe stort eftersyn af vores skolesystem. Og ikke kun folkeskolen (som altid står for tur når en ny regering kommer til). Jeg er en meget stor tilhænger af en inddeling af folkeskolen i noget der minder om realskolen. Noget med en boglig og en ikke boglig linje. Jeg har så mange elever der slet ikke magter gymnasiet, men som er der, for hvad skulle de ellers lave? De får det ene nederlag efter det andet. For selvom Andreas mener at alt er så middelmådigt, så kan jeg kun sige at han burde havde valgt en naturvidenskabelig studieretning og ikke en samfundsfaglig en. For, al ære og respekt for samfundsfag, så kan man ikke lige snakke udenom i så konkrete og præcise fag som kemi, biologi, matematik og fysik. Her får de fleste faglige udfordringer nok. Jeg har i hvert tilfældet aldrig haft en elev der  mente at han/hun ikke fik faglige udfordringer nok.
Men lad os få ændret vores skolesystem til det bedre, lad os få udnyttet de unges ressourcer bedst muligt. Og lad os, for guds skyld, give dem udfordringer. Lad os starte i folkeskolen og erkende at vi ikke er lige. Det er der intet galt i, det er jo et faktum og det der gør menneskeracen så forskellig artet. Det er en stor force og ikke noget forfærdeligt.

Kommentarer

  1. Det er sjovt at du netop skriver om dette debatindlæg i Politiken - det talte Lea Korsgaard og Ghita Nørby om i går på Louisiana.
    Mennesker er ikke ens, og alle skal have udfordringer.

    SvarSlet
  2. madame: nemlig, men hvorfor tager det politikernes så lang tid at nå til den erkendelse af vores skolesystem skal ændres??? ikke kun små justeringer men store ændringer.

    SvarSlet
  3. Jeg er fuldstændig enig! Men det er nok hele samfundets holdning til undervisning og uddannelse som er problemet. Forældrene burde jo også sørge for, at deres børn har læst lektier..... måske er der nogle børn, som har lidt for mange fritidsaktiviteter. Og måske er nogle forældre lidt for uengagerede.

    Jeg synes også det er et problem, at lærerne roser elever som får 7. Tegningen er muligvis ment som en satire, men alligevel mener jeg, at den rammer et vigtigt problem. Man behøver selvfølgelig ikke at kritisere et 7-tal, men det må være rimeligt, at forsøge at anspore eleven til at prøve lidt mere..... man er bange for at kritisere, men det hjælper altså ikke de unge mennesker videre i livet.

    SvarSlet
  4. Jens: det er lidt forskelligt om man roser en elev der får et 7 tal. Eller at jeg f.eks gør. Jeg vil typisk rose den elev der max kan yde til et 7 tal, medens den elev der slet ikke burde være tilfreds, ja den elev giver jeg råd til at gøre det bedre.
    Men evner er jo forskellige...
    Der er dog nogle undervisere der har det svært med at konfrontere eleverne med deres mangler, så hellere kun fremhæve det positive. Det er jo fint, men efter min mening, så er det også vigtigt med konstruktiv kritik. Men det er en balance gang, for nogle elever kan slet ikke tåle kritik, af nogen grad. Det er de ikke vant til hjemmefra og der tror jeg en del af problemet ligger. Nogle forældres skam roser deres børn i en sådan grad at de tror at de kan gå på vandet. Efter min mening, meget uheldigt.

    SvarSlet
  5. Her er vi da fuldstændig på linje :-)
    Jeg tror nu godt nok, at 'enhedsskolen', hvor vi alle sammen pr. definition er lige kloge eller begavede, er ældre end 1975, for jeg kan huske, at begge mine forældre tordnede mod det, da min lillesøster var halvt færdig med folkeskolen ... hun startede i skolen i 1968, så vi taler nok om 1972-73. Det kan selvfølgelig sagtens være, at der først blev lovgivet omkring det i 1975 - det skal jeg ikke kunne sige.

    Men JATAK til integreret undervisning, for ingen lov kan give os alle den samme intelligens, og det dur altså ikke, at man skal gå efter laveste fællesnævner - det bliver kun til en tab-tab-situation for alle.

    I øvrigt er det da også en misforståelse, at alle partout skal i gymnasiet - vi har da mindst lige så meget brug for de ikke-boglige som for de boglige.

    SvarSlet
  6. Ellen: ja her er vi enige;) men desværre er det et ikke-valg at så mange unge går i gymnasiet. Der ligger en stor opgave i at forklare dem at ikke boglige uddannelser har samme værd som gymnasiet......

    SvarSlet

Send en kommentar

din mening:

Populære indlæg