søndag den 25. september 2011

Lidt væk

Vi har, som den opmærksomme læser nok har bemærket, ikke holdt sommerferie. Skybruddet den 2. juli ødelagde vores ferie. Men her i weekenden tog vi så en lille tur med luksus ophold på The Lodge resort.
Vi tog afsted med toget, efter arbejdet og ankom til hotellet ved 18.30tiden. Beliggenheden er virkelig smuk, midt ude i naturen, på en bakketop så man kan se ud over hele landskabet.

Hotellet er bygget i den Amerikanske New England stil, er utrolig flot og passer rigtig godt ind i naturen.
Velkomst drinks og snack var klar da vi kom og efterfølgende fik vi en dejlig middag. Vi trillede tilbage i vores cottage og faldt hurtig i søvn. Dagen efter gik turen til Lund hvor vi havde et lille ophold inden vi tog hjem igen. Vi nåede lige Lund city og den botaniske have, hvor rigtig mange stauder stadig blomstrede. Dog bemærkede vi især de mange dahliaer i fuld flor og med en masse knopper.
Markeder var der selvfølgelig en masse af, hjemmelavet saft og svampe i massevis. Kantareller fra de svenske skove smager cirka 1000 gange bedre end de polske og russiske man kan købe i en del butikker herhjemme.
kl 13.30 steg vi ombord X2000 toget mod København og fik serveret frokost ved vores plads. Her kan DSB lære en hel del om madkvalitet og service. Bestiller man sin SJ billet på nettet kan man nemlig bestille mad med det samme. Her kan man vælge mellem 3 forskellige tilbud som så serveres i toget. Ud over dette har toget en bistro hvor man kan købe lidt af hvert. Men vil man have den "gode" frokost, så skal den bestilles på nettet. Denne gang fik vi en rejemad, der smagte utrolig dejligt. Med friske nypillet rejer, frisk dild og med den skive citron. Uhm!!! Jeg kan kun anbefale at tage denne oplevelse med hvis man benytter X2000 toget til f.eks Göteborg eller Stockholm. Det var som at besøge en af de bedre frokost restauranter i København.
Efter et smut forbi en Expert butik efter vores nye bærbare pcer, ankom vi i vores lånte hus kl 16.00. Efter et dejlig ophold i det skånske og med opladet batterier, til den næste uge ;)

9 kommentarer:

  1. Wow - som allerede nævnt både her og der masser af gange, så er jeg ikke noget rejsemenneske. Alligevel.... det lyder som en fantastisk tur og jeg bliver næsten helt fristet. Stedet ser jo helt vildt lækkert ud. Og kan det virkelig passe, at det kun er 2½ time fra Kbh. Eller det må jo være mindre, for du skriver at klokken 16, var I helt hjemme i jeres hus. Jeg må indrømme, at jeg føler mig mere end en lille smule fristet...... også af de svenske kantareller som du skriver om! ;-)

    SvarSlet
  2. Jens: en tur til sverige er bare dt bedste, om du bor på the lodge eller et andet sted. The lodge ligger desværre lidt dumt hvis man ikke er i bil. Vi havde nogle togbilletter vi skulle havde brugt i sommerferien, men som var ved at udløbe. Derfor tog vi toget. Det tager 50 minutter til Lund, herfra bus 6 til Knivåsen og derfra gå 5 km eller tage en taxi (200skr).......alt i alt tog det vel 2 timer incl lidt ventetid (vi benyttede taxa muligheden)
    MEN der er mange gode steder derovre, også i naturen og nogle der er nemmere at komme til end the Lodge. Prøv f.eks Skanør, her er der mange spændende steder at bo og det er lige ved vandet (Øresund) eller Østerlen, som har B&B i verdensklasse ;)

    SvarSlet
  3. Hvor ser det dejligt ud, Havehyrde - god idé at forkæle jer selv med et luksusophold på The Lodge Resort.

    SvarSlet
  4. Madame: ja det har man jo behov for ind i mellem ;)

    SvarSlet
  5. Ser ud som et rigtig dejligt sted - som jeg naturligvis aldrig havde hørt om, men sådan noget er I rigtig gode til at finde og finde ud af.
    Selvfølgelig er de svenske kantareller klasser bedre end alle andre ;-) Nok mest fordi de er friskere, men pyt med det...
    Det tog, I nævner, må være det samme, man skal tage, hvis man skal tage toget op til os. Standser det i Osby? Eller det ved du nok ikke, for I skulle af før...

    SvarSlet
  6. Ellen: jeg tror nu at de smager bedre af flere grunde end friskhed. Hvis det er skovkantareller vi fik er der nok en mere varierede næring for dem at leve af. Al ensidig dyrkning af grøntsager mv gør jo blandt andet at smagen bliver ringere.
    Jeg tror faktisk at den stopper i Osby på vej til Stockholm. Mener jeg så den station da vi sidste år tog til Stockholm med samme tog ;)

    SvarSlet
  7. Tak for tog-info :-)
    Jeg er 99,9 % sikker på, at man ikke kan dyrke kantareller, da de kræver samarbejde med trærødder. I de svenske skove ser man (desværre) ind imellem veritable horder af polakker, der støvsuger jorden for svampe, som de tager med til Polen for at sælge derfra som polske svampe...
    Man kan heller ikke dyrke Karl Johan af samme grund som for kantarellerne, men KJ kan ikke holde sig ret længe - det er derfor, man stort set kun ser friske KJ på markeder og ikke i butikker.

    SvarSlet
  8. Det lyder som en rigtig hyggelig og lækker weekend, med både afslapning og hygge...Dejlig oplevelse med toget, kunne være at man skulle tage det til Stockholm éngang..;D

    SvarSlet
  9. Rejen. det var rigtig dejligt og turen med toget til Stockholm er virkelig dejlig;)

    SvarSlet

din mening:

OK 18

Jeg er gymnasielærer og er netop blevet lockout varslet af Sophie Løhde. Man kan sige at det er et forventet modtræk af moderniseringsstyrel...